Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Efter Ankestyrelsens langvarige praksis har en medfølgende ægtefælle og børn under 18 år til en person, der under ophold i udlandet har fået sidestillet opholdet i udlandet med dansk bopælstid, en afledt ret til at få sidestillet opholdet i udlandet med dansk bopælstid. Principmeddelelsen fastslår, at en medfølgende samlever også har en afledt ret til at få sidestillet udlandsophold i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien med dansk bopælstid, da ægtefæller og samlevere efter EU-reglerne er sidestillet. Det gælder dog ikke, hvis den medfølgende ægtefælle/samlever gennem fx arbejde under ophold i udlandet selv optjener pension. Da der er tale om en afledt ret til dansk pension, optjener den medfølgende ægtefælle eller samlever ikke pension fra Danmark i perioder, hvor ægtefælle/samlever har optjent ret til pension i det land, hvor ægtefællen/samleveren arbejder. Hvis ægtefællen/samleveren eller den medfølgende ægtefælle/samlever ikke kan få pension udbetalt, fordi de ikke opfylder de grundlæggende betingelser i det pågældende land, vil de dog kunne få opholdet i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark og dermed optjene pension i Danmark. Der skal for samlevere foreligge dokumentation for, at parterne har levet sammen inden udrejsen eller er blevet samlevende under opholdet i udlandet. Det kan eksempelvis være dokumentation for fælles bopæl, en erklæring fra Udenrigsministeriet om, at den pågældende har været medfølgende samlever eller lignende erklæring fra en arbejdsgiver. Pensionslovens regler Det har betydning for beregningen af størrelsen af dansk social pension, hvor mange år borgeren har haft fast bopæl i Danmark eller hyre på et dansk skib. Ved fast bopæl i Danmark forstås, at en person har sit hjem i Danmark og er tilmeldt folkeregisteret i Danmark. En borger kan få sit ophold i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark/riget, hvis borgeren har haft ophold i udlandet enten: • som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, • som beskæftiget i offentlig dansk interesse, • som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab • eller med henblik på uddannelse. Når ophold i udlandet sidestilles med fast bopæl i Danmark/riget, indgår opholdet i udlandet i opgørelsen af dansk bopælstid. En borger, som kan få sit ophold i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark/riget, kan som hovedregel ikke medregne den tid, hvor der samtidig optjenes social pension i udlandet, i opgørelsen af dansk bopælstid. Det gælder dog kun, hvis optjeningen af social pension i udlandet medfører, at borgeren opnår en pensionsret fra udlandet. Den konkrete sag I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at borgeren i forbindelse med ansøgning om førtidspension havde ret til at få sidestillet sit ophold i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien med dansk bopælstid, da hun var medfølgende samlever til en person, som var udsendt som repræsentant for en dansk offentlig myndighed og optjente ret til dansk pension under udsendelsen. Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse. Fold alle ud

Principmeddelelsen fastslår, at Udbetaling Danmark i forbindelse med modregning i borgerens fremtidige pensionsudbetalinger eller boligstøtte kan inddrage borgerens likvide formue i en betalingsevnevurdering, uanset at formuen er indsat på en kreditorbeskyttet konto. Ved en betalingsevnevurdering i forbindelse med modregning efter pensionsloven skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, hvor stort et beløb der kan ske modregning for i pension eller boligstøtte om måneden, uden at borgeren kommer til at mangle det nødvendige til eget og eventuelt familiens underhold (modregningsbeløbets størrelse). Hvis borgeren har formue, kan Udbetaling Danmark inddrage oplysningen om formuens størrelse ved vurderingen af modregningsbeløbets størrelse. Hvis borgeren har råderet over likvid formue, som er på en kreditorbeskyttet konto i pengeinstitut, kan denne indgå i opgørelsen af formue ved en betalingsevnevurdering. Efter retsplejelovens § 513 er visse erstatninger beskyttet mod udlæg. Når Udbetaling Danmark i forbindelse med en betalingsevnevurdering inddrager likvide midler på en kreditorbeskyttet konto, er der ikke tale om udlæg, hvorfor beskyttelsen i retsplejelovens § 513 ikke finder anvendelse. Hvis borgerens økonomiske forhold ændrer sig, eksempelvis ved at borgeren har brugt sin likvide formue, skal Udbetaling Danmark foretage en ny konkret vurdering af borgerens betalingsevne. De konkrete sager I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Udbetaling Danmarks skønsmæssige vurdering af, at den likvide formue, som borgeren havde på en kreditorbeskyttet konto, skulle indgå i opgørelsen af borgerens samlede formue ved vurdering af betalingsevnen. På tidspunktet for Udbetaling Danmarks afgørelse havde borgeren 1.372.055 kr. indestående i pengeinstitut. Borgeren havde efterfølgende løbende oplyst om ændringer på sin kreditorbeskyttede konto, og senest den 27. maj 2025 indsendt oplysninger om, at der stod 103.000 kr. på kontoen. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til en ny vurdering af borgerens betalingsevne, idet der var sket en ændring af borgerens økonomiske forhold. I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Udbetaling Danmarks skønsmæssige vurdering af, at den likvide formue, som borgeren havde på en kreditorbeskyttet konto, skulle indgå i opgørelse af borgerens samlede formue ved vurdering af betalingsevnen. På afgørelsestidspunkt havde borgeren 724.558 kr. indestående i pengeinstitut. Det betød, at borgeren havde tilstrækkelige midler, som kunne dække hans leveomkostninger, når Udbetaling Danmark modregnede fuldt ud i hans boligstøtte. Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelse. I sag nr. 3 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Udbetaling Danmarks skønsmæssige vurdering af, at den likvide formue som borgeren havde på en kreditorbeskyttet konto, skulle indgå i opgørelse af borgerens samlede formue ved vurdering af betalingsevnen. Det fremgik af borgerens skatteoplysninger, at han havde aktier/investeringsbeviser med en kursværdi på 3.089.145 kr., og at han havde 189.605 kr. indestående i pengeinstituttet, i alt en formue på 3.278.750 kr. Det betød, at borgeren havde tilstrækkelige midler, som kunne dække hans leveomkostninger, når Udbetaling Danmark modregnede fuldt ud i hans pension. Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelse. Fold alle ud

Principmeddelelsen fastslår, at Udbetaling Danmark, ved beregning af størrelsen af pension i de tilfælde, hvor en borger har haft ophold i udlandet som kan sidestilles med bopæl i Danmark/riget, skal undersøge, om borgeren har optjent social pension fra udlandet, og om optjeningen medfører ret til social pension fra det pågældende land. Hvis borgeren ikke har ret til social pension fra det pågældende land trods optjening af pensionsrettigheder, skal Udbetaling Danmark undersøge årsagen hertil. Det kan eksempelvis skyldes, at regler om mindsteoptjening ikke er opfyldt. En borger, som ikke opnår ret til social pension, fordi borgeren ikke opfylder de grundlæggende betingelser i det pågældende land, kan få sit ophold i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark/riget, hvis betingelserne i pensionslovens § 8, stk. 1, er opfyldt. Det har dermed betydning for beregning af størrelsen på pension, om borgeren opnår ret til pension i udlandet på baggrund af sin optjeningsperiode. Hvis der derimod er andre forhold, der fører til, at pensionen konkret beregnes til 0 kr., og der på den baggrund ikke vil ske udbetaling af den optjente pension, har borgeren opnået ret til social pension og kan ikke få sit ophold i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark/riget. Pensionslovens regler Det har betydning for beregningen af størrelsen af dansk social pension, hvor mange år borgeren har haft fast bopæl i Danmark eller hyre på et dansk skib. Ved fast bopæl i Danmark forstås, at en person har sit hjem i Danmark og er tilmeldt folkeregisteret i Danmark. En borger kan få sit ophold i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark/riget, hvis borgeren har haft ophold i udlandet enten: som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, som beskæftiget i offentlig dansk interesse, som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab eller med henblik på uddannelse. Når ophold i udlandet sidestilles med fast bopæl i Danmark/riget, indgår opholdet i udlandet i opgørelsen af dansk bopælstid. En borger, som kan få sit ophold i udlandet sidestillet med fast bopæl i Danmark/riget, kan som hovedregel ikke medregne den tid, hvor der samtidig optjenes social pension i udlandet i opgørelsen af dansk bopælstid. Dette gælder dog kun, hvis optjeningen af social pension i udlandet medfører, at borgeren opnår en pensionsret fra udlandet. Udbetaling Danmark skal derfor undersøge, om der er optjent social pension i udlandet, og om optjeningen medfører, at der er opnået ret til pension. Den konkrete sag I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at borgeren havde ret til at få medtaget sine ophold i udlandet i opgørelsen af dansk bopælstid, selvom der var optjent social pension i udlandet for samme perioder. Borgeren arbejdede for et dansk datterselskab i udlandet og indbetalte under opholdsperioderne i udlandet til en national pensionsordning. Borgeren opfyldte ikke de nationale mindstekrav for at opnå ret til pension fra det pågældende land, hvorfor han ikke kunne få udbetalt pension for perioden fra udlandet. Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse.

Efter pensionsloven kan en seniorpensionist ikke anmode kommunen om at træffe afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunen skal dog behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes efter den sociale lovgivning. Kommunen skal også foretage denne helhedsvurdering, uanset at borgeren er bevilget seniorpension. En kommune skal i den situation som udgangspunkt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på teamets stillingtagen til, om seniorpensionisten opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante indsatser. Dette kaldes en afgørelse om påbegyndelse af en sag om førtidspension. Afklaringen af arbejdsevnen sker efter de indsatser, der findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven). Der er her angivet forskellige målgrupper, som er omfattet af loven. Seniorpensionister er ikke omfattet af målgrupperne, og det er derfor ikke muligt for kommunen at bevilge indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven, der kan afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Er en person tilkendt seniorpension, er det derfor ikke muligt at afklare seniorpensionistens arbejdsevne yderligere. Kommunen kan derfor afslå at påbegynde en sag om førtidspension til en seniorpensionist på baggrund af en helhedsvurdering, hvis der ikke inden ansøgning om førtidspension er sket en afklaring af arbejdsevnen, fordi afklaringen er afgørende for, at der kan bevilges førtidspension, og idet der ikke er hjemmel til at bevilge de indsatser, der skal til, for at afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Kommunen kan derimod ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af helhedsvurdering, alene fordi seniorpensionisten er tilkendt seniorpension, hvis der allerede er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne inden ansøgningen om førtidspension. Det kan fx være tilfældet, hvis afklaring er sket, inden seniorpensionisten blev tilkendt seniorpension, fordi der sideløbende er sket sagsbehandling i både kommunen og hos Seniorpensionsenheden. Hvis der er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne, skal kommunen foretage en vurdering af, om afklaringen er tilstrækkelig. Dvs. om det er dokumenteret, at seniorpensionistens arbejdsevne ikke kan forbedres. Hvis det er dokumenteret, skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Kommunen kan heller ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af en helhedsvurdering til en seniorpensionist, når det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I disse tilfælde skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Udgangspunktet er, at en sag først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Undtagelsen til dette er, hvis kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og en sundhedskoordinator har udtalt sig, eller personen er terminalt syg. At en kommune kan forelægge seniorpensionistens sag for rehabiliteringsteamet betyder samtidig, at kommunen kan påbegynde sager om og tilkende førtidspension til personer, der allerede er tilkendt seniorpension, hvis vurderingen af seniorpensionistens sag sker på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens sag. Det er, udover kravet om, at seniorpensionisten opfylder betingelser for tilkendelse af førtidspension, også et krav, at seniorpensionisten har givet samtykke til, at den myndighed, der administrerer reglerne om seniorpension, frakender den tilkendte seniorpension, således at personen ikke er dobbeltforsørget. Den konkrete sag Borgeren ønskede at få bevilget førtidspension i stedet for seniorpension, og kommunen traf først afgørelse om at tilkende førtidspension, men erklærede efterfølgende afgørelsen ugyldig. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne bevilge førtidspension til en seniorpensionist efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at kommunens første afgørelse om tilkendelse af førtidspension var ugyldig, fordi kommunen ikke havde fulgt de processuelle betingelser, der skulle sikre afgørelsens rigtighed, og at det ikke var muligt for beskæftigelsesudvalget at reparere på denne sagsbehandlingsfejl. Kommunen havde forelagt sagen for rehabiliteringsteamet, men teamet afgav ikke en tværfaglig indstilling i sagen, før kommunen traf afgørelse. Sagen opfyldte desuden ikke betingelserne for, at sagen kunne behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, idet der ikke var tale om, at det var åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kunne forbedres og en sundhedskoordinator havde udtalt sig, eller at personen var terminalt syg. Kommunen kunne derfor ikke, uden at indhente en tværfaglig indstilling fra rehabiliteringsteamet, tilkende seniorpensionisten førtidspension. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede dog samtidig, at kommunen skulle behandle en ansøgning fra en seniorpensionist, der ønskede at blive tilkendt førtidspension. Hvis borgerens arbejdsevne var tilstrækkeligt afklaret, skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og herefter påbegynde sagen om førtidspension efter reglerne om en helhedsvurdering. Sagen var dog ikke tilstrækkeligt oplyst i forhold til, om borgerens arbejdsevne var afklaret. Sagen blev derfor hjemvist.

For at få tilkendt seniorpension er det bl.a. en betingelse, at ansøgeren har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på sammenlagt mindst 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. I relation til reglerne om seniorpension betragtes en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse omregnes forholdsmæssigt til perioder med fuldtidsbeskæftigelse. Omfanget af hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det er både perioden for beskæftigelsen, og hvorvidt der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller mindre, der skal dokumenteres eller sandsynliggøres. Det kan ske med udgangspunkt i oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om indbetalte ATP-bidrag, oplysninger fra SKAT om hidtidig arbejdsindkomst, oplysninger fra nuværende og tidligere arbejdsgivere, herunder oplysninger fra udenlandske arbejdsgivere og myndigheder, ansøgerens egne oplysninger m.v. Seniorpensionsenheden opgør som udgangspunkt ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet ud fra oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag som følge af beskæftigelse. Hvis ansøgeren indsender oplysninger om beskæftigelse, skal Seniorpensionsenheden vurdere, om oplysningerne dokumenterer eller sandsynliggør yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet end den, der er opgjort ud fra oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag. Det er Seniorpensionsenheden, der har ansvaret for, at sager om seniorpension oplyses tilstrækkeligt til at kunne træffe en afgørelse. Hvis ansøgerens indsendte oplysninger om beskæftigelse ikke i sig selv er tilstrækkelige til at dokumentere eller sandsynliggøre omfanget af tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan det give anledning til, at Seniorpensionsenheden skal oplyse sagen yderligere. Seniorpensionsenheden kan anmode ansøgeren om at skaffe de nødvendige oplysninger. I så fald skal Seniorpensionsenheden vejlede ansøgeren mere præcist om, hvilke oplysninger der skal skaffes og evt. hvordan. Seniorpensionsenheden skal dog tage stilling til, om enheden i den konkrete sag selv skal indhente oplysningerne. Seniorpensionsenheden kan ikke anmode ansøgeren om at skaffe oplysninger, som enheden selv er - eller burde være - i besiddelse af. Seniorpensionsenheden skal herefter foretage en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger for at vurdere, om omfanget af tilknytningen til arbejdsmarkedet er dokumenteret eller sandsynliggjort. I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at det ikke var dokumenteret, men at det efter en konkret helhedsvurdering var sandsynliggjort, at borgeren havde været tilknyttet arbejdsmarkedet som fuldtidsbeskæftiget i perioden fra den 1. februar 1975 til den 30. juni 1986. Udvalget lagde vægt på borgerens egne oplysninger og en arbejdsgivererklæring fra en tidligere arbejdsgiver i Libanon, hvoraf ansættelsesperiode og arbejdstid fremgik. Erklæringen, der var dateret og underskrevet den 13. juni 2022, indeholdt oplysninger om, at borgeren havde været ansat i perioden fra den 1. februar 1975 til den 30. juni 1986 med en arbejdstid på ni timer om dagen seks dage om ugen. Det indgik i vurderingen, at tidspunktet for borgerens indrejse i Danmark fra Libanon understøttede den tidsmæssige udstrækning af beskæftigelsen i Libanon. Der var ikke oplysninger i sagen, der talte i mod oplysningerne om beskæftigelsen. Det måtte lægges til grund, at sagen ikke kunne oplyses yderligere. Da borgeren sammenlagt havde over 25 års fuldtidsbeskæftigelse, var betingelsen om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet derfor opfyldt. I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg Seniorpensionsenhedens afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der kunne dokumentere eller sandsynliggøre yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der var ikke oplysninger i sagen, der understøttede borgerens oplysninger om beskæftigelse ud over det, som fremgik af indbetalte ATP-bidrag. Udvalget vurderede på den baggrund, at borgeren ikke havde ret til seniorpension allerede fordi, borgeren ikke opfyldte betingelsen om en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgeren var uenig i opgørelsen af antal år som fuldtidsbeskæftiget ud fra oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag. Borgeren oplyste, at hun havde arbejdet over 10 år hos en bestemt arbejdsgiver. Seniorpensionsenheden vejledte borgeren om, at omfanget af hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet skulle dokumenteres eller sandsynliggøres med udgangspunkt i fx ansættelseskontrakter, lønsedler eller lignende oplysninger fra arbejdsgiver. Borgeren indsendte ikke yderligere oplysninger til Seniorpensionsenheden om sin beskæftigelse. Udvalget vurderede, at der ikke var grundlag for, at Seniorpensionsenheden skulle hente borgerens indkomstoplysninger, da der ikke ud fra sagens oplysninger var en formodning om, at det ville kunne føre til et andet resultat i sagen. Uanset om der kunne medregnes yderligere 10 års fuldtidsbeskæftigelse, ville borgeren ikke samlet set have mellem 20-25 års tilknytning til arbejdsmarkedet. I sag nr. 3 hjemviste Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sagen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at Seniorpensionsenheden ikke konkret havde forholdt sig til, om oplysningerne fra Rigsarkivet sammenholdt med oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag for samme periode kunne dokumentere eller sandsynliggøre yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgeren havde oplyst, at han arbejdede som model med månedlige indtægter i årene 1980-1990, og indsendte indkomstoplysninger fra Rigsarkivet for årene. Ud fra oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag var der ikke indbetalt til ATP i årene 1983 til 1988. I sag nr. 4 hjemviste Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg sagen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på baggrund af en konkret helhedsvurdering, at det var sandsynliggjort, at borgeren havde været beskæftiget i udlandet. Borgeren havde oplyst, at hun havde arbejdet som rejseleder og destinationschef for to rejseselskaber i årene 1978 til 1986. Borgeren havde bl.a. indsendt kopi af arbejdstilladelse og sygesikring samt kopi af pas. Det var ikke muligt for borgeren at skaffe lønsedler eller andre oplysninger fra tidligere arbejdsgivere. Udvalget lagde særligt vægt på, at der på flere af arbejdstilladelserne var anført pågældende rejseselskab, og at der ikke var indbetalt til ATP for beskæftigelse i årene 1979 til og med 1982. Seniorpensionsenheden skulle herefter tage stilling til omfanget af beskæftigelsen for at kunne vurdere, om borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet samlet set var mindst 25 års fuldtidsbeskæftigelse.

Principmeddelelsen fastslår Når en pensionist ikke er tilmeldt samme folkeregisteradresse som den formodede samlever, skal Udbetaling Danmark...

Principmeddelelsen fastslår Det er en betingelse for, at der kan ydes udvidet helbredstillæg til betaling af pensionisters egne udgifter til en...

Principmeddelelsen fastslår Ret til tidlig pension afhænger af, hvor meget anciennitet borger har haft på arbejdsmarkedet, fra borger fylder 16 år...

Principmeddelelsen fastslår Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen i henhold til...

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen fastslår, hvordan indtægt fra egen virksomhed skal indgå i beregningen af folkepensionen, når...

Principmeddelelsen fastslår Retten til tidlig pension afhænger af hvor meget anciennitet, borger har haft på arbejdsmarkedet, fra borger fylder 16...

Principmeddelelsen fastslår Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Arbejdsevnen skal...

Principmeddelelsen fastslår Udbetaling Danmark skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om ydelsesmodtageren har fast bopæl i Danmark i...

Principmeddelelsen fastslår Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at borgeren har en varigt nedsat arbejdsevne. Den varigt...

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen fastslår, at Udbetaling Danmark skal foretage en konkret vurdering af borgers betalingsevne for at...

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen fastslår, hvornår et krav som følge af efterregulering af pension og boligstøtte kan anses for...

Principmeddelelsen fastslår Ret til pension kan omregnes løbende i et kalenderår, hvis der sker ændringer i pensionistens personlige forhold, fx...

Principmeddelelsen fastslår For at få tilkendt seniorpension efter pensionsloven er det bl.a. en betingelse, at borgerens arbejdsevne er varigt...

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen fastslår, hvordan indtægt fra egen virksomhed skal indgå i beregningen af folkepensionen, når...

Principmeddelelsen fastslår, at Udbetaling Danmark i forbindelse med modregning i borgerens fremtidige pensionsudbetalinger eller boligstøtte kan inddrage borgerens likvide formue i en betalingsevnevurdering, uanset at formuen er indsat på en kreditorbeskyttet konto. Ved en betalingsevnevurdering i forbindelse med modregning efter pensionsloven skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, hvor stort et beløb der kan ske modregning for i pension eller boligstøtte om måneden, uden at borgeren kommer til at mangle det nødvendige til eget og eventuelt familiens underhold (modregningsbeløbets størrelse). Hvis borgeren har formue, kan Udbetaling Danmark inddrage oplysningen om formuens størrelse ved vurderingen af modregningsbeløbets størrelse. Hvis borgeren har råderet over likvid formue, som er på en kreditorbeskyttet konto i pengeinstitut, kan denne indgå i opgørelsen af formue ved en betalingsevnevurdering. Efter retsplejelovens § 513 er visse erstatninger beskyttet mod udlæg. Når Udbetaling Danmark i forbindelse med en betalingsevnevurdering inddrager likvide midler på en kreditorbeskyttet konto, er der ikke tale om udlæg, hvorfor beskyttelsen i retsplejelovens § 513 ikke finder anvendelse. Hvis borgerens økonomiske forhold ændrer sig, eksempelvis ved at borgeren har brugt sin likvide formue, skal Udbetaling Danmark foretage en ny konkret vurdering af borgerens betalingsevne. De konkrete sager I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Udbetaling Danmarks skønsmæssige vurdering af, at den likvide formue, som borgeren havde på en kreditorbeskyttet konto, skulle indgå i opgørelsen af borgerens samlede formue ved vurdering af betalingsevnen. På tidspunktet for Udbetaling Danmarks afgørelse havde borgeren 1.372.055 kr. indestående i pengeinstitut. Borgeren havde efterfølgende løbende oplyst om ændringer på sin kreditorbeskyttede konto, og senest den 27. maj 2025 indsendt oplysninger om, at der stod 103.000 kr. på kontoen. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til en ny vurdering af borgerens betalingsevne, idet der var sket en ændring af borgerens økonomiske forhold. I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Udbetaling Danmarks skønsmæssige vurdering af, at den likvide formue, som borgeren havde på en kreditorbeskyttet konto, skulle indgå i opgørelse af borgerens samlede formue ved vurdering af betalingsevnen. På afgørelsestidspunkt havde borgeren 724.558 kr. indestående i pengeinstitut. Det betød, at borgeren havde tilstrækkelige midler, som kunne dække hans leveomkostninger, når Udbetaling Danmark modregnede fuldt ud i hans boligstøtte. Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelse. I sag nr. 3 fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte Udbetaling Danmarks skønsmæssige vurdering af, at den likvide formue som borgeren havde på en kreditorbeskyttet konto, skulle indgå i opgørelse af borgerens samlede formue ved vurdering af betalingsevnen. Det fremgik af borgerens skatteoplysninger, at han havde aktier/investeringsbeviser med en kursværdi på 3.089.145 kr., og at han havde 189.605 kr. indestående i pengeinstituttet, i alt en formue på 3.278.750 kr. Det betød, at borgeren havde tilstrækkelige midler, som kunne dække hans leveomkostninger, når Udbetaling Danmark modregnede fuldt ud i hans pension. Ankestyrelsen stadfæstede Udbetaling Danmarks afgørelse. Fold alle ud