En cost-benefit-analyse af beskæftigelsesindsatsen for tidligere indsatte i Aarhus Kommune — baseret på officielle data fra Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, Kriminalforsorgen og Justitsministeriets SØM-model.
19.012 kr.
Pr. måned i ydelser og tabt skat
Kontanthjælp + tabt skatteindtægt pr. borger
557.000 kr.
Besparelse over 10 år pr. borger i job
SØM-model, Justitsministeriets Forskningskontor
9,2×
Samfundsmæssigt afkast (ROI)
For hver krone investeret
Denne rapport stiller et simpelt spørgsmål: Hvad koster det Aarhus Kommune, når en tidligere indsat borger forbliver uden for arbejdsmarkedet? Og det modsatte: Hvad er afkastet af at investere i en aktiv beskæftigelsesindsats?
Baseret på officielle data fra Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, Kriminalforsorgen og Justitsministeriets SØM-model. Hvor data mangler, er det angivet eksplicit.
Hurtig overblik
Omfanget i Aarhus og overgangsrisikoen viser, at opgaven er systemisk — ikke en niche.
Tallet dækker alle strafferetlige overtrædelser — fra trafikforseelser og bødesager til vold, tyveri og narkotika. Hovedparten er mildere overtrædelser: straffelovsovertrædelser, der er mest relevante for denne rapports målgruppe, udgør en delmængde. Men selv den delmængde repræsenterer en volumen, der kræver systematisk kapacitet — ikke enkeltsager og ad hoc-løsninger.
Og opgaven er tidskritisk. Rigsrevisionen dokumenterer, at der i gennemsnit går 12 dage fra løsladelse til etableret tilsyn for prøveløsladte. For knap halvdelen sker det ikke inden for første uge. De første dage efter løsladelse er afgørende for, om borgeren ender i recidiv — tilbagefald til kriminalitet, defineret som en ny dom inden for to år. Hver recidivist udløser store udgifter til retssystem, fængsel og genoptaget forsørgelse.
Der findes intet officielt dansk tal for, hvor mange løsladte der faktisk kommer i job. Det er den vigtigste ubekendte i denne analyse. Vi bruger derfor et interval på 30-65% og viser, hvad det betyder for regnestykket i tre scenarier.
Kilde: DST STRAFNA6 (2024), Rigsrevisionen 13/2018 (kap. 3.2), Kriminalforsorgens Statistik 2024
Målgruppen har dokumenterede barrierer, som gør, at varighed uden job ofte bliver lang — uden intensiv støtte.
Uddannelsesprofilen alene viser, hvorfor denne gruppe ikke finder job på egen hånd. 14% af indsatte har slet ikke gennemført nogen form for uddannelse (mod 0,6% i befolkningen). Næsten 39% har kun grundskole som højeste fuldførte uddannelse (mod 24% i befolkningen).
Kilde: Lex.dk / Danmarks Fængsler, opdateret november 2025
Uddannelsesgabet er kun en dimension. Rockwool Fondens forskning i JobUpdate-programmet kortlagde en bredere profil:
72%
På overførselsindkomst før afsoning
42%
Uden afsluttet grundskole
83%
Misbrugsproblemer
70%
Fysiske/psykiske helbredsproblemer
Kilde:
Når en løsladt borger ikke kommer i job, betaler kommunen — og samfundet — regningen. Hver eneste måned.
118.147 kr.
Kontanthjælp pr. person pr. år
Gennemsnitlig FTP-udgift
110.000 kr.
Tabt skatteindtægt pr. år
Delta: faglært vs. KH-modtager
241.500 kr.
Forventet recidivomkostning
30% risiko × 805.000 kr.
Kilde: Jobindsats dst_KY24, Jobindsats y60a02, DST AINDK1, Kriminalforsorgen Statistik 2024
Samlet passivitetsomkostning pr. borger
En beskæftigelsesindsats er en engangsinvestering. Passivitet er en løbende udgift.
En beskæftigelsesindsats for denne målgruppe kan sammensættes af standardværktøjer i beskæftigelsesloven — løntilskud, jobrettet uddannelse, mentorstøtte og virksomhedspraktik. Nedenfor viser vi to typiske pakker: en let, der dækker grundlæggende aktivering og opkvalificering, og en tung, der også inkluderer intensiv mentorstøtte og længere virksomhedsrettet forløb.
~40.000 kr.
Aktivering + kort opkvalificering
~139.500 kr.
Aktivering + mentor + løntilskud + uddannelse
Kilde: BM satsvejledning 2026, BM ekspertrapport 2024
En tung indsatspakke på 139.500 kr. svarer til cirka 7 måneders passiv forsørgelse. Forskellen er, at indsatsen er en engangsinvestering med potentiale for varig effekt — mens passiviteten er en løbende udgift uden udsigt til afslutning.
Nordisk og international forskning — herunder Rockwool Fondens evaluering af JobUpdate-programmet og Justitsministeriets SØM-analyse — peger på fire principper der kendetegner indsatser med dokumenteret effekt for tidligere indsatte:
Justitsministeriets SØM-beregning peger på positiv økonomi tidligt i forløbet. Nedenfor viser vi både modelresultater og forbehold.
SØM-modellen beregner: hvad sparer samfundet, når en løsladt borger kommer i job? Tallene nedenfor er modellens bud — baseret på nationale gennemsnit, ikke Aarhus-specifikke data:
100.400 kr.
Nettobesparelse allerede i år 1
SØM-model, pr. løsladt i job
557.000 kr.
Samlet nettobesparelse over 10 år
SØM-model, pr. løsladt i job
206.000 kr.
Heraf kommunens andel (37%)
Staten: 57%, regioner: 4%
Kilde: SØM-model, Justitsministeriets Forskningskontor, sept. 2021
Bemærk: SØM's 557.000 kr. er en nettobesparelse — dvs. efter fradrag af indsatskostnader og justeret for, at ikke alle kommer i job. Det er derfor lavere end de rå passivitetsomkostninger fra del 2, som viser den fulde udgift uden modregning.
For hver borger der ikke vender tilbage til kriminalitet, sparer samfundet hundredtusinder af kroner. Kildeperioder: KF 2022-kohorte (opgjort 2024), DST 2021:2023.
505.000 kr.
Besparelse pr. borger der IKKE recidiverer
Over 10 år — heraf 88% stat, 12% kommuner
Kilde: SØM-model, Justitsministeriets Forskningskontor, sept. 2021
Recidivraten varierer kraftigt afhængig af sanktionstype. Fængselsdomme har den højeste tilbagefaldsrate, mens alternative sanktioner som samfundstjeneste og behandling viser markant lavere tal:
Kilde: Kriminalforsorgens Statistik 2024, tabel 9.2
30%
Recidivrate (fængsel, KF)
Ny dom inden for 2 år
64,5%
Recidivrate (løsladte, DST)
Bredere definition end KF
14,3%
Recidiv inden for 6 måneder
18.280 ud af 128.065 (mænd)
Hvad kan kommunen investere pr. borger — og stadig spare penge?
De tre scenarier fra del 4 varierer ikke investeringsbeløbet — de varierer antagelsen om, hvor godt indsatsen virker. I det konservative scenarie kommer 30% i job; i det realistiske 50%; i det optimistiske 65%. Spørgsmålet her er: givet hvert scenaries besparelse, hvor meget kan kommunen investere pr. borger og stadig gå i nul?
Vi bruger SØM-modellens kommunale andel på 37% af den samlede besparelse og anbefaler at budgettere inden for 70-90% af break-even-loftet som sikkerhedsmargin.
30% i job · indsats 180.000 kr.
21.085-27.110 kr./år
pr. borger · svarende til 1.757-2.259 kr./md.
Break-even-loft (37%): 301.217 kr. over 10 år
Forsigtig andel (12%): 97.692 kr. over 10 år
Fuldt samfundsloft: 814.101 kr. over 10 år
50% i job · indsats 139.500 kr.
36.976-47.540 kr./år
pr. borger · svarende til 3.081-3.962 kr./md.
Opsummering af de mest styringsrelevante argumenter med tydelige forbehold.
Passivitet koster ca. 228.147 kr. pr. borger pr. år (ydelse + tabt skat), før øvrige følgeomkostninger.
Forbehold: Tabt skat er modelestimat; niveauet bør opdateres ved lokal registerkobling.
En indsatspakke på 139.500 kr. svarer til cirka 7 måneders passiv forsørgelse.
Forbehold: Indsatspakken er et estimat; faktisk enhedspris bør valideres i kommunens regnskab.
Konservativ model går i nul i år 3, realistisk model i år 1.
Forbehold: Modelresultat: afhænger især af jobsandsynlighed efter indsats.
Kilde: SØM delrapport 2021, Jobindsats y14d03
Gennemsigtighed om datakvalitet er lige så vigtig som tallene selv. Her er en ærlig gennemgang.
| Status | Datapunkt | Værdi | Kilde | Note |
|---|---|---|---|---|
| Kontanthjælp pr. FTP (årligt) | 118.147 kr | Jobindsats.dk / DST KY24 | Periode-alignet med y60a02 (2025M09) | |
| Fængselspris (lukket, døgn) |
Selv med konservative antagelser kan en målrettet beskæftigelsesindsats for tidligere indsatte være en god investering.
I den konservative model er indsatsen tjent hjem i år 3 ved 30% i job. I den realistiske model er den samlede 10-årsbesparelse 1,3 mio. kr. pr. borger — heraf ca. 477.000 kr. i kommunal andel (37%, jf. SØM-modellen).
En tidligere indsat borger har markant sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet end en gennemsnitlig ledig. Huller i CV, manglende netværk, stigma fra straffeattesten og ofte ubehandlede misbrugsproblemer gør, at uden en målrettet indsats ender de fleste på varig kontanthjælp. Ikke i uger eller måneder — men i år.
Hver af de borgere koster Aarhus Kommune 19.012 kroner om måneden i ydelser og tabt skat. Over ti år bliver det til 2,5 mio. kr. — pr. person. Hertil kommer 30% risiko for ny kriminalitet, med en forventet omkostning på 241.500 kr. i retssystem og fængsel.
En tung beskæftigelsesindsats — mentor, løntilskud, uddannelse — koster 139.500 kr. Det er mindre end 7 måneders passivitet. Engangsinvestering mod en regning der løber resten af karrieren.
Selv i det mest pessimistiske scenarie — hvor kun 30% kommer i job og indsatsen er dyr — er investeringen tjent hjem inden for 3 år. I det realistiske scenarie er afkastet 9,2× for hver investeret krone. Og for hver borger der kommer i job falder recidivrisikoen — hvilket sparer endnu mere.
Aarhus har et stort antal dømte borgere hvert år. En delmængde af dem havner på kontanthjælp uden realistisk udsigt til at komme ud af systemet på egen hånd. Det er ikke en niche — det er en voksende driftsudgift for hvert kvartal uden handling.
Spørgsmålet er ikke, om kommunen har råd til at investere i tilbud. Spørgsmålet er, om den har råd til at lade være.
Data: Jobindsats.dk / STAR, Danmarks Statistik, Kriminalforsorgen, Justitsministeriet · Analyse: Februar 2026
Beregninger: cost-scenario-model med tre scenarier (konservativ, realistisk, optimistisk) · SØM-model (2021)
Rapporten kombinerer to datakilder: (1) Aktuelle kommunedata fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik hentet via beskæftigelse.dk's MCP-server i februar 2026, og (2) officielle referencetal fra Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Rigsrevisionen og Folketinget.
Cost-benefit-beregningerne bruger en deterministisk model der sammenligner to scenarier over 10 år: passiv forsørgelse (Scenarie A) vs. aktiv indsats (Scenarie B). Modellen håndterer recidiv som en engangs-sandsynlighedshændelse, ikke en årlig risiko, og recidivreduktion modelleres som en relativ ændring i risiko.
Alle beløb er i nominelle kroner uden inflationskorrektion. I del 4 (scenariekort) vises en forsigtig kommunal andel på 12% af den samlede besparelse. I del 6 (beslutningsrammen) bruger vi 37% som primær kommunal andel — svarende til SØM-modellens arbejdsmarkedsestimat — og viser 12% som forsigtig reference. Følsomhedsanalysen i del 6 bruger 12% som baseline for at holde estimaterne konservative.
Når baseline på arbejdsmarkedet allerede er svag før afsoning — og uddannelsesniveauet er lavt — øges risikoen for langvarig passivitet markant. Denne gruppe løser ikke sig selv.
Hertil kommer en forventet recidivomkostning på 241.500 kr. (30% risiko × 805.000 kr.) som engangsbeløb.
Det dyreste valg er at gøre ingenting. Når en borger forbliver på passiv forsørgelse, løber udgiften måned for måned. Nedenfor er den samlede regning år for år:
Kumulerede omkostninger pr. borger der forbliver uden job
Samlet over ti år koster én borger på passiv forsørgelse 2,5 mio. kr. i direkte ydelser, tabte skatteindtægter og forventet recidivomkostning.
Tallene ovenfor gælder én borger. Aarhus har aktuelt 6.144 fuldtidspersoner på kontanthjælp (2025M12). Vi kender ikke det præcise overlap — men selv en delmængde udgør en betydelig samlet omkostning. Udviklingen de seneste to år:
Fuldtidspersoner (FTP), seneste 24 måneder
Kontakt inden for dage — ikke uger
Vinduet efter løsladelse er kort. Forskning viser, at motivation og modtagelighed falder markant allerede efter de første par uger uden kontakt.
Dedikeret mentor med høj tilgængelighed
Ikke en sagsbehandler med 80 andre sager. En fast kontaktperson der kan svare, når behovet opstår — også uden for normal åbningstid.
Jobfokus fra dag ét
Beskæftigelse er ikke belønningen efter et forløb — det er selve forandringsmekanismen. Tidlig arbejdsmarkedskontakt giver struktur, identitet og økonomi.
Aktiv træning i at navigere normalsamfundet
Bank, forsikring, NemID, bolig, gæld — mange løsladte mangler basale forudsætninger for at fastholde et job. Indsatsen skal adressere hele livssituationen.
Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, arbejdspapir 42 (2016), SØM-model, Justitsministeriets Forskningskontor (2021)
I Aarhus fører 973700% af de virksomhedsrettede tilbud til beskæftigelse — på niveau med landsgennemsnittet (2025QMAT03). Tallet gælder alle borgere i virksomhedsrettede forløb, ikke specifikt tidligere dømte.
For at teste robustheden har vi bygget en egen scenariemodel, der bruger aktuelle udgiftstal fra Aarhus (del 2) i stedet for nationale gennemsnit. Vi kører tre scenarier med stigende optimisme om jobsandsynlighed og indsatspris. Selv i det konservative scenarie (30% i job, dyr indsats) er investeringen tjent hjem i år 3 — inden for én byrådsperiode:
Kumuleret omkostning pr. borger over 10 år
Kilde: Beregning: beskæftigelse.dk cost-scenario-model
Hvert kort viser forskellen over 10 år mellem at gøre ingenting (passiv forsørgelse) og at investere i en indsats — for én borger. Besparelsen er nettoen: hvad samfundet sparer, minus hvad indsatsen koster. Kommunal andel er den del af besparelsen der tilfalder kommunen over 10 år — beregnet konservativt som 12% af den samlede gevinst. (SØM-modellen anvender 37%, men vi bruger det lavere tal som forsigtighedsprincip.)
Lav jobsandsynlighed, dyr indsats, minimal recidiveffekt
634.000 kr.
nettobesparelse, 10 år, pr. borger
År 3
Break-even
3,5×
ROI (samfund)
76.000 kr.
Kommunal andel (12%, 10 år)
Parametre
Middel jobsandsynlighed, typisk indsatspakke, moderat recidiveffekt
1,3 mio. kr.
nettobesparelse, 10 år, pr. borger
År 1
Break-even
9,2×
ROI (samfund)
155.000 kr.
Kommunal andel (12%, 10 år)
Parametre
Høj jobsandsynlighed, let indsats, fuld nordisk evidens for recidiveffekt
1,9 mio. kr.
nettobesparelse, 10 år, pr. borger
År 1
Break-even
18,6×
ROI (samfund)
223.000 kr.
Kommunal andel (12%, 10 år)
Parametre
Til sammenligning: I Aarhus er den generelle beskæftigelsesrate efter endt ydelsesforløb 33,6% (alle ydelsestyper, 2025QMAT02).
Risikoen er front-loaded: ud af alle tilbagefald sker en uforholdsmæssig stor del inden for de første 6 måneder. Hvis man venter med indsatsen, er en stor del af skaden statistisk set allerede sket.
Bemærk: To officielle recidiv-definitioner
Kriminalforsorgen (snæver)
30%
Ny ubetinget/betinget dom med tilsyn inden 2 år (2022-kohorte)
Danmarks Statistik (bred)
64,5%
Enhver ny dom inden 2 år (løsladte fra fængsel, 2021:2023)
Kilde: DST RECIDIV1
Vi bruger Kriminalforsorgens 30%-tal i vores beregninger, da det er mest konservativt. Med DST's bredere definition (64,5%) ville besparelserne være endnu større.
Daglig døgnpris i kroner
Kilde: Rigsrevisionen 13/2018, FT svar REU 973 (2024-prisniveau)
Break-even-loft (37%): 528.227 kr. over 10 år
Forsigtig andel (12%): 171.317 kr. over 10 år
Fuldt samfundsloft: 1.427.640 kr. over 10 år
65% i job · indsats 100.000 kr.
50.819-65.338 kr./år
pr. borger · svarende til 4.235-5.445 kr./md.
Break-even-loft (37%): 725.979 kr. over 10 år
Forsigtig andel (12%): 235.453 kr. over 10 år
Fuldt samfundsloft: 1.962.106 kr. over 10 år
Til sammenligning: passivitet koster kommunen ca. 19.012 kr./md. pr. borger i ydelser og tabt skat. Selv den tunge indsatspakke (139.500 kr.) svarer kun til 7 måneders passiv forsørgelse.
Tabellen viser, hvordan break-even-loftet ændrer sig, når vi justerer én antagelse ad gangen. Baseline er det realistiske scenarie med 12% kommunal andel — en forsigtig grænse. Med 37% (SØM) vil alle beløb være ca. 3× højere.
| Parameter | Lav | Høj | Kommunalt loft (10 år) |
|---|---|---|---|
| Jobsandsynlighed | 30% | 65% | 103.602-222.103 kr. |
| Recidivrisiko | 20% | 65% | 170.641-173.650 kr. |
| Recidivomkostning | 680.000 kr | 1.052.660 kr | 171.002-171.941 kr. |
| Kommunal andel | 12% | 37% | 171.317-528.227 kr. |
Aarhus er blandt de kommuner med flest dømte borgere. Det kræver driftssikret kapacitet, ikke ad hoc-løsninger.
Forbehold: STRAFNA6 beskriver dømte borgere, ikke identisk med målgruppen af løsladte.
Kilde: DST STRAFNA6
Rigsrevisionen viser i gennemsnit 12 dage til tilsynsetablering for prøveløsladte, med forsinkelse for knap halvdelen.
Forbehold: Tallet vedrører KiF-tilsyn, ikke kommunal jobcenterkontakt.
Kilde: Rigsrevisionen 13/2018
| 2.884 kr |
| Justitsministeriet, svar på REU alm. del spm. 973 (dok. 1084596) |
| Prisniveau 2024; svarfil 2827244 (officiel FT URL, metadata verificeret via OData) |
| Recidivrate (fængsel, KF-definition) | 30% | Kriminalforsorgens Statistik 2024 | — |
| Recidivrate (løsladte, DST-definition) | 64,5% | DST RECIDIV1, 2021:2023 | RECIDIV1, 2021:2023 (STRAFART=1) |
| Løntilskudssats (privat) | 96,27 kr/time | BM satsvejledning 2026 | Maximumsats, ikke gennemsnitlig udbetaling |
| Dømte i Aarhus (2024) | 8.161 | DST STRAFNA6 | Summen af køn og oprindelse (ikke én undergruppe) |
| Løsladelse → KiF-tilsyn (gennemsnit) | 12 dage | Rigsrevisionen 13/2018 | Prøveløsladte, indberettede sager i undersøgelsen |
| Fængselspris (åbent, døgn) | 1.863 kr | Justitsministeriet, svar på REU alm. del spm. 973 (dok. 1084596) | Bør stadig reproduceres maskinelt i lokal pipeline før opgradering til exact |
| SØM: besparelse over 10 år | 556.800 kr | SØM-model, JM Forskningskontor 2021 | Modelbaseret estimat med usikkerhed |
| Gennemsnitlig indsats pr. FTP | 40-44.000 kr | BM ekspertrapport 2024 | Systembenchmark, ikke ex-indsat-specifikt |
| Tabt skatteindtægt pr. år | 110.000 kr | Estimat baseret på DST indkomstdata | Delta mellem faglært lønmodtager og KH-modtager |
| Recidivreduktion ved beskæftigelse | 4-10% | Nordisk forskningslitteratur | Ingen dansk RCT bekræfter dette |
| Sundhedsomkostninger for målgruppen | ~22.300 kr/10 år | SØM-model (regionsandel 4%) | Proxy — ikke observerede sundhedsdata |
| Tilsyn ikke rettidigt (prøveløsladte) | ~50% | Rigsrevisionen 13/2018 | Rapporten beskriver 'knap halvdelen' i undersøgelsespopulationen |
| Beskæftigelsessandsynlighed (ex-indsatte) | Ukendt | Ingen officiel dansk kilde | Kræver registerbaseret forskning |
| Mentor-enhedsomkostning | Ukendt | Kræver kommunale regnskaber | — |
| Løsladelse → jobcenter (tidsgab) | Ukendt | Kræver STAR/kommune-data | Kun KiF-tilsyn (12 dage) er dokumenteret |
Vigtigste datahul
Vi mangler et officielt dansk tal for, hvor stor en andel af løsladte der faktisk kommer i beskæftigelse. Det er den vigtigste manglende parameter. Uden den bruger vi et interval (30-65%) og viser følsomheden i tre scenarier. Registerbaseret forskning via DST's forskningsservice — der kobler Kriminalregisteret med e-Indkomst/DREAM — ville løse dette.
Kilde: Jobindsats.dk / STAR, Danmarks Statistik, Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet.
Rapporten er udarbejdet af beskæftigelse.dk i februar 2026. Alle data kan genproduceres via de angivne kilder og MCP-kald.
Job til løsladte er en millionforretning




















6.144 fuldtidspersoner på kontanthjælp i Aarhus (2025M12)
8.161 dømte borgere i Aarhus (2024)
Andel med laveste uddannelsesniveau
Finansiel Konsekvens
241.500 kr.
Forventet omkostning pr. borger (vægtet gennemsnit).
Risiko for ny dom inden for 2 år (Kilde: Kriminalforsorgen)
Fængsel (dyrt)
Op til 2.884 kr. pr. døgn.
Beskæftigelse (gevinst)
Besparelse på 556.800 kr. pr. borger, der ikke recidiverer.
Andel med ny dom inden 2 år (Kriminalforsorgens definition, 2022-kohorte)
Hvor meget kan kommunen investere pr. borger over 10 år — og stadig spare penge? (kommunal andel 37%)