Gå til indhold

Kilde: Ankestyrelsen

Praksis der binder,
før kommunen afgør.

Ankestyrelsens principmeddelelser fastlægger, hvordan loven skal anvendes i kommunale afgørelser. Søg ordret, eller afgræns efter område, emne, status og lov.

159
Principmeddelelser
3
Områder
AST
Kilde

Administrativ praksis, ikke juridisk rådgivning

Søg i principmeddelelserDeterministisk opslag: Ankestyrelsens tekst
PrøvsygedagpengerådighedfleksjobkontanthjælpSøgningen bliver i det valgte område
Resultat

Fleksjob & ledighedsydelse

9 principmeddelelser

Ryd søgning
17-25

Sygedagpenge – beregning - fleksjob

Gældende

Principmeddelelsen fastslår, at sygedagpenge til en lønmodtager ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013 skal beregnes på grundlag af den løn, der er aftalt med arbejdsgiveren. Selve udbetalingen af sygedagpenge skal ske på baggrund af det timeantal, som den pågældende er ansat med løn efter. En person, som er ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013, anses som lønmodtager i forhold til beregning af sygedagpenge. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste tre afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Som eksempel kan nævnes en person, der er ansat i et fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 20 timer om ugen, men har en aftale med arbejdsgiveren om kun at få løn svarende til 8 timer om ugen, fordi personens arbejdsintensitet er nedsat. I den situation vil personen være berettiget til sygedagpenge for 8 timer om ugen, da dette udgør den løn, som er aftalt med arbejdsgiveren. Lønnen svarer til den overenskomstmæssige sats eller den løn, som normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen. Hvis personen i fleksjobbet - med en ugentlig arbejdstid på 20 timer - i stedet har en aftale med arbejdsgiveren om løn for 20 timer om ugen, vil personen være berettiget til sygedagpenge for 20 timer om ugen. Hvis personen modtager en løn, der er under den overenskomstmæssige sats eller den løn, som normalt udbetales for samme arbejde på arbejdspladsen (nedsat lønsats), vil personen være berettiget til sygedagpenge med nedsat lønsats, da dette udgør den løn, som er aftalt med arbejdsgiveren. Maksimum for sygedagpengeudbetaling Sygedagpengeudbetalingen kan ikke udgøre mere end beløbet anført i sygedagpengelovens § 50, stk. 1, divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Hvis timelønnen overstiger dette maksimum, kan der på den baggrund være forskel i størrelsen af sygedagpengeudbetalingen alt afhængig af, om den aftalte løn er baseret på personens fremmøde i ansættelsen med nedsat timeløn, eller om personen aflønnes med sædvanlig timeløn, men for færre timer, fordi personens arbejdsintensitet er nedsat. Arbejdsgiverens ret til refusion Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygefravær, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt det sygedagpengebeløb, som lønmodtageren ellers ville have haft ret til at få udbetalt fra kommunen. Den konkrete sag I den konkrete sag var en lønmodtager ansat i fleksjob oprettet efter den 1. januar 2013 med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Lønmodtageren havde aftale med arbejdsgiveren om løn for 8 timer om ugen, da pågældendes arbejdsintensitet var nedsat. Kommunen havde truffet afgørelse om, at arbejdsgiver havde ret til udbetaling af sygedagpengerefusion på baggrund, at lønmodtageren var ansat med løn for 8 timer om ugen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med i kommunen i grundlaget for beregningen af sygedagpengeudbetalingen. Der var imidlertid en fejl i kommunens beregning af satsen. Arbejdsgiveren var således berettiget til en ændret sats for sygedagpengerefusion.

Åbn praksis
3-25

Personlig assistance - fleksjob - lønmodtagere

Gældende

Principmeddelelsen fastslår Det fremgår af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at der kan bevilliges personlig assistance til...

Åbn praksis
1-25

Erstatning for tab af erhvervsevne, fleksjob

Gældende

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 1, at tabet af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet, det vil sige indtægtsnedgangen. Højesteret har den 17. januar 2025 afsagt dom i en sag om fastsættelse af tabet af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a. Højesteret fastslog i dommen, at i tilfælde, hvor den tilskadekomne er i fleksjob, og erhvervsevnetabet skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a, vil der typisk foreligge et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Det skyldes, at det er en betingelse for tilkendelse af fleksjob, at der foreligger varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Højesteret fastslog videre, at i sådanne tilfælde er spørgsmålet, om der er grundlag for at afvise krav om erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at der er tale om ”udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader”. Det var efter Højesterets opfattelse forudsat under behandlingen til forslaget til lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 procent. Den konkrete sag I den konkrete sag udtalte Højesteret, at tilskadekomnes indtægtstab på henholdsvis 9,6 procent og 8,8 procent var uomtvistet, og der var tale om en arbejdsskade, som klart og varigt havde medført et erhvervsevnetab, hvilket Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om, at hun har lidt et erhvervsevnetab på 60 procent også var udtryk for. Højesteret fandt herefter, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at tilskadekomne den 28. februar 2019 var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende, at hun var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 procent i perioden fra den 1. marts til den 31. maj 2019.

Åbn praksis
16-24

Fleksløntilskud, feriegodtgørelse, udbetaling, beregning, skæve lønperioder

Gældende

Principmeddelelsen fastslår Ferie med feriegodtgørelse indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, når ferien afholdes. Når en fleksjobansat, som...

Fortolker: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsÅbn praksis
15-24

Ledighedsydelse under ferie – ferieår – samtidighedsferie - ferieafholdelsesår - ferieoptjeningsår – supplerende ledighedsydelse

Gældende

Principmeddelelsen fastslår En borger, der er ansat i fleksjob, har under visse nærmere betingelser ret til ledighedsydelse under ferie. Som...

Åbn praksis
27-23

Fleksløntilskud – lønindtægt – arbejdsfri indtægt – bonus – gave – prøvelse

Gældende

Principmeddelelsen fastslår I sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en udbetaling fra en arbejdsgiver til en ansat i fleksjob er en lønindtægt eller...

Åbn praksis
48-22

Fleksløntilskud

Gældende

Principmeddelelsen fastslår Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling...

Åbn praksis
24-22

Sygedagpenge - mindst 4 timers fravær - fleksjob

Gældende

Principmeddelelsen fastslår Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. En...

Åbn praksis
14-22

Fleksløntilskud

Gældende

Principmeddelelsen fastslår Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Kommunen udbetaler...

Åbn praksis
Søg i selve lovteksten

Kilde: Ankestyrelsen. Principmeddelelserne er gengivet fra www.ast.dk. Verificér altid mod kilden.

Administrativ praksis, ikke juridisk rådgivning