Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Note: Principmeddelelsen erstatter principmeddelelse 32-22. Årsagen er, at der er foretaget en korrekturmæssig rettelse i afgørelsen i den konkrete...

…Principmeddelelsen fastslår, at kontanthjælp kan kræves tilbagebetalt ved efterbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, også selvom der reelt ikke udbetales et beløb ved efterbetalingen på grund af en aftale mellem borgere…

Principmeddelelsen fastslår, hvornår der efter aktivloven skal ses bort fra en borgers indtægt til forsørgelse ved opgørelsen af formue, og omskriver og samler tidligere offentliggjort praksis om formue, når borgeren modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Kommunen kan ikke yde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en borger, der har formue på mere end 10.000 kr., der kan dække det økonomiske behov. For ægtefæller er beløbsgrænsen 20.000 kr. Ved opgørelsen af en borgers formue i form af indestående i pengeinstitut, skal kommunen sondre mellem formue, der skal indgå i formueopgørelsen, og indtægter der ikke skal indgå i formueopgørelsen. - Formue på bankkonto Beløb som løn og offentlig hjælp til forsørgelse, der omkring opgørelsestidspunktet er modtaget til dækning af leveomkostninger, skal ikke indgå i formueopgørelsen, men betragtes som indtægt. Indtægt til forsørgelse, der ikke er anvendt i den periode, den skal dække, men fortsat er i behold, er opsparet og betragtes som formue. Formue der skal ses bort fra Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der skal ses bort fra hele eller en del af formuen. Der kan kun ses bort fra formue i de tilfælde, der er nævnt i loven. Kommunen skal blandt andet se bort fra hele eller en del af formuen, hvis det er nødvendigt for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller hvis formuen bør bevares af hensyn til borgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår der skal ses bort fra formue til disse formål. Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra et beløb for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det kan blandt andet indgå i vurderingen, om der er tale om et tidsbegrænset lejemål. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig. Hvis der er behov for reparation eller vedligeholdelse af borgerens bolig, er det afgørende, om der er tale om uopsættelige reparations- og vedligeholdelsesudgifter. Hvis det er tilfældet, skal kommunen vurdere, hvilke reparations- og vedligeholdelsesudgifter det er nødvendigt at afholde i den periode, hvor borgeren må forventes at modtage hjælp til forsørgelse. Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra et beløb af hensyn til borgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, kan det blandt andet have betydning, om det konkret er nødvendigt at afholde udgifter til kurser eller lignende for, at borgeren kan komme til at bruge sin uddannelse. Det er ikke afgørende, med hvilket formål ansøgeren har foretaget opsparingen. Det afgørende er derimod, om formuen er nødvendig ud fra en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder. I sag nr. 1 (j.nr. 24-68374) traf kommunen afgørelse om ophør af en borgers hjælp til forsørgelse på grund af formue. Borgeren havde et indestående i sin bank, som hun havde sparet op, mens hun boede hos sin datter og svigersøn, for at hun kunne få sit eget sted at bo. Kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for at se bort fra formue for at opnå en nødvendig boligstandard, fordi borgeren ikke havde modtaget et konkret boligtilbud. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren på tidspunktet for kommunens afgørelse om ophør den 31. maj 2024 havde en formue i form af indestående i bank på 36.237,76 kr. Hun havde den 31. maj 2024 fået udbetalt 5.759 kr. i hjælp til sin forsørgelse i juni 2024, hvoraf hun samme dag havde brugt 30 kr. Den del af hendes hjælp til forsørgelse på 5.729 kr., som hun ikke havde brugt, var indtægt, som ikke skulle indgå i formuen. Tidligere udbetalinger af indtægt til forsørgelse, der ikke var anvendt i den periode, den skulle dække, men fortsat var i behold, var dog opsparet og blev derfor betragtet som formue. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at kommunen på ny skulle tage stilling til, om der skulle ses bort fra formue, for at borgeren kunne opnå en nødvendig boligstandard. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde undersøgt, om borgerens aktuelle boligforhold var rimelige. I sag nr. 2 (tidligere principmeddelelse O-26-96) søgte en borger på 21 år om hjælp til forsørgelse. Hun boede i en ungdomsbolig, som skulle fraflyttes, når hun blev 25 år. Hun havde en boligopsparing på ca. 14.000 kr. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om en boligopsparing af en beløbsstørrelse, som der skulle ses bort fra, for at hun kunne bevare en nødvendig boligstandard. I sag nr. 3 (tidligere principmeddelelse O-106-97) søgte en borger, der lige var blevet skilt, om hjælp til forsørgelse. Borgeren havde efter skilsmissen købt et hus, som havde utætte vinduer og utæt tag, og han havde derfor sat 40.000 kr. til side til reparation af boligen. Ankestyrelsen fandt, at det var nødvendigt at se bort fra et beløb af formuen, for at borgeren kunne opnå en nødvendig boligstandard. Ankestyrelsen fandt i den forbindelse, at kommunen skulle have foretaget en vurdering af, hvilke reparations- og vedligeholdelsesudgifter det var nødvendigt at afholde i den periode, hvor borgeren modtog hjælp til forsørgelse. Om der skulle ses bort fra hele formuen, afhang af en konkret vurdering af, om der var tale om uopsættelige reparations- og vedligeholdelsesudgifter. I sag nr. 4 (tidligere principmeddelelse A-25-02) traf kommunen afgørelse om ophør af en borgers hjælp til forsørgelse på grund af formue. Borgeren havde et indestående på 120.000 kr. i sin bank, som hidrørte fra opsparet kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel i loven til, at kommunen kunne se bort fra formue, der hidrørte fra opsparet kontanthjælp. Kommunens afgørelse om ophør havde derfor været berettiget. I sag nr. 5 (tidligere principmeddelelse A-25-04) traf en kommune i 2001 afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til forsørgelse, fordi en borger tidligere havde haft et indestående på 21.273 kr. Kommunen så bort fra 10.000 kr., fordi borgeren var enlig, og vurderede derfor at borgeren havde haft formue på 11.273 kr. En del af beløbet bestod ifølge borgeren af løn og kontanthjælp, der skulle dække den aktuelle måneds løbende udgifter. Ankestyrelsen fandt, at beløb, der omkring tidspunktet for opgørelsen af borgerens formue var modtaget til dækning af leveomkostninger, ikke skulle indgå i formuen, men betragtes som indtægt. Kommunen skulle derfor tage stilling til, hvor stor en del af borgerens indestående, der udgjorde indtægt og ikke formue. I sag nr. 6 (tidligere principmeddelelse A-34-04) søgte en borger, der var uddannet læge, om hjælp til forsørgelse. Borgeren var flyttet til Danmark fra Irak og var ved at tage kurser for at kunne opnå autorisation som læge i Danmark. Han havde to konti med indestående på i alt 24.138,37 kr. og boede hos noget familie, men der var ikke flere oplysninger om hans boligforhold i den forbindelse. Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling i kommunen. Ankestyrelsen fandt, at det ved vurderingen af, om der skulle ses bort fra et beløb for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, ikke var afgørende, om borgeren aktuelt havde planer om at flytte, men om den aktuelle bolig kunne anses som rimelig. Ankestyrelsen fandt også, at det ved vurderingen af, om der skulle ses bort fra beløb af hensyn til borgerens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, var afgørende, om de nævnte kurser var nødvendige for, at borgeren kunne komme til at bruge sin uddannelse.

…Kommunen kan ikke yde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp til en borger, der har formue på mere end 10.000 kr., der kan dække det økonomiske…

Principmeddelelsen fastslår Alle borgere bliver visiteret til en målgruppe som enten jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Når en...

…marts 2021 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate. -§ 10 om fritagelse for rådighedsforpligtelsen Praksis Gældende: Følgende…

Principmeddelelsen fastslår, hvordan indbetalinger til såkaldte fritvalgsordninger skal behandles ved opgørelsen af en lønindtægt, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen. Principmeddelelsen fastslår også, hvornår en udbetaling fra en fritvalgsordning skal betragtes som en indtægt eller som formue i aktivlovens forstand. Fradrag af lønindtægter Lønindtægter skal trækkes fra i kontanthjælp. Inden lønindtægten trækkes fra, skal den reduceres med udgifterne til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, eventuelle kollektive pensionsbidrag og henlagte feriepenge, således at det er den skattepligtige personlige indkomst, der trækkes fra i kontanthjælpen mv. Lønindtægten skal derudover reduceres med et arbejdstimefradrag. Fritvalgsordninger En fritvalgsordning er en ordning, hvor en arbejdsgiver indbetaler en procentdel af den ansattes løn til en fritvalgskonto. Den ansatte kan derefter bruge midlerne til fx fridage eller lignende. - Indbetalinger til en fritvalgsordning: En lønindtægt skal reduceres med indbetalinger til en fritvalgsordning, inden lønindtægten trækkes fra i kontanthjælpen, hvis fritvalgsordningen følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst. Baggrunden er, at indbetalingen ikke indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet. En lønindtægt skal derimod ikke reduceres med indbetalinger til en fritvalgsordning, der ikke følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst. Baggrunden er, at indbetalingen indgår i den skattepligtige personlige indkomst på indbetalingstidspunktet. - Udbetalinger fra en fritvalgsordning En udbetaling fra en fritvalgsordning, som følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst, skal behandles som en indtægt, der skal trækkes fra i kontanthjælpen efter reglerne om fradrag for indtægter. Baggrunden er, at udbetalingen beskattes på udbetalingstidspunktet. En udbetaling fra en fritvalgsordning, som ikke følger af en overenskomst eller af en lokalaftale, der er indgået på baggrund af en overenskomst, skal behandles som formue. Årsagen er, at der er tale om midler, der er opsparet som følge af borgerens viljesakt, hvilket betragtes som formue ifølge Ankestyrelsens øvrige praksis. En sådan udbetaling har dermed betydning for kontanthjælpen, hvis udbetalingen overstiger formuegrænsen. Nye regler – samme principper De konkrete sager, der behandles i principmeddelelsen, handler om fradrag for indtægter i uddannelseshjælp. En række ydelser, herunder uddannelseshjælp, er afskaffet pr. 1. juli 2025, og pr. 1. februar 2026 afskaffes ressourceforløbsydelse. Fra den 1. februar 2026 omhandler reglerne om fradrag for indtægter således kun ydelsen kontanthjælp. Principperne om, hvordan indbetalinger til og udbetalinger fra en fritvalgsordning skal behandles, er imidlertid uændrede og gælder derfor også efter den nugældende lov (lovbekendtgørelse 1004 af 30. juni 2025). De konkrete sager I sag nr. 1 havde kommunen truffet afgørelse om, at udbetalinger fra to forskellige arbejdsgivere var lønindtægter, der skulle have været trukket fra i borgerens hjælp for december 2023. Derudover havde kommunen truffet afgørelse om, at borgeren skulle tilbagebetale hjælp for december 2023. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med kommunen i, at den ene udbetaling og en del af den anden udbetaling var lønindtægter, der skulle have været trukket fra i hjælpen for december 2023, og i at borgeren havde modtaget hjælp for december 2023 uberettiget. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne vurderes, om en del af den anden udbetaling var en indtægt, der skulle trækkes fra i hjælpen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der var tale om en udbetaling fra en fritvalgsordning, men at det ikke fremgik, om der var tale om en fritvalgsordning, som fulgte af en overenskomst eller af en lokalaftale, der var indgået på baggrund af en overenskomst. Udvalget kunne derfor ikke vurdere, om denne del af udbetalingen skulle indgå i beregningen som en indtægt eller som formue. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede således kommunens afgørelse om fradrag for indtægter og tilbagebetaling, men hjemviste spørgsmålet om opgørelse af indtægten til fradrag og dermed også beregningen af tilbagebetalingskravet. I sag nr. 2 havde kommunen truffet afgørelse om, at borgerens lønindtægt for november 2022 skulle trækkes fra i hjælpen for november 2022. Kommunen havde reduceret lønindtægten med indbetalingen til en fritvalgsordning, der fulgte af en overenskomst, inden indtægten blev trukket fra i hjælpen. Kommunen havde også truffet afgørelse om, at en udbetaling fra fritvalgsordningen i december 2022 skulle betragtes som en indtægt, der skulle trækkes fra i hjælpen for december 2022. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om fradrag for indtægter i november og december 2022. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at der var tale om indbetaling til og udbetaling fra en fritvalgsordning, der fulgte af en overenskomst. Fold alle ud

…Fradrag af lønindtægter Lønindtægter skal trækkes fra i kontanthjælp. Inden lønindtægten trækkes fra, skal den reduceres med udgifterne til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, eventuelle kollektive pensionsbidrag og henlagte feriepenge…

Principmeddelelsen fastslår Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen i henhold til...

…Ankestyrelsens principmeddelelse 20-19 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – indtægter – fradrag – undtagelser – indtægtens art – tilhørsforhold – goder – forsørgelse – fælles husførelse – fejludbetalte midler. Det følger af principmeddelelsen, at indtægter er pengebeløb…

Principmeddelelsen fastslår En indsat, hvis bolig bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen, har...

…Ankestyrelsens principafgørelse A-35-06 om kontanthjælp - rådighed - løbende udgifter - varetægtsfængslet - indsat til afsoning. Principafgørelsen fastslår, at ved tilkendelse af hjælp og beregningen af hjælp til en indsat…

Principmeddelelsen fastslår Kommunen kan bevilge hjælp til forsørgelse med tilbagebetalingspligt, hvis borgeren, der ansøger om hjælp, har udvist...

…En modtager af kontanthjælp hæftede ikke for ægtefællens uforsvarlige økonomi. Der var ikke hjemmel til at pålægge en modtager af hjælp tilbagebetalingspligt, fordi vedkommendes ægtefælle havde udvist uforsvarlig…

Principmeddelelsen omskriver og samler offentliggjort praksis om formue i fast ejendom Principmeddelelsen er en sammenskrivning af O-32-98, A-42-02,...

Principmeddelelsen fastslår Med reglerne om skærpet rådighedssanktion efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) kan kommunerne træffe afgørelse...

…december 2023 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate. § 16, stk. 3, om forhold der gør, at…

Principmeddelelsen fastslår Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om hjælp til dækning af ekstraudgifter til varme, gas og el, på grund af...

…Det følger af principmeddelelsen, at en person, der opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, også opfylder betingelsen om ændringer i forholdene i aktivlovens § 81 . Principmeddelelse 169-12 Det…

Kommunens beslutning om, hvorvidt kontaktforløbet efter beskæftigelsesindsatsloven kan foregå uden kontakt til borgeren på grund af alvorlig sygdom (standby-ordningen) er ikke en beslutning, der kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunen gennemfører et kontaktforløb for borgere, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunen skal tilrettelægge et fleksibelt kontaktforløb under hensyn til borgerens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Reglerne om kontaktforløbet fremgår af beskæftigelsesindsatsloven. Tilrettelæggelse af samtalerne i kontaktforløbet efter beskæftigelsesindsatsloven Borgere, som er i et kontaktforløb efter beskæftigelsesindsatsloven, skal deltage i mindst fire jobsamtaler med jobcentret inden for de første seks måneder. Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Som udgangspunkt vælger borgeren herefter, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kontaktforløbet for en sygemeldt borger kan foregå uden kontakt til borgeren, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordning). Ved vurderingen af, om sygdommen er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Reglerne om kontaktforløbet i beskæftigelsesindsatsloven gælder ikke for borgere, der modtager sygedagpenge. Kommunen tilrettelægger sagsbehandlingen, herunder beslutter, om en borger er omfattet af standby-ordningen med den konsekvens, at kontaktforløbet gennemføres uden kontakt til borgeren. Beslutninger, der træffes som led i selve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens behandling, betegnes som procesledende beslutninger. Procesledende beslutninger fastlægger ikke, hvad der er eller skal være gældende ret. Borgeren kan derfor ikke klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens beslutning om, hvorvidt borgeren er omfattet af standby-ordningen. Den konkrete sag I den konkrete sag havde kommunen besluttet, at borgeren ikke kunne blive omfattet af standby-ordningen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at beslutningen var truffet som led i kommunens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Beslutningen ville ikke få konsekvens for borgerens ydelse. Der var således ikke tale om en afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afviste derfor at behandle klagen.

…Vi lægger vægt på, at det er kommunen, som tilrettelægger kontaktforløbet med en borger, som modtager kontanthjælp. Kommunen beslutter som led i tilrettelæggelsen af kontaktforløbet, om en borger…

Principmeddelelsen omskriver offentliggjort praksis om aktivlovens regler om hjælp til flytteudgifter Principmeddelelsen er en omskrivning af...

…være sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering eller førtidspension. Vi anser udgift til internetadgang for en rimelig og nødvendig udgift. Vi henviser til, at kommunikation med det offentlige nu i vidt…

Efter pensionsloven kan en seniorpensionist ikke anmode kommunen om at træffe afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunen skal dog behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes efter den sociale lovgivning. Kommunen skal også foretage denne helhedsvurdering, uanset at borgeren er bevilget seniorpension. En kommune skal i den situation som udgangspunkt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på teamets stillingtagen til, om seniorpensionisten opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante indsatser. Dette kaldes en afgørelse om påbegyndelse af en sag om førtidspension. Afklaringen af arbejdsevnen sker efter de indsatser, der findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven). Der er her angivet forskellige målgrupper, som er omfattet af loven. Seniorpensionister er ikke omfattet af målgrupperne, og det er derfor ikke muligt for kommunen at bevilge indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven, der kan afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Er en person tilkendt seniorpension, er det derfor ikke muligt at afklare seniorpensionistens arbejdsevne yderligere. Kommunen kan derfor afslå at påbegynde en sag om førtidspension til en seniorpensionist på baggrund af en helhedsvurdering, hvis der ikke inden ansøgning om førtidspension er sket en afklaring af arbejdsevnen, fordi afklaringen er afgørende for, at der kan bevilges førtidspension, og idet der ikke er hjemmel til at bevilge de indsatser, der skal til, for at afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Kommunen kan derimod ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af helhedsvurdering, alene fordi seniorpensionisten er tilkendt seniorpension, hvis der allerede er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne inden ansøgningen om førtidspension. Det kan fx være tilfældet, hvis afklaring er sket, inden seniorpensionisten blev tilkendt seniorpension, fordi der sideløbende er sket sagsbehandling i både kommunen og hos Seniorpensionsenheden. Hvis der er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne, skal kommunen foretage en vurdering af, om afklaringen er tilstrækkelig. Dvs. om det er dokumenteret, at seniorpensionistens arbejdsevne ikke kan forbedres. Hvis det er dokumenteret, skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Kommunen kan heller ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af en helhedsvurdering til en seniorpensionist, når det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I disse tilfælde skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Udgangspunktet er, at en sag først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Undtagelsen til dette er, hvis kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og en sundhedskoordinator har udtalt sig, eller personen er terminalt syg. At en kommune kan forelægge seniorpensionistens sag for rehabiliteringsteamet betyder samtidig, at kommunen kan påbegynde sager om og tilkende førtidspension til personer, der allerede er tilkendt seniorpension, hvis vurderingen af seniorpensionistens sag sker på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens sag. Det er, udover kravet om, at seniorpensionisten opfylder betingelser for tilkendelse af førtidspension, også et krav, at seniorpensionisten har givet samtykke til, at den myndighed, der administrerer reglerne om seniorpension, frakender den tilkendte seniorpension, således at personen ikke er dobbeltforsørget. Den konkrete sag Borgeren ønskede at få bevilget førtidspension i stedet for seniorpension, og kommunen traf først afgørelse om at tilkende førtidspension, men erklærede efterfølgende afgørelsen ugyldig. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne bevilge førtidspension til en seniorpensionist efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at kommunens første afgørelse om tilkendelse af førtidspension var ugyldig, fordi kommunen ikke havde fulgt de processuelle betingelser, der skulle sikre afgørelsens rigtighed, og at det ikke var muligt for beskæftigelsesudvalget at reparere på denne sagsbehandlingsfejl. Kommunen havde forelagt sagen for rehabiliteringsteamet, men teamet afgav ikke en tværfaglig indstilling i sagen, før kommunen traf afgørelse. Sagen opfyldte desuden ikke betingelserne for, at sagen kunne behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, idet der ikke var tale om, at det var åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kunne forbedres og en sundhedskoordinator havde udtalt sig, eller at personen var terminalt syg. Kommunen kunne derfor ikke, uden at indhente en tværfaglig indstilling fra rehabiliteringsteamet, tilkende seniorpensionisten førtidspension. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede dog samtidig, at kommunen skulle behandle en ansøgning fra en seniorpensionist, der ønskede at blive tilkendt førtidspension. Hvis borgerens arbejdsevne var tilstrækkeligt afklaret, skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og herefter påbegynde sagen om førtidspension efter reglerne om en helhedsvurdering. Sagen var dog ikke tilstrækkeligt oplyst i forhold til, om borgerens arbejdsevne var afklaret. Sagen blev derfor hjemvist.

…at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge, forsørgelsesydelser i form af fx kontanthjælp eller SU, og personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven, er en af…