Ordbog
Beskæftigelses-ordbogen
De centrale fagord om det danske arbejdsmarked, forklaret kort og præcist. Hver definition er lånt og omskrevet fra en navngiven officiel kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk (STAR) og KRL. Ingen er opfundet, og kilden står ved hvert enkelt begreb.
33 BEGREBER · KILDER: DANMARKS STATISTIK · JOBINDSATS.DK / STAR
Bruger du protokollernes fælles semantik? Se den fælles metodeordbog.
a-kasse
En a-kasse (arbejdsløshedskasse) er en forsikringsordning, man frivilligt melder sig ind i. Medlemskab og tilstrækkelig beskæftigelse giver ret til dagpenge, hvis man bliver ledig.
KILDE: STAR
aktivering
Aktivering er den samlede betegnelse for de beskæftigelsesrettede tilbud, en ledig deltager i, fx vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud. Formålet er at bringe personen tættere på job.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
aktivitetsparat
En visitationskategori. Personen vurderes som udgangspunkt enten ikke at kunne forsørge sig selv gennem ordinært job inden tre måneder eller at have brug for ekstra støtte i over ca. et år før uddannelse. Kriteriet afhænger af målgruppen.
KILDE: Retsinformation
arbejdsstedskommune
Arbejdsstedskommunen er den kommune, hvor en persons arbejdsplads ligger. Den kan være en anden end bopælskommunen, og forskellen mellem de to er grundlaget for at opgøre pendling.
KILDE: Danmarks Statistik
arbejdsstyrken
Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og ledige: alle, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Personer uden for arbejdsstyrken, fx folkepensionister og studerende uden job, indgår ikke.
KILDE: Danmarks Statistik
beskæftigelsesgrad
Beskæftigelsesgraden er andelen af en befolkningsgruppe, der er i beskæftigelse. Den beregnes som antallet af beskæftigede sat i forhold til hele gruppen, fx alle 16 til 64-årige.
KILDE: Danmarks Statistik
bopælskommune
Bopælskommunen er den kommune, en person bor i. I arbejdsmarkedsstatistikken opgøres personer ofte efter bopæl, i modsætning til arbejdssted, som er der, hvor jobbet ligger.
KILDE: Danmarks Statistik
bruttoledighed
Bruttoledige er alle registrerede ledige omregnet til fuldtidspersoner: de nettoledige plus de jobparate ledige, der deltager i aktivering. Det er det bredeste officielle mål for registreret ledighed.
KILDE: Danmarks Statistik
dagpenge
Dagpenge er den forsikringsbaserede ydelse, en ledig kan få fra sin a-kasse. Retten optjenes gennem medlemskab og arbejde, og ydelsen udbetales som udgangspunkt i op til 2 år inden for 3 år (dimittender 1 år inden for 2 år).
KILDE: STAR
dimittendledighed
Dimittendledighed er ledighed blandt nyuddannede i tiden lige efter, at de har afsluttet deres uddannelse. Den svinger med studieåret og topper typisk om sommeren, når mange dimitterer på én gang.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
efterløn
Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning, der giver medlemmer af en a-kasse mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen. Retten optjenes ved at betale efterlønsbidrag.
KILDE: STAR
fleksjob
Et fleksjob er en ansættelse på særlige vilkår til personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne. Man arbejder det antal timer, man kan, og lønnen suppleres af et kommunalt fleksløntilskud.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
forsikrede ledige
Forsikrede ledige er ledige, der er medlem af en a-kasse og dermed kan have ret til dagpenge. De adskiller sig fra ikke-forsikrede ledige, der modtager kontanthjælp eller ingen ydelse.
KILDE: STAR
fuldtidsledige
Antal ledige omregnet til fuldtid: to personer, der hver har været ledige halvdelen af en måned, tæller som én fuldtidsledig. Omregningen gør tallene sammenlignelige på tværs af perioder og kommuner.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
fuldtidspersoner
En statistisk omregning til fuldtidsenheder over en periode. Beregningen afhænger af målingen, så tallet er ikke nødvendigvis antallet af forskellige personer.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
førtidspension
Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at de ikke kan forsørge sig selv ved arbejde, heller ikke i et fleksjob.
KILDE: STAR
herkomst
Herkomst er Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Kategorien bestemmes ud fra fødeland og forældrenes fødeland og statsborgerskab.
KILDE: Danmarks Statistik
jobafklaringsforløb
Et jobafklaringsforløb er et forløb for sygemeldte, der ikke længere har ret til sygedagpenge, men fortsat er uarbejdsdygtige. Forløbet giver en ydelse og en tværfaglig indsats med sigte på job eller uddannelse.
KILDE: STAR
jobparat
En visitationskategori for personer, der som udgangspunkt vurderes at kunne forsørge sig selv gennem et ordinært job inden for tre måneder. De præcise regler afhænger af målgruppen.
KILDE: Retsinformation
kontanthjælp
Kontanthjælp er en midlertidig forsørgelsesydelse til personer uden ret til dagpenge, som ikke kan forsørge sig selv. Ydelsen er betinget af, at man står til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats.
KILDE: STAR
langtidsledighed
På Jobindsats.dk er langtidsledige personer, der har været ledige eller i aktivering i mindst 80 procent af tiden de seneste 12 måneder. Målet viser, hvor stor en del af ledigheden der er fastlåst frem for kortvarig.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
ledighedsydelse
Ledighedsydelse er den ydelse, en person, der er godkendt til fleksjob, får, mens vedkommende venter på eller er ledig mellem to fleksjob. Den fungerer som en slags dagpenge for fleksjobvisiterede.
KILDE: STAR
løntilskud
Løntilskud er et tilbud, hvor en ledig ansættes i en virksomhed, og arbejdsgiveren får et tilskud til lønnen i en periode. Det giver reel joberfaring og et fodfæste på arbejdsmarkedet.
KILDE: STAR
nettoledighed
Nettoledige er registrerede ledige uden for aktivering: ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke deltager i et aktiveringstilbud, omregnet til fuldtidspersoner.
KILDE: Danmarks Statistik
offentligt forsørgede
Offentligt forsørgede er alle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse i stedet for at forsørge sig selv, fx ledige, syge, personer i ressourceforløb og førtidspensionister. Det er det bredeste mål for forsørgelse.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
pendling
Pendling er, når man bor i én kommune og arbejder i en anden. Indpendling er personer, der rejser ind til en kommune for at arbejde; udpendling er dem, der rejser ud af kommunen til job.
KILDE: Danmarks Statistik
ressourceforløb
Et ressourceforløb var et flerårigt, tværfagligt forløb for personer med komplekse udfordringer, hvor arbejdsevnen skulle udvikles. Ordningen er afskaffet: kommunen kan ikke bevilge nye forløb efter 31. januar 2026.
KILDE: STAR
selvforsørgelse
Selvforsørgelse betyder at kunne klare sig uden en offentlig forsørgelsesydelse, typisk gennem løn fra arbejde. Overgang til selvforsørgelse er et centralt mål for beskæftigelsesindsatsen.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR
sygedagpenge
Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, der erstatter en del af indkomsten, når man er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Retten er tidsbegrænset, og man skal medvirke i kommunens opfølgning.
KILDE: STAR
sæsonkorrigering
En statistisk korrektion, der fjerner faste sæsonudsving, fx dimittendledighed om sommeren. Sæsonkorrigerede tal kan derfor sammenlignes fra måned til måned og ikke kun med samme måned året før.
KILDE: Danmarks Statistik
uddannelseshjælp
Uddannelseshjælp var forsørgelsesydelsen til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den blev afskaffet 1. juli 2025, hvor de unge overgik til kontanthjælp.
KILDE: STAR
virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er et tilbud, hvor en ledig i en periode arbejder i en virksomhed uden at være ansat, for at få erfaring og afklare mål. Personen beholder sin hidtidige ydelse under praktikken.
KILDE: STAR
ydelsesgrupper
Ydelsesgrupper er opdelingen af offentligt forsørgede efter den ydelse, de modtager, fx dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension. Opdelingen gør det muligt at følge forsørgelsen på tværs af ordninger.
KILDE: Jobindsats.dk / STAR