Medicinens geografi
Hvordan varierer medicinforbrug på tværs af danske kommuner — og hvad forklarer forskellen?
Medicin& Geografi
Hvorfor din adresse bestemmer din recept
Landsgennemsnit 2024
2.230
Recepter per 100 ældre danskere (60+) i 2024
Lavest
1.754
Samsø
Højest
3.480
Morsø
Spredning
1,98×
En AI-analyse af 98 kommuners medicinforbrug · Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A) · 2024
Den oplagte hypotese er enkel: kommuner med flest ældre bruger mest medicin. Mere grå hår, flere recepter. Det lyder logisk. Men når man plotter de 98 kommuners ældreandel mod deres medicinforbrug, sker der noget overraskende.
Korrelationen er r = 0,08 — statistisk ubetydelig (p = 0,42). Alder forklarer under 1% af variationen. Men se på farverne: de grupperer sig. Region forklarer 21% af variationen — 30 gange mere end alder.
Mønsteret er tydeligt: fra øst mod vest stiger medicinforbrug med 18%. Hovedstaden ligger lavest med 2.051 recepter per 100 ældre. Nordjylland højest med 2.423. Forskellen er statistisk markant (p = 0,0002) og kan ikke forklares af aldersforskelle.
Morsø Kommune er datasættets mest dramatiske outlier. Med 3.480 recepter per 100 ældre ligger den 56% over landsgennemsnittet — en z-score på +3,55 standardafvigelser. Og det er ikke et tilfælde: ratioen har været stabil på 1,55–1,56 i alle fem år fra 2020 til 2024.
Overforbrug gælder alle medicintyper og alle aldersgrupper. Selv 18–29-årige i Morsø bruger 21% mere medicin end landsgennemsnittet.
Øerne burde ligge højest. De har Danmarks ældste befolkninger — Læsø med 52% over 60, Ærø med 47%, Samsø med 47%. Men virkeligheden er det stik modsatte: øerne bruger mindst medicin.
Samsø har Danmarks laveste forbrug med kun 1.754 recepter per 100 ældre. Det er 21% under landsgennemsnittet — trods en ældreandel der er dobbelt så høj som Københavns.
Sammenlign to grupper: de velstående Nordsjællandske kommuner og den vestlige periferi. Aldersstrukturen er næsten ens. Men medicinforbrug adskiller sig med 40%.
Hvad driver den geografiske variation? Hvis man dekomponerer variansen på tværs af medicinkategorier, er svaret klart: hjerte-kar medicin alene forklarer 57% af den samlede geografiske spredning. Nervesystem-medicin bidrager med 22%, fordøjelsesmedicin 13%.
Hvad fortæller det os?
Det geografiske mønster i medicinforbrug handler ikke om demografi. Det handler om regional lægekultur, ordinationspraksis og socioøkonomiske sundhedsforskelle der er formet over årtier.
Øst-vest gradienten rejser et ubehageligt spørgsmål: er det høje forbrug i vestlige kommuner udtryk for overbehandling — eller er det lave forbrug i hovedstadsområdet udtryk for underbehandling? Svaret er sandsynligvis: begge dele.
Ø-paradokset tyder på, at der findes en beskyttende faktor ved øsamfund — måske tættere sociale netværk, mere fysisk aktivitet, eller en sundhedskultur der foretrækker forebyggelse frem for behandling.
Morsø-anomalien er et stærkt signal om, at lokale forhold spiller en afgørende rolle. En z-score på 3,55 er ikke tilfældig. Det er et mønster der fortjener opmærksomhed.
Data: Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A) · Analyse: Februar 2026 · 98 kommuner · Aldersgruppe 60+
Receptpligtige medicinkøb per 100 indbyggere, opdelt på kommune og ATC-kategori
Kilde: Jobindsats.dk / STAR