Gå til indhold

Ordbog

Beskæftigelses-ordbogen

De centrale fagord om det danske arbejdsmarked, forklaret kort og præcist. Hver definition er lånt og omskrevet fra en navngiven officiel kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk (STAR) og KRL. Ingen er opfundet, og kilden står ved hvert enkelt begreb.

33 BEGREBER · KILDER: DANMARKS STATISTIK · JOBINDSATS.DK / STAR

Bruger du protokollernes fælles semantik? Se den fælles metodeordbog.

a-kasse

En a-kasse (arbejdsløshedskasse) er en forsikringsordning, man frivilligt melder sig ind i. Medlemskab og tilstrækkelig beskæftigelse giver ret til dagpenge, hvis man bliver ledig.

KILDE: STAR

aktivering

Aktivering er den samlede betegnelse for de beskæftigelsesrettede tilbud, en ledig deltager i, fx vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud. Formålet er at bringe personen tættere på job.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

aktivitetsparat

Aktivitetsparat er en visitationskategori for ledige, der ikke umiddelbart kan tage et arbejde, men først har brug for en social, sundhedsmæssig eller beskæftigelsesrettet indsats. Modsætningen er jobparat.

KILDE: STAR

arbejdsstedskommune

Arbejdsstedskommunen er den kommune, hvor en persons arbejdsplads ligger. Den kan være en anden end bopælskommunen, og forskellen mellem de to er grundlaget for at opgøre pendling.

KILDE: Danmarks Statistik

arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og ledige: alle, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer uden for arbejdsstyrken, fx folkepensionister og studerende uden job, indgår ikke.

KILDE: Danmarks Statistik

beskæftigelsesgrad

Beskæftigelsesgraden er andelen af en befolkningsgruppe, der er i beskæftigelse. Den beregnes som antallet af beskæftigede sat i forhold til hele gruppen, fx alle 16 til 64-årige.

KILDE: Danmarks Statistik

bopælskommune

Bopælskommunen er den kommune, en person bor i. I arbejdsmarkedsstatistikken opgøres personer ofte efter bopæl, i modsætning til arbejdssted, som er der, hvor jobbet ligger.

KILDE: Danmarks Statistik

bruttoledighed

Bruttoledige er alle registrerede ledige omregnet til fuldtidspersoner: de nettoledige plus de jobparate ledige, der deltager i aktivering. Det er det bredeste officielle mål for registreret ledighed.

KILDE: Danmarks Statistik

dagpenge

Dagpenge er den forsikringsbaserede ydelse, en ledig kan få fra sin a-kasse. Retten optjenes gennem medlemskab og arbejde, og ydelsen udbetales i op til to år inden for en treårig referenceperiode.

KILDE: STAR

dimittendledighed

Dimittendledighed er ledighed blandt nyuddannede i tiden lige efter, at de har afsluttet deres uddannelse. Den svinger med studieåret og topper typisk om sommeren, når mange dimitterer på én gang.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

efterløn

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning, der giver medlemmer af en a-kasse mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen. Retten optjenes ved at betale efterlønsbidrag.

KILDE: STAR

fleksjob

Et fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår til personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne. Man arbejder det antal timer, man kan, og lønnen suppleres af et kommunalt fleksløntilskud.

KILDE: STAR

forsikrede ledige

Forsikrede ledige er ledige, der er medlem af en a-kasse og dermed berettiget til dagpenge. De adskiller sig fra ikke-forsikrede ledige, der modtager kontanthjælp eller ingen ydelse.

KILDE: STAR

fuldtidsledige

Antal ledige omregnet til fuldtid: to personer, der hver har været ledige halvdelen af en måned, tæller som én fuldtidsledig. Omregningen gør tallene sammenlignelige på tværs af perioder og kommuner.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

fuldtidspersoner

En omregning, hvor kortere perioder og deltid lægges sammen til hele personer på fuld tid. 100 personer på ydelse i halvdelen af en måned svarer til 50 fuldtidspersoner.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

førtidspension

Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at de ikke kan forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob.

KILDE: STAR

herkomst

Herkomst er Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Kategorien bestemmes ud fra fødeland og forældrenes fødeland og statsborgerskab.

KILDE: Danmarks Statistik

jobafklaringsforløb

Et jobafklaringsforløb er et forløb for sygemeldte, der ikke længere har ret til sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige. Forløbet giver en ydelse og en tværfaglig indsats med sigte på job eller uddannelse.

KILDE: STAR

jobparat

Jobparat er en visitationskategori for ledige, der vurderes at kunne tage et arbejde her og nu. Modsætningen er aktivitetsparat, hvor der først skal en indsats til, før personen kan stå til rådighed for job.

KILDE: STAR

kontanthjælp

Kontanthjælp er en midlertidig forsørgelsesydelse til personer over 30 år uden ret til dagpenge, som ikke kan forsørge sig selv. Ydelsen er betinget af, at man står til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats.

KILDE: STAR

langtidsledighed

Langtidsledige er ledige, der har været berørt af ledighed i mindst 80 procent af tiden i det seneste år. Målet viser, hvor stor en del af ledigheden der er fastlåst frem for kortvarig.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

ledighedsydelse

Ledighedsydelse er den ydelse, en person, der er godkendt til fleksjob, får, mens vedkommende venter på eller er ledig mellem to fleksjob. Den fungerer som en slags dagpenge for fleksjobvisiterede.

KILDE: STAR

løntilskud

Løntilskud er et tilbud, hvor en ledig ansættes i en virksomhed, og arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen i en periode. Det giver reel joberfaring og et fodfæste på arbejdsmarkedet.

KILDE: STAR

nettoledighed

Nettoledige er registrerede ledige uden for aktivering: ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke deltager i et aktiveringstilbud, omregnet til fuldtidspersoner.

KILDE: Danmarks Statistik

offentligt forsørgede

Offentligt forsørgede er alle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse i stedet for at forsørge sig selv, fx ledige, syge, personer i ressourceforløb og førtidspensionister. Det er det bredeste mål for forsørgelse.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

pendling

Pendling er, når man bor i én kommune og arbejder i en anden. Indpendling er personer, der rejser ind til en kommune for at arbejde; udpendling er dem, der rejser ud af kommunen til job.

KILDE: Danmarks Statistik

ressourceforløb

Et ressourceforløb er et flerårigt, tværfagligt forløb for personer med komplekse udfordringer ud over ledighed, hvor arbejdsevnen skal udvikles, før førtidspension eller fleksjob kan komme på tale.

KILDE: STAR

selvforsørgelse

Selvforsørgelse betyder at kunne klare sig uden en offentlig forsørgelsesydelse, typisk gennem løn fra arbejde. Overgang til selvforsørgelse er et centralt mål for beskæftigelsesindsatsen.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR

sygedagpenge

Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, der erstatter en del af indkomsten, når man er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Retten er tidsbegrænset og forudsætter opfølgning fra kommunen.

KILDE: STAR

sæsonkorrigering

En statistisk korrektion, der fjerner faste sæsonudsving, fx dimittendledighed om sommeren. Sæsonkorrigerede tal kan derfor sammenlignes fra måned til måned og ikke kun med samme måned året før.

KILDE: Danmarks Statistik

uddannelseshjælp

Uddannelseshjælp er forsørgelsesydelsen til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den træder i stedet for kontanthjælp og er rettet mod, at den unge kommer i gang med en uddannelse.

KILDE: STAR

virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik er et tilbud, hvor en ledig i en periode arbejder i en virksomhed uden at være ansat, for at få erfaring og afklare mål. Personen beholder sin hidtidige ydelse under praktikken.

KILDE: STAR

ydelsesgrupper

Ydelsesgrupper er opdelingen af offentligt forsørgede efter den ydelse, de modtager, fx dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension. Opdelingen gør det muligt at følge forsørgelsen på tværs af ordninger.

KILDE: Jobindsats.dk / STAR