Forhøjet boligstøtte - stærkt bevægelseshæmmet - fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse - behov for pladskrævende hjælpemidler - servicehund - kan have behov for større bolig

Fastslår

Efter boligstøttelovens regler kan en borger få beregnet forhøjet boligstøtte, hvis borgeren er stærkt bevægelseshæmmet, og borgerens bolig er egnet herfor. Der skal foretages en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau samt brug af hjælpemidler. Det vil altid være en konkret og individuel vurdering. Ved vurderingen af, om borgeren er stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand, vil det typisk være afgørende, om borgerens handicap medfører, at borgeren kun vanskeligt kan bevæge sig uden et eller flere hjælpemidler og derfor kan have behov for en større bolig. Borgerens bevægelseshæmning vil typisk skyldes et fysisk handicap, men kan også skyldes et psykisk eller kognitivt handicap. Borgeren skal have behov for sine hjælpemidler på grund af sin bevægelseshæmning, men behøver ikke at anvende hjælpemidlerne hele tiden. Borgeren kan på nogle dage være mere påvirket af sit handicap end på andre dage. Et enkelt hjælpemiddel eller flere hjælpemidler kan ud fra en konkret vurdering optage så meget plads i borgerens bolig, at borgeren kan have behov for en større bolig. Borgeren skal efter en konkret og individuel vurdering have behov for hjælpemidlet på grund af sin bevægelseshæmning. Behovet kan være godtgjort ved, at hjælpemidlet eller hjælpemidlerne er bevilgede, men andre oplysninger kan efter en konkret vurdering også være tilstrækkelige. Det er ikke en betingelse, at boligen har en særlig indretning, eller at borgeren anvender hjælpemidlet eller hjælpemidlerne til at komme omkring i sin bolig. For at kunne få beregnet forhøjet boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede er det derudover en betingelse, at boligen skal være egnet til den stærkt bevægelseshæmmede borger. I sag nr. 1 havde borgeren ret til forhøjet boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Ankestyrelsen ændrede Udbetaling Danmarks afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde autisme, angst, adhd og ankelsmerter, som medførte panikanfald, ubehag og til tider balanceproblemer. Borgeren var bevilget en servicehund, som hun det meste af tiden havde behov for at støtte sig til, for at hun kunne bevæge sig i og uden for sin bolig. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at servicehunden inklusive udstyr optog plads i borgerens bolig i et sådant omfang, at borgeren havde behov for en større bolig. Borgeren var derfor stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. I sag nr. 2 hjemviste Ankestyrelsen Udbetaling Danmarks afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde flere medicinske tilstande, som ifølge borgerens lægeerklæring gjorde, at borgeren havde alvorlige bevægelsesproblemer, der gjorde det svært for borgeren at navigere både gående og stående. Ankestyrelsen vurderede også, at Udbetaling Danmark ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgerens hjælpemidler var nødvendige at have inde i boligen for, at borger kunne bevæge sig og vedligeholde sin funktionsevne. Ankestyrelsen vurderede derudover, at Udbetaling Danmark ikke havde forholdt sig til, om borgerens hjælpemidler samlet set optog plads i borgers bolig i et sådant omfang, at borgeren kunne have behov for en større bolig. Udbetaling Danmark skulle foretage en ny konkret og individuel vurdering af, om borgeren var stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand.