Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Principmeddelelsen fastslår, hvornår der kan udmåles støtte til overvågning i henholdsvis ordninger om kontant tilskud og ordninger om borgerstyret personlig assistance. Støtte til overvågning i ordninger om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere Borgeren skal have en kontant tilskudsordning med en nærtstående person, en forening eller en privat virksomhed som tilskudsmodtager, for at der kan ydes støtte til overvågning. Borgeren er i personkredsen for en sådan kontant tilskudsordning, hvis følgende betingelser er opfyldt: borgeren har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, borgeren har behov for personlig og praktisk hjælp eller afløsning eller aflastning i mere end 20 timer ugentligt, der er efter kommunens vurdering tale om et særligt tilfælde, der medfører, at tilskuddet skal udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvist passer borgeren, og den nærtstående person er i stand til at fungere som arbejdsleder og som udgangspunkt også som arbejdsgiver for hjælperne. De særlige tilfælde, der kan begrunde, at kommunen vælger at udbetale tilskuddet til en nærtstående, er for eksempel, at familien kan fungere så normalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje. Kommunen skal foretage en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, som varetager plejen. Kommunen skal i vurderingen inddrage borgerens situation, herunder muligheden for selvstændig livsførelse, boligforhold, adgangsforhold, netværksressourcer m.v. Særligt når der er tale om yngre personer, må den unges mulighed for selvstændig livsudfoldelse inddrages i vurderingen. Den nærtstående person kan vælge at indgå aftale med en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, sådan at tilskuddet overføres til den forening eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Hvis borgeren har en kontant tilskudsordning med en nærtstående person, en forening eller en privat virksomhed som tilskudsmodtager, kan der ydes s tøtte til overvågning i op til otte sammenhængende timer i døgnets nattetimer. Ved overvågning forstås observation ved fysisk tilstedeværelse af en person og akut hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor, samt øvrig personlig og praktisk hjælp i løbet af natten efter behov. Borgerens nærtstående må ikke ansættes til at udføre overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. I vurderingen af, om borgeren har behov for overvågning i en kontant tilskudsordning, skal det indgå, om der uden overvågning kan opstå situationer, som kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren, hvis der ikke er en person til stede, som yder overvågning, og som kan yde akut hjælp og anden hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor. Der vil omvendt ikke være tale om et overvågningsbehov, hvis der alene er behov for at tilse borgeren på faste tidspunkter enkelte gange i løbet af natten. Støtte til overvågning i ordninger med borgerstyret personlig assistance Ved vurderingen af, om borgeren er i personkredsen for en ordning med borgerstyret personlig assistance, er det afgørende, om borgeren samlet set har et omfattende og massivt hjælpebehov til personlig og praktisk hjælp, ledsagelse og overvågning. Borgerens behov for hjælp skal derudover medføre, at borgeren har behov for en sammenhængende, fleksibel og helhedsorienteret støtte, der ikke kan dækkes på anden vis. Om borgeren har et behov for overvågning, er derfor et af de elementer, der indgår i personkredsvurderingen, men borgeren kan være omfattet af personkredsen for en ordning med borgerstyret personlig assistance, selvom borgeren ikke har et overvågningsbehov. I ordninger med borgerstyret personlig assistance kan der ydes støtte til o vervågning i alle døgnets timer. Det fremgår ikke af lovforarbejder til reglerne om borgerstyret personlig assistance, hvad der konkret skal indgå i vurderingen af, om borgeren har behov for overvågning inden for rammerne af en BPA-ordning. Muligheden for at yde støtte til overvågning i ordninger med borgerstyret personlig assistance er – i modsætning til overvågning i kontante tilskudsordninger – ikke begrænset til tilfælde, hvor der kan opstå ”situationer, som kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren, hvis der ikke er en person til stede, som yder overvågning, og som kan yde akut hjælp og anden hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor”. Støtte til overvågning forudsætter dog, at borgeren har et konkret behov herfor. Der skal derfor foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har behov for denne form for hjælp. Afgrænsning af støtte til overvågning efter sundhedslovgivningen Sektoransvarlighedsprincippet og princippet om, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær i forhold til støtte efter andre sektorers lovgivning, indebærer, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke omfattes af anden lovgivning. Det afhænger derfor af karakteren af overvågningen, hvorvidt støtten til overvågning skal ydes efter serviceloven eller sundhedslovgivningen. Ydes støtte til overvågning i forbindelse med sygehusbehandling i eget hjem, skal støtten bevilges efter sundhedslovgivningen. Omfattes en konkret respirationshjælp af sundhedslovgivningen, kan der således ikke udmåles støtte til respiratorisk overvågning i ordninger om kontant tilskud, som udbetales til nærtstående, eller i ordninger med borgerstyret personlig assistance. De konkrete sager I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse om afslag på en kontant tilskudsordning til ny behandling, fordi kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst og begrundet, om borgeren havde behov for støtte til personlig pleje og hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at borgeren havde en medfødt genfejl i genet TRA2B, som var årsag til en svær behandlingsresistent epilepsi og svær udviklingshæmning. Borgeren var multihandicappet og svært mentalt retarderet. Borgeren brugte kørestol, havde ingen selvstændige funktioner i forhold til egenomsorg og var plejekrævende i alle henseender. Borgerens mor oplyste, at borgerens pleje- og støttebehov var af så væsentligt omfang (over 20 timer), at borgeren var berettiget til en kontant tilskudsordning med moren som nærtstående tilskudsmodtager. Borgerens mor oplyste også, at kommunen blandt andet ikke havde udmålt tid til bestilling af varer, til at skrive indkøbsseddel, sætte varer på plads, at vaske op efter måltider, tøjvask, aflevering af affald, klipning af hår samt mere støtte ved akutte behov for bleskift, bad samt rengøring. Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst og begrundet til, at vi kunne afgøre, om borgeren var tilstrækkeligt kompenseret med den udmålte tid til personlig og praktisk hjælp. Derudover var det ikke tilstrækkelig klart, om kommunens tidsudmåling på 18 timer og 30 minutter var beregnet korrekt. Ankestyrelsen kunne derfor ikke afgøre, om borgeren opfyldte betingelserne for en kontant tilskudsordning med borgerens mor som tilskudsmodtager. Ankestyrelsen var opmærksom på, at det ikke fremgik af de lægelige oplysninger, om borgeren havde et behov for overvågning, og at borgeren efter morens opfattelse havde et behov for overvågning hele døgnet. Vi bemærkede i den forbindelse, at der i en kontant tilskudsordning alene er mulighed for at udmåle støtte til overvågning om natten i op til otte sammenhængende timer, og at der ikke kan udmåles støtte til overvågning efter bestemmelserne om personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk støtte i dagtimerne. Kommunen skulle i forbindelse med hjemvisningen af sagen indhente yderligere oplysninger om borgerens behov for personlig og praktisk hjælp samt begrunde udmålingen af tid til de enkelte opgaver på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens støttebehov. Kommunen skulle også tage stilling til, i hvilket omfang der skulle udmåles tid til de opgaver, som fremgik af morens supplerende bemærkninger. Herefter skulle kommunen tage stilling til, om borgeren opfyldte de øvrige betingelser for en kontant tilskudsordning med borgerens mor som tilskudsmodtager. Hvis kommunen vurderede, at borgeren var i personkredsen for en kontant tilskudsordning, skulle kommunen også undersøge, om borgeren havde et overvågningsbehov, som ville kunne dækkes inden for rammerne af en kontant tilskudsordning. Ankestyrelsen bad derudover kommunen undersøge, om borgeren havde behov for tryghedsskabende støtte i form af for eksempel tryghedsbesøg, og om borgeren i konkrete situationer havde behov for støtte til konkrete opgaver som følge af sin uro og utilpashed. Derudover vejledte Ankestyrelsen kommunen om, at hvis kommunen vurderede, at borgeren ikke kunne modtage den nødvendige støtte inden for rammerne af hjælp i egen bolig, skulle kommunen iagttage magtanvendelsesreglerne, hvis borgeren modsatte sig flytning til et botilbud. I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om afslag på en kontant tilskudsordning med en nærtstående som tilskudsmodtager. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at borgeren havde epilepsi, forsinket udvikling og svær spastisk cerebral parese. Kommunen traf afgørelse om, at borgeren ikke var i personkredsen for at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere med en af sine forældre som tilskudsmodtager, fordi borgerens støttebehov kunne dækkes gennem andre bestemmelser, og fordi der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde, at en ordning med kontant tilskud med borgerens forældre som nærtstående tilskudsmodtagere var en god eller egnet løsning for borgeren. Kommunen lagde i afgørelsen vægt på, at en kontant tilskudsordning ikke var hensigtsmæssig for borgeren, da den blandt andet ikke ville understøtte borgerens selvstændige livsudfoldelse og mulighed for at flytte hjemmefra. Kommunen lagde også vægt på, at borgerens behov for overvågning ikke i sig selv udgjorde særlige forhold, som gjorde borgeren berettiget til en kontant tilskudsordning. Kommunen vurderede, at borgeren bedst blev understøttet i sin selvstændige livsudfoldelse og udvikling, hvis borgeren kunne bo på et botilbud med andre unge i samme situation som borgeren. Kommunen vurderede også, at borgerens behov for personlig og praktisk hjælp samt afløsning og aflastning oversteg 20 timer, da borgeren havde behov for hjælp til alle opgaver omkring personlig pleje, på- og afklædning, toiletbesøg, forflytninger og indtagelse af måltider samt til alle praktiske opgaver. Kommunen havde opgjort borgerens behov for personlig og praktisk hjælp til 30 timer om ugen. Ankestyrelsen vurderede, at der på baggrund af sagens oplysninger ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var særlige forhold, som kunne begrunde, at borgeren havde ret til en kontant tilskudsordning med en af sine forældre som tilskudsmodtager. Ankestyrelsen vurderede heller ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at borgerens omfattende behov for støtte kunne varetages gennem et botilbud eller med kommunens udmåling af støtte til personlig og praktisk hjælp. Ankestyrelsen bemærkede, at det fremgik af de lægelige oplysninger i sagen, at borgeren havde et omfattende behov for overvågning, og at borgerens partsrepræsentant oplyste, at borgerens forældre ønskede en kontant tilskudsordning med mulighed for støtte til overvågning til borgeren, så der var tid til at være en familie. Oplysningerne kunne dog ikke føre til et andet resultat, da borgeren ikke var i personkredsen for en kontant tilskudsordning med en nærtstående som tilskudsmodtager, hvorfor der derfor ikke kunne udmåles støtte til overvågning. I sag nr. 3 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse om afslag på en ansøgning om borgerstyret personlig assistance til ny behandling i kommunen med henblik på, at kommunen mere indgående skulle undersøge borgerens støttebehov i forhold til overvågning, praktiske opgaver i forbindelse med pasningen af sin datter og sit arbejde. Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at borgeren havde dissemineret sclerose, nedsat styrke i arme og ben, nedsat kropsstabilitet og spasmer. Borgeren havde ingen gangfunktion og var bevilget kørestol. Det fremgik derudover af lægeerklæringerne, at borgeren havde behov for overvågning eller omsorg fra en personlig hjælper, hvis borgeren kom i en alvorlig situation i forbindelse med sine episoder med spasmer. Lægen oplyste også, at borgeren havde behov for en hjælper, der kunne sørge for, at borgerens luftveje var frie, kunne ringe efter assistance og hjælpe med at stabilisere borgeren under anfaldene. Endelig fremgik det også af lægeerklæringen, at borgeren havde episoder med spasmer både dag og nat i op til 20-30 gange om dagen. Kommunen fastslog i afgørelsen, at borgeren ikke var i personkredsen for en ordning med borgerstyret personlig assistance, da borgeren kunne få opfyldt sit hjælpebehov efter servicelovens øvrige bestemmelser om personlig og praktisk hjælp og ledsagelse. Kommunen vurderede også, at borgeren ikke havde et konkret overvågningsbehov. Kommunen lagde i afgørelsen vægt på oplysningerne fra en lægekonsulent om, at det mest var i spise- og drikkesituationer, at borgeren var i kvælningsrisiko, og at borgerens behov for støtte var opfyldt med den bevilgede støtte i forbindelse med måltider. Ankestyrelsen vurderede i forlængelse heraf, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af, om borgeren havde behov for overvågning med inddragelse af sagens lægelige oplysninger. Kommunen havde ikke forholdt sig til karakteren og omfanget af borgerens behov for overvågning og på baggrund heraf vurderet, om støtten hertil var omfattet af den hjælp, der kunne ydes efter serviceloven. Kommunen havde derudover ikke i tilstrækkelig grad undersøgt og begrundet, hvordan borgerens behov for støtte i forbindelse med sin datter og sit arbejde kunne varetages efter servicelovens regler om personlig og praktisk hjælp. Kommunen skulle derfor inddrage oplysningerne i lægeerklæringerne om borgerens behov for overvågning og borgerens behov for støtte til nødvendige praktiske opgaver i forbindelse med pasning af sin datter og sit arbejde i sin faglige vurdering af, om borgerens behov for støtte var så omfattende og massivt, at det var nødvendigt at yde støtten som borgerstyret personlig assistance. Fold alle ud

Principmeddelelsen fastslår Det fremgår af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at der kan bevilliges personlig assistance til...

Principmeddelelsen fastslår Ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferien afholdes. Når en fleksjobansat, som...

Principmeddelelsen fastslår Denne principmeddelelse fastslår, i hvilke situationer der skal udmåles aktive hjælpertimer, og hvornår der kan udmåles...

Principmeddelelsen fastslår Der ydes et tilskud til assistance i form af tegnsprogs- og skrivetolkning. Betaling af tilskuddet pr. første time...

Principmeddelelsen fastslår I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob er en lønindtægt eller...

Principmeddelelsen fastslår Denne principmeddelelse præciserer, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen af, om der er tale om et kortvarigt...

Principmeddelelsen fastslår En borger, der medvirker i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb, har ikke ret til forløbet, hvis borgeren...

Principmeddelelsen fastslår Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling...

Principmeddelelsen fastslår Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Kommunen udbetaler...