Gå til indhold

Kilde: Ankestyrelsen · 36-22

Tilbage til praksis
Principmeddelelse 36-22Gældende

Forbrugsgode - sædvanligt indbo

Administrativ praksis for kommunale afgørelser

Fastslår

Principmeddelelsen fastslår kriterier, som kan indgå i vurderingen af, om et forbrugsgode indgår i sædvanligt indbo Der kan efter reglerne i...

Fortolker

2 kildehenvisninger
  • Lov om social service, Serviceloven, seneste bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022

  • Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, bekendtgørelse nr. 1247 af 13. november 2017

Reglerne

Love og bekendtgørelser Lov om social service, Serviceloven, seneste bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022: 112, stk. 1, om betingelserne for bevilling af et hjælpemiddel. 113, stk. 1, om støtte til forbrugsgoder. Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, bekendtgørelse nr. 1247 af 13. november 2017: 17, stk. 1, om at der ikke kan ydes støtte til forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. 17, stk. 2, om definitionen af forbrugsgoder. 20, stk. 6, om sædvanligt indbo. Praksis Gældende: Følgende principmeddelelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig: 40-19: Ankestyrelsen fandt blandt andet, at ladcykler må anses for forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Begrundelsen var, at ladcykler efter Ankestyrelsens vurdering var almindeligt udbredte og produkter, der kunne findes i ethvert hjem, der måtte ønske det Ankestyrelsen lagde vægt på, at ladcykler med og uden el kunne fås i mange forskellige udgaver og prisklasser og forhandles bredt over hele landet. Set i lyset af samfundsudviklingen og den høje teknologiske levestandard måtte en ladcykel med el betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle cykler, som enhver der måtte ønske det, kunne anskaffe sig. 73-16: Ankestyrelsen fandt blandt andet, at en hvilestol uden særlige handicapkompenserende funktioner skal betragtes som et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Begrundelsen var, at sådanne hvilestole er almindeligt udbredte, hvorfor de findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at disse typer hvilestole kan fås i forskellige prisklasser, farver og størrelser og forhandles bredt over hele landet. De har ofte manuel regulering af sædeindstillinger eller vippefunktion. Ankestyrelsen fandt samtidig, at en hvilestol med el-funktioner/el-indstillinger til indstilling af ryglæn og sæde skal anses som et forbrugsgode, som ikke indgår i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen lagde vægt på, at en hvilestol med el-funktioner ikke var så almindeligt udbredte, at en sådan hvilestol normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Kasserede: Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere (historiske): C-36-07: Ankestyrelsen fandt, at et skrivebord med elektrisk hæve/sænkefunktion ikke var så almindeligt udbredt, at det var et forbrugsgode, der indgik i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke fandtes dokumentation eller i øvrigt oplysninger, der tydede på, at et skrivebord med elektrisk hæve/sænkefunktion var så almindeligt udbredt, at de normalt fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at almindelige møbelfirmaer havde et begrænsede udvalg af skriveborde med elektrisk hæve/sænkefunktion. Ankestyrelsen havde ikke ved yderligere undersøgelser, bl.a. ved henvendelse til Danmarks Statistik, kunnet få belyst, i hvor stort omfang skriveborde med elektrisk hæve/sænkefunktion var udbredte i befolkningen. C-22-05: Ankestyrelsen fandt, at en elevationsseng/-sengebund var et forbrugsgode, som ikke kunne betragtes som sædvanligt indbo, da der ikke var grundlag for at antage, at elevationsseng/-sengebund var så almindeligt udbredt, at den normalt var i ethvert hjem, der måtte ønske det. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke fandtes dokumentation eller i øvrigt oplysninger, der tydede på, at en elevationsseng/-sengebund var så almindeligt udbredt, at den normalt forefandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Ankestyrelsen havde ikke ved yderligere undersøgelser, bl.a. ved henvendelser til Danmarks Statistik og Forbrugerstyrelsen, kunnet få tilstrækkeligt belyst, i hvor stort omfang elevationssenge/-sengebunde var udbredt i befolkningen. Indarbejdes: Følgende principmeddelelser indarbejdes i denne principmeddelelse: 32-16: Ankestyrelsen fandt, at en robotstøvsuger skulle betragtes som et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo. Begrundelsen var, at en robotstøvsuger kunne anses som almindeligt udbredt og som et produkt, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Ankestyrelsen fandt desuden i overensstemmelse med tidligere praksis, at vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne og almindelige køkkenmaskiner er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen lagde vægt på, at støvsugere kunne fås i mange forskellige udgaver og prisklasser og blev forhandlet bredt over hele landet. Set i lyset af samfundsudviklingen og den høje teknologiske levestandard måtte robotstøvsugere betragtes som sædvanligt indbo på linje med traditionelle støvsugere, som enhver der måtte ønske det, kunne anskaffe sig. 59-13: Ankestyrelsen fandt, at en smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen vurderede smartphones i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. I afgørelsen blev andre typer af mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPS’er fremhævet som eksempler på sædvanligt indbo. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at en smartphone blev fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug i befolkningen i almindelighed. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der i såvel udbredelsen som i prisen på smartphones var sket en udvikling, således at telefonerne også forhandledes i almindelige dagligvarebutikker og anskaffelsespriserne var blevet mere overkommelige. Af oplysninger fra Danmarks statistik fremgik det, at smartphones i 2011 fandtes i 33 pct. og i 2012 i 50 pct. af alle familier. Ankestyrelsen bemærkede, at forekomsten af smartphones i danske familier ikke i sig selv var afgørende for, om produkterne kunne anses som sædvanligt indbo i servicelovens forstand. 153-11: Ankestyrelsen fandt, at et digitalkamera er et forbrugsgode, der indgår i sædvanligt indbo. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at et digitalkamera blev fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug i befolkningen i almindelighed. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der såvel i udbredelsen som i prisen på digitalkamera var sket en udvikling, således kameraerne forhandledes i almindelige dagligvarebutikker og anskaffelsespriserne var blevet mere overkommelige. Af oplysningerne fra Danmarks Statistik fremgik det, at digitalkameraer i 2010 fandtes i 77% af alle familier, og i 2011 var udbredelsen på 79% af alle familier. Vejledninger Vi har også anvendt Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder­, vejledning nr. 10324 af den 14. december 2017: 49, om forbrugsgoder. 51, om sædvanligt indbo.

Kilde: Ankestyrelsen (principmeddelelse 36-22). Gengivet fra www.ast.dk. Verificér altid mod kilden.

Bindende administrativ praksis, ikke juridisk rådgivning