Den dobbelte byrde
Når kontanthjælp og sygedagpenge rammer de samme kommuner — et kort over strukturel sårbarhed i Danmark. Langeland bærer 3,7× byrden sammenlignet med Vallensbæk.
Datahistorie · Februar 2026
Den dobbelte
byrde
Når kontanthjælp og sygedagpenge rammer de samme kommuner — et kort over strukturel sårbarhed i Danmark
Hårdest ramt
139‰
Langeland
Lettest ramt
37,1‰
Vallensbæk
En AI-analyse af 94 kommuners forsørgelsesbyrde · Jobindsats.dk (y60a02, y07a02, y25l01) · December 2025
I 94 danske kommuner tæller vi, hvor mange der modtager kontanthjælp og sygedagpenge pr. 1.000 lønmodtagere. Mønsteret er slående: de kommuner, der bærer den tungeste kontanthjælpsbyrde, er ofte de samme, der har flest på sygedagpenge. Det er en dobbelt byrde — og den rammer ikke tilfældigt.
Læg mærke til Langeland: 86 sygedagpengemodtagere pr. 1.000 lønmodtagere — landets højeste, med god margin. Det er næsten én ud af ti lønmodtagere. Men det er ikke kun sygdom: Lollands 72,2 ‰ i kontanthjælp er også en national rekord.
Er det tilfældigt at de samme kommuner scorer højt på begge? Nej. Korrelationen mellem kontanthjælp og sygedagpenge er r = 0,66 (p < 0,001). Kontanthjælpsraten alene forklarer 43% af variationen i sygedagpengeraten. Det er et strukturelt mønster — ikke et tilfælde.
De store cirkler er de store byer. Bemærk Randers: med næsten 40.000 lønmodtagere har byen en kontanthjælpsrate på 58,7 ‰ — i top-6 nationalt — men en sygedagpengerate under gennemsnittet. Omvendt har Lemvig kun 18,3 i kontanthjælp men hele 42,5 i sygedagpenge. Samme samlede byrde, helt forskellige signaturer.
Bag gennemsnittet: Hvem afviger?
Korrelationen er stærk, men ikke perfekt. Nogle kommuner afviger markant fra mønsteret — og deres afvigelser fortæller egne historier.
Lukkes gabet? Over de seneste to år er den samlede forsørgelsesrate faldet i både top og bund. Men afstanden mellem de mest og mindst belastede kommuner er stort set uændret — fra 73,2 ‰ i januar 2024 til 71,1 ‰ i december 2025. Et fald på kun 2,1 procentpoint over to år.
Bemærk de sæsonmæssige bølger: begge grupper falder om sommeren og stiger om vinteren. Men de mest belastede kommuner svinger mere voldsomt — op til 15 procentpoints amplitude mod bund-gruppens 5. De sårbare kommuner er også de mest ustabile.
Hvad fortæller den dobbelte byrde?
Når de samme kommuner scorer højt på både kontanthjælp og sygedagpenge, peger det på strukturelle årsager snarere end tilfældigheder. Lav uddannelse, fysisk nedslidende arbejde, begrænset jobmobilitet og et smalt lokalt arbejdsmarked skaber en negativ spiral, der rammer begge ydelsestyper.
Langeland-anomalien er et ekstremt eksempel: med 86 sygedagpengemodtagere pr. 1.000 lønmodtagere er næsten én ud af tolv på sygdom. Det er ikke bare en statistik — det er et arbejdsmarked under pres.
Omvendt viser Lemvig-paradokset at kontanthjælp og sygedagpenge ikke altid følges ad. Lemvig har landets tredje-laveste kontanthjælpsrate (18,3 ‰) men en sygedagpengerate over gennemsnittet (42,5 ‰). Folk er i arbejde — men de slides ned.
Korrelationen r = 0,66 er et politisk signal: beskæftigelsespolitik og sundhedspolitik hænger sammen. De kommuner der har brug for indsatser mod ledighed, har samtidig brug for indsatser mod sygefravær. At behandle dem som separate problemer er at ignorere den dobbelte byrdes grundlæggende mekanisme.
Data: Jobindsats.dk (kontanthjælp y60a02, sygedagpenge y07a02, lønmodtagere y25l01) · December 2025 · 94 kommuner med >3.000 lønmodtagere
Rate: antal modtagere pr. 1.000 lønmodtagere (opgjort efter bopæl). Pearson r = 0,66, p < 0,001.
Kilde: Jobindsats.dk / STAR