Inddragelse - garantiforskrift - barnets lov

Fastslår

Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Dette følger af barnets lov § 5, stk. 3. Kravet om inddragelse efter barnets lov har karakter af en garantiforskrift. Manglende overholdelse af kravet indebærer i almindelighed, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre manglen i det konkrete tilfælde har været uden betydning. Der er tale om en grundlæggende rettighed for barnet eller den unge. Inddragelse af barnet eller den unge skal sikre, at barnet eller den unge har indflydelse på de forhold, der vedrører dem. Begrebet om barnets eller den unges forhold skal forstås ud fra, om indholdet af beslutningen eller afgørelsen handler om barnets eller den unges forhold. Et væsentligt moment i denne vurdering er, om beslutningen eller afgørelsen har direkte indvirkning på barnet eller den unge. Procesledende beslutninger, som fx udelukkende handler om, at en problemstilling kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov, jf. barnets lov § 18, stk. 1, nr. 2, jf. § 19, har ikke direkte indvirkning på barnet eller den unge og er dermed ikke omfattet af kravet om inddragelse. Kommunale beslutninger eller afgørelser, som fx udelukkende handler om barnets eller den unges forældres økonomiske forhold eller hjælp til en forælder, hvis barn er anbragt uden for hjemmet, har som altovervejende hovedregel heller ikke direkte indvirkning på barnet eller den unge. I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgeren, som var forælder til et barn, der var anbragt uden for hjemmet, skulle betale for døgnopholdet efter reglerne i barnets lov. Ankestyrelsen fandt, at indholdet af afgørelsen ikke havde direkte indvirkning på barnet, og at kravet om inddragelse i barnets lov derfor ikke fandt anvendelse i sagen. Den omstændighed, at kommunen havde inddraget oplysninger om barnet i afgørelsen, førte ikke til, at kravet om inddragelse fandt anvendelse. I sag nr. 2 fik borgeren, som var forælder til et barn med en nedsat funktionsevne, afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at barnet ikke havde en betydelig nedsat funktionsevne. Borgeren var dermed ikke omfattet af den personkreds, som efter reglerne i barnets lov kunne være berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barnet i hjemmet. Ankestyrelsen konstaterede, at en afgørelse om dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil få betydning for, om barnet skulle passes i hjemmet eller være i SFO. Der var derfor tale om, at afgørelsen handlede om barnets forhold. Kommunen havde ikke tilvejebragt og inddraget barnets holdning og synspunkter løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden den traf afgørelse i sagen. Der var ikke oplysninger i sagen, der indikerede, at der forelå et sådant helt særligt tilfælde, at kravet om samtaler og anden direkte kontakt helt eller delvis kunne fraviges. Efter en konkret væsentlighedsvurdering fandt Ankestyrelsen, at fejlen ikke kunne udelukkes at have haft indflydelse på kommunens afgørelse, og Ankestyrelsen hjemviste sagen. I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en borger, der var forælder til et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, skulle beregnes på baggrund af en hjemmehjælperløn. Ankestyrelsen fandt, at indholdet af kommunens afgørelse ikke havde direkte indvirkning på barnet, og at afgørelsen derfor ikke handlede om barnets forhold, hvorfor kravet om inddragelse i barnets lov ikke fandt anvendelse. I sag nr. 4 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, med hvor mange timer, en borger, som var forælder til et barn, der var anbragt uden for hjemmet, havde ret til en støtteperson. Ankestyrelsen fandt, at indholdet af afgørelsen ikke havde direkte indvirkning på barnet, og at kravet om inddragelse i barnets lov derfor ikke fandt anvendelse i sagen.