Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Det er myndighedens pligt at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en materielt korrekt afgørelse. Brug af observationsmateriale kan være relevant og nødvendigt for at sikre, at myndigheden kan træffe en indholdsmæssigt korrekt afgørelse. Brugen af observationsmateriale skal i den konkrete situation være saglig og proportional. Modtager myndigheden observationsmateriale, der sår tvivl om, hvorvidt tilskadekomne har været ude for en arbejdsskade, eller om arbejdsskadens følger, skal myndigheden inddrage materialet og vurdere, hvilken betydning det har for den konkrete sag. Observationsmateriale i sagsoplysningen I forbindelse med sagsbehandlingen skal myndigheden, så vidt det er muligt, afklare tvivl om oplysningerne. Myndigheden foretager bevisvurderingen på et samlet grundlag, det vil sige på grundlag af alle oplysningerne i sagen, herunder observationsmateriale. Observationsmaterialets betydning afhænger af en konkret vurdering. Observationsmateriale kan foreligge i form af oplysninger fra frit tilgængelige kilder på internettet, herunder sociale medier (OSINT-materiale), i form af en skriftlig beskrivelse af tilskadekomnes aktiviteter og handlinger evt. vedlagt billeder (observationsrapporter) eller som videooptagelser af tilskadekomnes aktiviteter og handlinger. Ved vurderingen af observationsmateriale skal myndighederne være bevidste om, at der kan være mange ubekendte faktorer om fx tid og sted for observationen/videoen, tilskadekomnes subjektive oplevelse af skaden og eventuelle følgevirkninger af aktiviteten sammenholdt med eventuelt medicinforbrug, og hyppighed af lignende aktiviteter i materialet. Myndighederne skal også være bevidste om, at der kan være forskel på den bevismæssige vægt af de forskellige typer af observationsmateriale afhængig af den konkrete situation. For eksempel kan et større antal videooptagelser, som viser tilskadekomne i forskellige situationer og positioner, være så tæt på et objektivt grundlag, man kan komme. OSINT-materiale og observationsrapporter vil typisk i stedet kunne frembringe tvivl om de eksisterende oplysninger i sagen, som må søges afklaret. Observationsrapporter har karakter af et vidneudsagn. Uanset typen af materiale kan det være egnet til at kunne sandsynliggøre en forskel i tilskadekomnes reelle funktionsevne og tilskadekomnes beskrevne funktionsbegrænsning som følge af skaden. Observationsmaterialet skal sammenholdes med sagens øvrige lægelige oplysninger og med tilskadekomnes egen beskrivelse af sine funktionsbegrænsninger. Er der usikkerhed om, hvorvidt aktiviteterne på observationsmaterialet er uforenelige med de øvrige lægelige oplysninger, herunder om indtagelse af smertestillende medicin gør en forskel, skal myndigheden som udgangspunkt søge dette afklaret ved inddragelse af lægefaglig bistand. Det skal også søges afklaret, hvis der er usikkerhed om tidspunktet for og omfanget af observationsmaterialet. Det skal undersøges, hvornår oplysningerne er fra i forhold til sagens øvrige lægelige oplysninger og afgørelser i sagen. Der er forskel på, om der er tale om få observationer over en kort periode, som alene viser et øjebliksbillede, eller om et større antal observationer over en længere periode, som viser et mønster. De konkrete sager I sag nr. 1 indsendte forsikringsselskabet OSINT-materiale bestående af en række opslag på Facebook i forbindelse med klagen til Ankestyrelsen. Forsikringsselskabet anførte, at observationsmaterialet viste et højere aktivitetsniveau, end hvad der var lagt til grund ved fastsættelsen af det varige mén. Ankestyrelsen foretog en vurdering af indholdet af OSINT-materialet og sammenholdt det med sagens øvrige oplysninger. Styrelsen vurderede, at det ikke var muligt ud fra materialet, at identificere tilskadekomne på billederne i opslagene. Observationsmaterialet sandsynliggjorde dermed ikke et bedre funktionsniveau end angivet af tilskadekomne og beskrevet i de lægelige akter. I sag nr. 2 genoptog Ankestyrelsen på baggrund af observationsmaterialet en tidligere afgørelse på ulovbestemt grundlag. Ankestyrelsen lagde vægt på et omfattende observationsmateriale indsamlet og optaget over en 3-årig periode, og vurderede, at der var uoverensstemmelse mellem tilskadekomnes aktivitetsniveau/bevægelighed på videooptagelserne og beskrivelsen af tilskadekomnes smerte- og funktionsniveau i de lægelige akter. I sag nr. 3 indsendte forsikringsselskabet observationsmateriale i forbindelse med klagen til Ankestyrelsen. Der var tale om et omfattende materiale med både billeder og videooptagelser, som viste tilskadekomne i forbindelse med dennes arbejde i forskellige situationer og positioner. Ankestyrelsen vurderede, at tilskadekomnes aktivitetsniveau på observationerne var uforeneligt med de øvrige lægelige oplysninger i sagen, herunder tilskadekomnes egen beskrivelse af funktionsbegrænsningerne. Videooptagelserne viste et markant bedre funktionsniveau end angivet af tilskadekomne.

…Vi er opmærksomme på oplysningen fra din partsrepræsentant om, at der pågår afklaring af muligt fleksjob grundet gener fra venstre ben og hoved med kroniske smerter, udtrætning og…