Datadrevne fortællinger om det danske arbejdsmarked
Se præsentationen: Fra Udgift til Aktiv — en investeringscase for beskæftigelse til løsladte borgere i Aarhus Kommune.
En investeringscase for Aarhus: Hvorfor en målrettet indsats for løsladte er økonomisk sund fornuft — fra bundlinje til handlingsplan.
Cost-benefit-analyse af beskæftigelsesindsatsen for tidligere indsatte i Aarhus Kommune — baseret på officielle data fra Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og Justitsministeriets SØM-model.
Nye førtidspensioner er tredoblet på et årti. 259.000 danskere er permanent uden for arbejdsmarkedet — og væksten er størst i storbyerne.
Danmarks arbejdsmarked splittes — og den midlertidige forsørgelse tømmes fra begge sider. Permanent forsørgede vokser med 55.000 på fem år.
Danmark passerede en stille milepæl i november 2025: for første gang er over 100.000 mennesker ansat i fleksjob. En ordning der var tænkt som en niche er blevet en bærende søjle.
Når kontanthjælp og sygedagpenge rammer de samme kommuner — et kort over strukturel sårbarhed i Danmark. Langeland bærer 3,7× byrden sammenlignet med Vallensbæk.
Vestjyllands industrihjerland har landets laveste ledighedstal — og færrest akademikere. Uddannelse forklarer kun 4% af variationen i kommunal ledighed.
Mellem Danmarks rigeste og fattigste kommune er der 341.201 kr. i forskel på den disponible indkomst. Kløften vokser — og den forklares ikke af arbejdsmarkedet alene.
Hver juli skyller 8.500 nyuddannede ind på arbejdsmarkedet — koncentreret i fire byer. Bølgen er vokset fra +39% til +71% på seks år.
Hvordan varierer medicinforbrug på tværs af danske kommuner — og hvad forklarer forskellen?