Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Principmeddelelsen fastslår, hvordan indbetalinger til såkaldte fritvalgsordninger skal behandles ved opgørelsen af en lønindtægt, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen. Principmeddelelsen fastslår også, hvornår en udbetaling fra en fritvalgsordning skal betragtes som en indtægt eller som formue i aktivlovens forstand. Fradrag af lønindtægter Lønindtægter skal trækkes fra i kontanthjælp. Inden lønindtægten trækkes fra, skal den reduceres med udgifterne til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, eventuelle kollektive pensionsbidrag og henlagte feriepenge, således at det er den skattepligtige personlige indkomst, der trækkes fra i kontanthjælpen mv. Lønindtægten skal derudover reduceres med et arbejdstimefradrag. Fritvalgsordninger En fritvalgsordning er en ordning, hvor en arbejdsgiver indbetaler en procentdel af den ansattes løn til en fritvalgskonto. Den ansatte kan derefter bruge midlerne til fx fridage eller lignende. - Indbetalinger til en fritvalgsordning: En lønindtægt skal reduceres med indbetalinger til en fritvalgsordning, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen, hvis fritvalgsordningen følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst. Baggrunden er, at indbetalingen ikke indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet. En lønindtægt skal derimod ikke reduceres med indbetalinger til en fritvalgsordning, der ikke følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst. Baggrunden er, at indbetalingen indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet. - Udbetalinger fra en fritvalgsordning En udbetaling fra en fritvalgsordning, som følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst, skal behandles som en indtægt, der skal trækkes fra i kontanthjælpen efter reglerne om fradrag for indtægter. Baggrunden er, at udbetalingen beskattes på udbetalingstidspunktet. En udbetaling fra en fritvalgsordning, som ikke følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst, skal behandles som formue. Årsagen er, at der er tale om midler, der er opsparet som følge af borgerens viljesakt, hvilket betragtes som formue ifølge Ankestyrelsens øvrige praksis. En sådan udbetaling har dermed betydning for kontanthjælpen, hvis udbetalingen overstiger formuegrænsen. Nye regler – samme principper De konkrete sager, der behandles i principmeddelelsen, handler om fradrag for indtægter i uddannelseshjælp. En række ydelser, herunder uddannelseshjælp, er afskaffet pr. 1. juli 2025, og pr. 1. februar 2026 afskaffes ressourceforløbsydelse. Fra den 1. februar 2026 omhandler reglerne om fradrag for indtægter således kun ydelsen kontanthjælp. Principperne om, hvordan indbetalinger til og udbetalinger fra en fritvalgsordning skal behandles, er imidlertid uændrede og gælder derfor også efter den nugældende lov (lovbekendtgørelse 1004 af 30. juni 2025). De konkrete sager I sag nr. 1 havde kommunen truffet afgørelse om, at udbetalinger fra to forskellige arbejdsgivere var lønindtægter, der skulle have været trukket fra i borgerens hjælp for december 2023. Derudover havde kommunen truffet afgørelse om, at borgeren skulle tilbagebetale hjælp for december 2023. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med kommunen i, at den ene udbetaling og en del af den anden udbetaling var lønindtægter, der skulle have været trukket fra i hjælpen for december 2023, og i at borgeren havde modtaget hjælp for december 2023 uberettiget. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne vurderes, om en del af den anden udbetaling var en indtægt, der skulle trækkes fra i hjælpen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der var tale om en udbetaling fra en fritvalgsordning, men at det ikke fremgik, om der var tale om en fritvalgsordning, som fulgte af en overenskomst eller af en lokalaftale, der var indgået på baggrund af en overenskomst. Udvalget kunne derfor ikke vurdere, om denne del af udbetalingen skulle indgå i beregningen som en indtægt eller som formue. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede således kommunens afgørelse om fradrag for indtægter og tilbagebetaling, men hjemviste spørgsmålet om opgørelse af indtægten til fradrag og dermed også beregningen af tilbagebetalingskravet. I sag nr. 2 havde kommunen truffet afgørelse om, at borgerens lønindtægt for november 2022 skulle trækkes fra i hjælpen for november 2022. Kommunen havde reduceret lønindtægten med indbetalingen til en fritvalgsordning, der fulgte af en overenskomst, inden indtægten blev trukket fra i hjælpen. Kommunen havde også truffet afgørelse om, at en udbetaling fra fritvalgsordningen i december 2022 skulle betragtes som en indtægt, der skulle trækkes fra i hjælpen for december 2022. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om fradrag for indtægter i november og december 2022. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der var tale om indbetaling til og udbetaling fra en fritvalgsordning, der fulgte af en overenskomst. Fold alle ud

Kommunen skal efter reglerne i aktivloven skriftligt vejlede borgere, der modtager hjælp, om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunen skal herudover løbende, hvis borgerens konkrete forhold giver anledning til det, vurdere, om den enkelte borger har behov for yderligere eller hyppigere vejledning. Kommunen tilrettelægger selv vejledningen i forhold til borgerens behov. Det er kommunen, der skal dokumentere, at borgeren har modtaget vejledning om rådighed og sanktioner, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at borgeren forstår eller burde forstå, hvilke konsekvenser manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen har. En manglende eller utilstrækkelig vejledning af borgeren betyder, at kommunen ikke vil kunne sanktionere. Skriftlighed Det er op til kommunen selv at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i vejledningen. Kravet om skriftlighed kan fx opfyldes med en skriftlig vejledning i forbindelse med den generelle vejledning, som borgeren modtager i forbindelse med ansøgningen om hjælp eller ved at sende en særskilt skrivelse til borgeren, hvor reglerne om rådighed og sanktioner gennemgås. Kommunen kan også give den skriftlige vejledning i forbindelse med indkaldelse af borgeren til en jobsamtale eller ved afgivelsen af et tilbud, således at vejledningen knytter sig til den aktuelle aktivitet, som borgeren skal deltage i. Borgerens forhold Kommunens vejledning skal tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Ud over kravet om, at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunen også, hvis borgerens konkrete forhold giver anledning til det, vurdere, om der er behov for yderligere vejledning, herunder mundtlig vejledning og/eller hyppigere vejledning. Dette kan være relevant for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner eller svært ved at overskue og overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelse. Dette kan fx gælde borgere med svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle borgere vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer om deres tilværelse kunne have svært ved at tilgå og/eller forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, og vil derfor have behov for hyppigere gennemgang af vejledningen. Hyppigere vejledning kan også være relevant i forhold til borgere, som flere gange ikke overholder deres rådighedsforpligtelse. Derudover kan der være særlig grund til at være omhyggelig med vejledningen, hvis borgeren kommer fra udlandet og ikke forstår dansk, hverken skriftligt eller mundtligt. Det vil således i visse tilfælde være nødvendigt at give informationen på et andet sprog end dansk. De konkrete sager I sag nr. 1 havde kommunen vejledt borgeren skriftligt i indkaldelsen til samtalen. Borgeren var visiteret aktivitetsparat grundet massive problemer ud over ledighed med kognitive udfordringer, indlæringsvanskeligheder og ADHD. På baggrund af sagens oplysninger havde borgeren behov for yderligere vejledning end den skriftlige vejledning. Kommunen kunne derfor ikke foretage sanktion i form af fradrag i borgerens hjælp. I sag nr. 2 havde kommunen også vejledt borgeren skriftligt i indkaldelsen til samtalen. Borgeren havde på trods af sine diagnoser ikke særlige udfordringer som gjorde, at kommunen burde have givet yderligere vejledning. Kommunen kunne derfor foretage sanktion i form af fradrag i borgerens hjælp.

Principmeddelelsen fastslår, hvornår der efter aktivloven skal ses bort fra en borgers indtægt til forsørgelse ved opgørelsen af formue, og omskriver og samler tidligere offentliggjort praksis om formue, når borgeren modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Kommunen kan ikke yde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en borger, der har formue på mere end 10.000 kr., der kan dække det økonomiske behov. For ægtefæller er beløbsgrænsen 20.000 kr. Ved opgørelsen af en borgers formue i form af indestående i pengeinstitut, skal kommunen sondre mellem formue, der skal indgå i formueopgørelsen, og indtægter der ikke skal indgå i formueopgørelsen. - Formue på bankkonto Beløb som løn og offentlig hjælp til forsørgelse, der omkring opgørelsestidspunktet er modtaget til dækning af leveomkostninger, skal ikke indgå i formueopgørelsen, men betragtes som indtægt. Indtægt til forsørgelse, der ikke er anvendt i den periode, den skal dække, men fortsat er i behold, er opsparet og betragtes som formue. Formue der skal ses bort fra Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der skal ses bort fra hele eller en del af formuen. Der kan kun ses bort fra formue i de tilfælde, der er nævnt i loven. Kommunen skal blandt andet se bort fra hele eller en del af formuen, hvis det er nødvendigt for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller hvis formuen bør bevares af hensyn til borgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår der skal ses bort fra formue til disse formål. Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra et beløb for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det kan blandt andet indgå i vurderingen, om der er tale om et tidsbegrænset lejemål. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig. Hvis der er behov for reparation eller vedligeholdelse af borgerens bolig, er det afgørende, om der er tale om uopsættelige reparations- og vedligeholdelsesudgifter. Hvis det er tilfældet, skal kommunen vurdere, hvilke reparations- og vedligeholdelsesudgifter det er nødvendigt at afholde i den periode, hvor borgeren må forventes at modtage hjælp til forsørgelse. Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra et beløb af hensyn til borgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, kan det blandt andet have betydning, om det konkret er nødvendigt at afholde udgifter til kurser eller lignende for, at borgeren kan komme til at bruge sin uddannelse. Det er ikke afgørende, med hvilket formål ansøgeren har foretaget opsparingen. Det afgørende er derimod, om formuen er nødvendig ud fra en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder. I sag nr. 1 (j.nr. 24-68374) traf kommunen afgørelse om ophør af en borgers hjælp til forsørgelse på grund af formue. Borgeren havde et indestående i sin bank, som hun havde sparet op, mens hun boede hos sin datter og svigersøn, for at hun kunne få sit eget sted at bo. Kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for at se bort fra formue for at opnå en nødvendig boligstandard, fordi borgeren ikke havde modtaget et konkret boligtilbud. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren på tidspunktet for kommunens afgørelse om ophør den 31. maj 2024 havde en formue i form af indestående i bank på 36.237,76 kr. Hun havde den 31. maj 2024 fået udbetalt 5.759 kr. i hjælp til sin forsørgelse i juni 2024, hvoraf hun samme dag havde brugt 30 kr. Den del af hendes hjælp til forsørgelse på 5.729 kr., som hun ikke havde brugt, var indtægt, som ikke skulle indgå i formuen. Tidligere udbetalinger af indtægt til forsørgelse, der ikke var anvendt i den periode, den skulle dække, men fortsat var i behold, var dog opsparet og blev derfor betragtet som formue. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at kommunen på ny skulle tage stilling til, om der skulle ses bort fra formue, for at borgeren kunne opnå en nødvendig boligstandard. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde undersøgt, om borgerens aktuelle boligforhold var rimelige. I sag nr. 2 (tidligere principmeddelelse O-26-96) søgte en borger på 21 år om hjælp til forsørgelse. Hun boede i en ungdomsbolig, som skulle fraflyttes, når hun blev 25 år. Hun havde en boligopsparing på ca. 14.000 kr. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en boligopsparing af en beløbsstørrelse, som der skulle ses bort fra, for at hun kunne bevare en nødvendig boligstandard. I sag nr. 3 (tidligere principmeddelelse O-106-97) søgte en borger, der lige var blevet skilt, om hjælp til forsørgelse. Borgeren havde efter skilsmissen købt et hus, som havde utætte vinduer og utæt tag, og han havde derfor sat 40.000 kr. til side til reparation af boligen. Ankestyrelsen fandt, at det var nødvendigt at se bort fra et beløb af formuen, for at borgeren kunne opnå en nødvendig boligstandard. Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at kommunen skulle have foretaget en vurdering af, hvilke reparations- og vedligeholdelsesudgifter det var nødvendigt at afholde i den periode, hvor borgeren modtog hjælp til forsørgelse. Om der skulle ses bort fra hele formuen, afhang af en konkret vurdering af, om der var tale om uopsættelige reparations- og vedligeholdelsesudgifter. I sag nr. 4 (tidligere principmeddelelse A-25-02) traf kommunen afgørelse om ophør af en borgers hjælp til forsørgelse på grund af formue. Borgeren havde et indestående på 120.000 kr. i sin bank, som hidrørte fra opsparet kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel i loven til, at kommunen kunne se bort fra formue, der hidrørte fra opsparet kontanthjælp. Kommunens afgørelse om ophør havde derfor været berettiget. I sag nr. 5 (tidligere principmeddelelse A-25-04) traf en kommune i 2001 afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til forsørgelse, fordi en borger tidligere havde haft et indestående på 21.273 kr. Kommunen så bort fra 10.000 kr., fordi borgeren var enlig, og vurderede derfor at borgeren havde haft formue på 11.273 kr. En del af beløbet bestod ifølge borgeren af løn og kontanthjælp, der skulle dække den aktuelle måneds løbende udgifter. Ankestyrelsen fandt, at beløb, der omkring tidspunktet for opgørelsen af borgerens formue var modtaget til dækning af leveomkostninger, ikke skulle indgå i formuen, men betragtes som indtægt. Kommunen skulle derfor tage stilling til, hvor stor en del af borgerens indestående, der udgjorde indtægt og ikke formue. I sag nr. 6 (tidligere principmeddelelse A-34-04) søgte en borger, der var uddannet læge, om hjælp til forsørgelse. Borgeren var flyttet til Danmark fra Irak og var ved at tage kurser for at kunne opnå autorisation som læge i Danmark. Han havde to konti med indestående på i alt 24.138,37 kr. og boede hos noget familie, men der var ikke flere oplysninger om hans boligforhold i den forbindelse. Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling i kommunen. Ankestyrelsen fandt, at det ved vurderingen af, om der skulle ses bort fra et beløb for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, ikke var afgørende, om borgeren aktuelt havde planer om at flytte, men om den aktuelle bolig kunne anses som rimelig. Ankestyrelsen fandt også, at det ved vurderingen af, om der skulle ses bort fra beløb af hensyn til borgerens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, var afgørende, om de nævnte kurser var nødvendige for, at borgeren kunne komme til at bruge sin uddannelse.

Principmeddelelsen fastslår Med reglerne om skærpet rådighedssanktion efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) kan kommunerne træffe afgørelse...

Principmeddelelsen fastslår En borger, der er ansat i fleksjob, har under visse nærmere betingelser ret til ledighedsydelse under ferie. Som...

Principmeddelelsen fastslår Har en borger indhentet et prisoverslag (/tilbud) for en tandbehandling, som maksimalt er på 10.000 kr., men regningen...

Principmeddelelsen fastslår Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen i henhold til...

Principmeddelelsen fastslår Kommunen kan bevilge hjælp til forsørgelse med tilbagebetalingspligt, hvis borgeren, der ansøger om hjælp, har udvist...

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om hjælp til dækning af ekstraudgifter til varme, gas og el, på grund af...

Note: Principmeddelelsen erstatter principmeddelelse 32-22. Årsagen er, at der er foretaget en korrekturmæssig rettelse i afgørelsen i den konkrete...

Principmeddelelsen fastslår En indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, har...

Principmeddelelsen fastslår Når en borger søger om økonomisk hjælp i forbindelse med en flytning, skal kommunen behandle ansøgningen efter...

Principmeddelelsen omskriver offentliggjort praksis om aktivlovens regler om hjælp til flytteudgifter Principmeddelelsen er en omskrivning af...

Principmeddelelsen fastslår Alle borgere bliver visiteret til en målgruppe som enten jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Når en...

Principmeddelelsen fastslår Personer, der er i jobafklaringsforløb, modtager ressourceforløbsydelse. Udbetaling for feriedage og søgnehelligdage...

Principmeddelelsen fastslår Hvis en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,...

Principmeddelelsen fastslår Det følger af princippet om dobbeltforsørgelse, at en borger ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt eller...

Principmeddelelsen fastslår Kommunen skal efter reglerne i aktivloven vejlede borger om alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og...