Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Efter pensionsloven kan en seniorpensionist ikke anmode kommunen om at træffe afgørelse om førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunen skal dog behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes efter den sociale lovgivning. Kommunen skal også foretage denne helhedsvurdering, uanset at borgeren er bevilget seniorpension. En kommune skal i den situation som udgangspunkt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på teamets stillingtagen til, om seniorpensionisten opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Kommunen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante indsatser. Dette kaldes en afgørelse om påbegyndelse af en sag om førtidspension. Afklaringen af arbejdsevnen sker efter de indsatser, der findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven). Der er her angivet forskellige målgrupper, som er omfattet af loven. Seniorpensionister er ikke omfattet af målgrupperne, og det er derfor ikke muligt for kommunen at bevilge indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven, der kan afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Er en person tilkendt seniorpension, er det derfor ikke muligt at afklare seniorpensionistens arbejdsevne yderligere. Kommunen kan derfor afslå at påbegynde en sag om førtidspension til en seniorpensionist på baggrund af en helhedsvurdering, hvis der ikke inden ansøgning om førtidspension er sket en afklaring af arbejdsevnen, fordi afklaringen er afgørende for, at der kan bevilges førtidspension, og idet der ikke er hjemmel til at bevilge de indsatser, der skal til, for at afklare seniorpensionistens arbejdsevne. Kommunen kan derimod ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af helhedsvurdering, alene fordi seniorpensionisten er tilkendt seniorpension, hvis der allerede er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne inden ansøgningen om førtidspension. Det kan fx være tilfældet, hvis afklaring er sket, inden seniorpensionisten blev tilkendt seniorpension, fordi der sideløbende er sket sagsbehandling i både kommunen og hos Seniorpensionsenheden. Hvis der er sket en afklaring af seniorpensionistens arbejdsevne, skal kommunen foretage en vurdering af, om afklaringen er tilstrækkelig. Dvs. om det er dokumenteret, at seniorpensionistens arbejdsevne ikke kan forbedres. Hvis det er dokumenteret, skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Kommunen kan heller ikke afslå at påbegynde en sag om førtidspension på baggrund af en helhedsvurdering til en seniorpensionist, når det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. I disse tilfælde skal kommunen forelægge sagen for kommunens rehabiliteringsteam og derefter vurdere, om der skal påbegyndes en sag om førtidspension. Udgangspunktet er, at en sag først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Undtagelsen til dette er, hvis kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og en sundhedskoordinator har udtalt sig, eller personen er terminalt syg. At en kommune kan forelægge seniorpensionistens sag for rehabiliteringsteamet betyder samtidig, at kommunen kan påbegynde sager om og tilkende førtidspension til personer, der allerede er tilkendt seniorpension, hvis vurderingen af seniorpensionistens sag sker på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens sag. Det er, udover kravet om, at seniorpensionisten opfylder betingelser for tilkendelse af førtidspension, også et krav, at seniorpensionisten har givet samtykke til, at den myndighed, der administrerer reglerne om seniorpension, frakender den tilkendte seniorpension, således at personen ikke er dobbeltforsørget. Den konkrete sag Borgeren ønskede at få bevilget førtidspension i stedet for seniorpension, og kommunen traf først afgørelse om at tilkende førtidspension, men erklærede efterfølgende afgørelsen ugyldig. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne bevilge førtidspension til en seniorpensionist efter reglerne om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at kommunens første afgørelse om tilkendelse af førtidspension var ugyldig, fordi kommunen ikke havde fulgt de processuelle betingelser, der skulle sikre afgørelsens rigtighed, og at det ikke var muligt for beskæftigelsesudvalget at reparere på denne sagsbehandlingsfejl. Kommunen havde forelagt sagen for rehabiliteringsteamet, men teamet afgav ikke en tværfaglig indstilling i sagen, før kommunen traf afgørelse. Sagen opfyldte desuden ikke betingelserne for, at sagen kunne behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, idet der ikke var tale om, at det var åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kunne forbedres og en sundhedskoordinator havde udtalt sig, eller at personen var terminalt syg. Kommunen kunne derfor ikke, uden at indhente en tværfaglig indstilling fra rehabiliteringsteamet, tilkende seniorpensionisten førtidspension. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede dog samtidig, at kommunen skulle behandle en ansøgning fra en seniorpensionist, der ønskede at blive tilkendt førtidspension. Hvis borgerens arbejdsevne var tilstrækkeligt afklaret, skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og herefter påbegynde sagen om førtidspension efter reglerne om en helhedsvurdering. Sagen var dog ikke tilstrækkeligt oplyst i forhold til, om borgerens arbejdsevne var afklaret. Sagen blev derfor hjemvist.

Kommunens beslutning om, hvorvidt kontaktforløbet efter beskæftigelsesindsatsloven kan foregå uden kontakt til borgeren på grund af alvorlig sygdom (standby-ordningen) er ikke en beslutning, der kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunen gennemfører et kontaktforløb for borgere, der modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunen skal tilrettelægge et fleksibelt kontaktforløb under hensyn til borgerens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Reglerne om kontaktforløbet fremgår af beskæftigelsesindsatsloven. Tilrettelæggelse af samtalerne i kontaktforløbet efter beskæftigelsesindsatsloven Borgere, som er i et kontaktforløb efter beskæftigelsesindsatsloven, skal deltage i mindst fire jobsamtaler med jobcentret inden for de første seks måneder. Den første jobsamtale holdes ved personligt fremmøde. Som udgangspunkt vælger borgeren herefter, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kontaktforløbet for en sygemeldt borger kan foregå uden kontakt til borgeren, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordning). Ved vurderingen af, om sygdommen er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Reglerne om kontaktforløbet i beskæftigelsesindsatsloven gælder ikke for borgere, der modtager sygedagpenge. Kommunen tilrettelægger sagsbehandlingen, herunder beslutter, om en borger er omfattet af standby-ordningen med den konsekvens, at kontaktforløbet gennemføres uden kontakt til borgeren. Beslutninger, der træffes som led i selve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens behandling, betegnes som procesledende beslutninger. Procesledende beslutninger fastlægger ikke, hvad der er eller skal være gældende ret. Borgeren kan derfor ikke klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens beslutning om, hvorvidt borgeren er omfattet af standby-ordningen. Den konkrete sag I den konkrete sag havde kommunen besluttet, at borgeren ikke kunne blive omfattet af standby-ordningen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at beslutningen var truffet som led i kommunens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Beslutningen ville ikke få konsekvens for borgerens ydelse. Der var således ikke tale om en afgørelse. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afviste derfor at behandle klagen.

Principmeddelelsen fastslår Ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferien afholdes. Når en fleksjobansat, som...

Principmeddelelsen fastslår I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob er en lønindtægt eller...

Principmeddelelsen fastslår En borger, der medvirker i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, har ikke ret til forløbet, hvis borgeren...

Principmeddelelsen fastslår Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling...

Principmeddelelsen fastslår Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Kommunen udbetaler...

Principmeddelelsen fastslår Kommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelse efter...