Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 1, at tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet, det vil sige indtægtsnedgangen. Højesteret har den 17. januar 2025 afsagt dom i en sag om fastsættelse af tabet af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a. Højesteret fastslog i dommen, at i tilfælde, hvor den tilskadekomne er i fleksjob, og erhvervsevnetabet skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a, vil der typisk foreligge et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Det skyldes, at det er en betingelse for tilkendelse af fleksjob, at der foreligger varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Højesteret fastslog videre, at i sådanne tilfælde er spørgsmålet, om der er grundlag for at afvise krav om erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at der er tale om ”udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader”. Det var efter Højesterets opfattelse forudsat under behandlingen til forslaget til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 procent. Den konkrete sag I den konkrete sag udtalte Højesteret, at tilskadekomnes indtægtstab på henholdsvis 9,6 procent og 8,8 procent var uomtvistet, og der var tale om en arbejdsskade, som klart og varigt havde medført et erhvervsevnetab, hvilket Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om, at hun har lidt et erhvervsevnetab på 60 procent også var udtryk for. Højesteret fandt herefter, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at tilskadekomne den 28. februar 2019 var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende, at hun var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent i perioden fra den 1. marts til den 31. maj 2019.

…1, at tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen på lønnen før arbejdsskaden…

Principmeddelelsen fastslår, at sygedagpenge til en lønmodtager ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013 skal beregnes på grundlag af den løn, der er aftalt med arbejdsgiveren. Selve udbetalingen af sygedagpenge skal ske på baggrund af det timeantal, som den pågældende er ansat med løn efter. En person, som er ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013, anses som lønmodtager i forhold til beregning af sygedagpenge. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste tre afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Som eksempel kan nævnes en person, der er ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen, men har en aftale med arbejdsgiveren om kun at få løn svarende til 8 timer om ugen, fordi personens arbejdsintensitet er nedsat. I den situation vil personen være berettiget til sygedagpenge for 8 timer om ugen, da dette udgør den løn, som er aftalt med arbejdsgiveren. Lønnen svarer til den overenskomstmæssige sats eller den løn, som normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen. Hvis personen i fleksjobbet - med en ugentlig arbejdstid på 20 timer - i stedet har en aftale med arbejdsgiveren om løn for 20 timer om ugen, vil personen være berettiget til sygedagpenge for 20 timer om ugen. Hvis personen modtager en løn, der er under den overenskomstmæssige sats eller den løn, som normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen (nedsat lønsats), vil personen være berettiget til sygedagpenge med nedsat lønsats, da dette udgør den løn, som er aftalt med arbejdsgiveren. Maksimum for sygedagpengeudbetaling Sygedagpengeudbetalingen kan ikke udgøre mere end beløbet anført i sygedagpengelovens § 50, stk. 1, divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Hvis timelønnen overstiger dette maksimum, kan der på den baggrund være forskel i størrelsen af sygedagpengeudbetalingen alt afhængig af, om den aftalte løn er baseret på personens fremmøde i ansættelsen med nedsat timeløn, eller om personen aflønnes med sædvanlig timeløn, men for færre timer, fordi personens arbejdsintensitet er nedsat. Arbejdsgiverens ret til refusion Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefravær, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt det sygedagpengebeløb, som lønmodtageren ellers ville have haft ret til at få udbetalt fra kommunen. Den konkrete sag I den konkrete sag var en lønmodtager ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Lønmodtageren havde aftale med arbejdsgiveren om løn for 8 timer om ugen, da pågældendes arbejdsintensitet var nedsat. Kommunen havde truffet afgørelse om, at arbejdsgiver havde ret til udbetaling af sygedagpengerefusion på baggrund, at lønmodtageren var ansat med løn for 8 timer om ugen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med i kommunen i grundlaget for beregningen af sygedagpengeudbetalingen. Der var imidlertid en fejl i kommunens beregning af satsen. Arbejdsgiveren var således berettiget til en ændret sats for sygedagpengerefusion.

Principmeddelelsen fastslår, at sygedagpenge til en lønmodtager ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013 skal beregnes på grundlag af den løn, der er aftalt med arbejdsgiveren…

Principmeddelelsen fastslår Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. En...

…Du var ansat i et fleksjob på gammel ordning, dvs. et fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, hvor du var aflønnet for 37 timer ugentligt, men arbejdede…

Principmeddelelsen fastslår En borger, der er ansat i fleksjob, har under visse nærmere betingelser ret til ledighedsydelse under ferie. Som...

…Det har vi gjort for at fastslå, hvordan reglerne om ledighedsydelse under ferie skal anvendes over for borgere, der er ansat i fleksjob, herunder hvilke regler der gælder…

Principmeddelelsen fastslår Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling...

…Oplysningerne fremgår særligt af ”Aftale ved oprettelse af fleksjob” og kommunens svar til Ankestyrelsen den 3. januar 2018. Om reglerne Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob…

Principmeddelelsen fastslår Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Kommunen udbetaler...

…Når en borger ansat i fleksjob får udbetalt ferietillæg, skal der også lægges ferietillæg til fuldtidslønnen (lønloftet). Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Principmeddelelsen fastslår Det fremgår af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at der kan bevilliges personlig assistance til...

…Ankestyrelsens principmeddelelse 28-19 om personlig assistance – forenelighed – vikardækning og almindelig medhjælp Ankestyrelsens principmeddelelse 19-10 om personlig assistance – fleksjob – selvstændig virksomhed Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg…

Principmeddelelsen fastslår Tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven er ikke lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud. Kommunen kan derfor...

…Principmeddelelsen fastslår, at når en person ansat i fleksjob holder ferie uden løn eller feriegodtgørelse, nedsættes fleksløntilskuddet med det antal feriedage, som personen holder. Ankestyrelsen anvender principperne i…

Principmeddelelsen fastslår Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne er...

…Vi bemærker i øvrigt, at det følger af reglerne, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension…

Principmeddelelsen fastslår Ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferien afholdes. Når en fleksjobansat, som...

…Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på, at du er ansat i fleksjob hos Y. Det fremgår af sagen, at din lønperiode er forskudt af kalendermåneden…

Principmeddelelsen fastslår Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Arbejdsevnen skal...

…Det er også Ankestyrelsens vurdering, at det gælder både i de tilfælde, hvor personen er i støttet beskæftigelse, som fx fleksjob, og i de tilfælde, hvor personen er…

Principmeddelelsen fastslår I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob er en lønindtægt eller...

…Hvad er afgørende for resultatet Du er ansat i fleksjob ved Y. Du får udbetalt tantieme (et gratiale) på 2.500 kr. af din arbejdsgiver den 30. juni…

Efter pensionsloven kan en seniorpensionist ikke anmode kommunen om at træffe afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunen skal dog behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes efter den sociale lovgivning. Kommunen skal også foretage denne helhedsvurdering, uanset at borgeren er bevilget seniorpension. En kommune skal i den situation som udgangspunkt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på teamets stillingtagen til, om seniorpensionisten opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante indsatser. Dette kaldes en afgørelse om påbegyndelse af en sag om førtidspension. Afklaringen af arbejdsevnen sker efter de indsatser, der findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven). Der er her angivet forskellige målgrupper, som er omfattet af loven. Seniorpensionister er ikke omfattet af målgrupperne, og det er derfor ikke muligt for kommunen at bevilge indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven, der kan afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Er en person tilkendt seniorpension, er det derfor ikke muligt at afklare seniorpensionistens arbejdsevne yderligere. Kommunen kan derfor afslå at påbegynde en sag om førtidspension til en seniorpensionist på baggrund af en helhedsvurdering, hvis der ikke inden ansøgning om førtidspension er sket en afklaring af arbejdsevnen, fordi afklaringen er afgørende for, at der kan bevilges førtidspension, og idet der ikke er hjemmel til at bevilge de indsatser, der skal til, for at afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Kommunen kan derimod ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af helhedsvurdering, alene fordi seniorpensionisten er tilkendt seniorpension, hvis der allerede er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne inden ansøgningen om førtidspension. Det kan fx være tilfældet, hvis afklaring er sket, inden seniorpensionisten blev tilkendt seniorpension, fordi der sideløbende er sket sagsbehandling i både kommunen og hos Seniorpensionsenheden. Hvis der er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne, skal kommunen foretage en vurdering af, om afklaringen er tilstrækkelig. Dvs. om det er dokumenteret, at seniorpensionistens arbejdsevne ikke kan forbedres. Hvis det er dokumenteret, skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Kommunen kan heller ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af en helhedsvurdering til en seniorpensionist, når det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I disse tilfælde skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Udgangspunktet er, at en sag først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Undtagelsen til dette er, hvis kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og en sundhedskoordinator har udtalt sig, eller personen er terminalt syg. At en kommune kan forelægge seniorpensionistens sag for rehabiliteringsteamet betyder samtidig, at kommunen kan påbegynde sager om og tilkende førtidspension til personer, der allerede er tilkendt seniorpension, hvis vurderingen af seniorpensionistens sag sker på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens sag. Det er, udover kravet om, at seniorpensionisten opfylder betingelser for tilkendelse af førtidspension, også et krav, at seniorpensionisten har givet samtykke til, at den myndighed, der administrerer reglerne om seniorpension, frakender den tilkendte seniorpension, således at personen ikke er dobbeltforsørget. Den konkrete sag Borgeren ønskede at få bevilget førtidspension i stedet for seniorpension, og kommunen traf først afgørelse om at tilkende førtidspension, men erklærede efterfølgende afgørelsen ugyldig. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne bevilge førtidspension til en seniorpensionist efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at kommunens første afgørelse om tilkendelse af førtidspension var ugyldig, fordi kommunen ikke havde fulgt de processuelle betingelser, der skulle sikre afgørelsens rigtighed, og at det ikke var muligt for beskæftigelsesudvalget at reparere på denne sagsbehandlingsfejl. Kommunen havde forelagt sagen for rehabiliteringsteamet, men teamet afgav ikke en tværfaglig indstilling i sagen, før kommunen traf afgørelse. Sagen opfyldte desuden ikke betingelserne for, at sagen kunne behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, idet der ikke var tale om, at det var åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kunne forbedres og en sundhedskoordinator havde udtalt sig, eller at personen var terminalt syg. Kommunen kunne derfor ikke, uden at indhente en tværfaglig indstilling fra rehabiliteringsteamet, tilkende seniorpensionisten førtidspension. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede dog samtidig, at kommunen skulle behandle en ansøgning fra en seniorpensionist, der ønskede at blive tilkendt førtidspension. Hvis borgerens arbejdsevne var tilstrækkeligt afklaret, skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og herefter påbegynde sagen om førtidspension efter reglerne om en helhedsvurdering. Sagen var dog ikke tilstrækkeligt oplyst i forhold til, om borgerens arbejdsevne var afklaret. Sagen blev derfor hjemvist.

…Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. 7 om rehabiliteringsteamets indstilling. Forarbejder Forslag til lov om socialpension (L 21, 2020-21), bemærkningerne til lovforslagets…

Det kræver hjemmel i en lov, hvis en kommune vil overdrage sin afgørelseskompetence til en anden aktør (ekstern delegation). Der er ikke hjemmel i sygedagpengeloven til, at en kommune kan overlade det til en anden aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. Efter loven kan en anden aktør helt undtagelsesvist træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen. Kommunen kan anvende en anden aktør ved forberedelsen af afgørelsessager om retten til sygedagpenge, herunder også til at foretage partshøring og udarbejde en indstilling. Generelle krav til overladelse af sagsforberedelse til anden aktør Borgers retsstilling må ikke forringes ved at overlade sagsforberedelsen helt eller delvist til en anden aktør. Ombudsmanden har udtalt sig om spørgsmålet i FOB 2013-9. De generelle og væsentligste forudsætninger for at anvende en anden aktør i forbindelse med forberedelsen af afgørelsessager kan sammenfattes i følgende punkter: den anden aktør har den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, og opgaven kan udføres uden, at der opstår interessekonflikter i forhold til myndigheden, de sagsbehandlingsskridt, som den anden aktør foretager, lever op til de saglige og retssikkerhedsmæssige krav, der stilles til den offentlige forvaltning, ordningen er tilrettelagt på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at den ikke i øvrigt medfører tab af rettigheder for parten i sagen, og den delegerende myndighed må – både formelt og reelt – stå inde for den afgørelse, som er truffet, og for sagsbehandlingen i den forbindelse. Kravet om, at myndigheden (her kommunen) både formelt og reelt står inde for den afgørelse, der er truffet, indebærer bl.a., at kommunen selvstændigt skal vurdere, om der er de fornødne oplysninger i sagen, om sagsfremstillingen fra den anden aktør er tilstrækkelig, og om der er taget hensyn til de oplysninger, der er indhentet. Kommunen skal herefter træffe afgørelsen i sagen. I den konkrete sag udarbejdede en anden aktør oplæg til afgørelsen om retten til sygedagpenge, som kommunen anvendte i forbindelse kommunens partshøring og afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunens brug af anden aktør ikke var i strid med rammerne for anvendelse af anden aktører. Kommunen havde forud for afgørelsen overladt sagsbehandlingen til en anden aktør, som havde den nødvendige fagkyndige ekspertise til at udføre opgaven, ligesom den anden aktørs sagsbehandlingsskridt i den forbindelse levede op til de krav, som stilles til offentlige myndigheder. Dertil var ordningen indrettet på en sådan måde, at det ikke medførte tab af rettigheder for den sygemeldte. I den konkrete sag foretog kommunen selv partshøring og traf afgørelse om afslag på forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge og anvendte i den sammenhæng oplægget til afgørelsen udarbejdet af den anden aktør. Fold alle ud

…Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. En læge vurderer…