– kommunens forpligtelse – anmodning om bistand – grønlandsk tilknytning – Den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglig og kulturelle forhold i VISO – udredning – anbringelse – bortadoption – psykologiske vurderinger og undersøgelser – forældrekompetenceundersøgelser – standardiserede tests.

Fastslår

Det er myndighedernes ansvar, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Hvis børne- og ungeudvalget eller kommunen har tilsidesat væsentlige sagsbehandlingsregler i forbindelse med behandlingen af en sag, foretager Ankestyrelsen en konkret vurdering af tilsidesættelsens betydning for den konkrete sag, herunder om den har påvirket afgørelsens rigtighed. Der er ikke et generelt krav om, at der skal indgå psykologiske vurderinger eller undersøgelser i anbringelsessager. Det er en faglig vurdering i den konkrete sag. Det er tilsvarende en faglig vurdering, om der i en psykologisk vurdering eller undersøgelse skal indgå standardiserede tests. I sager, hvor det overvejes at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, må der, som led i en undersøgelse, indstilling eller vurdering efter § 22, § 23, § 27, § 51, stk. 1, nr. 2, og § 67, stk. 4, nr. 3, i barnets lov, ikke anvendes standardiserede tests i forbindelse med en psykologisk vurdering eller undersøgelse af et barn, en ung, en kommende forælder eller en forældremyndighedsindehaver. Det gælder, når disse personer er født eller opvokset i Grønland eller i øvrigt vurderes at have tæt tilknytning til grønlandsk sprog, grønlandsk kultur og grønlandske værdier. Tilsvarende gælder kommunens behandling af sager om adoption af et barn eller en ung. Kommunen skal i stedet for en standardiseret test anmode VISO’s særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om en udredning. Resultatet af denne udredning skal munde ud i en konklusion, som indgår i grundlaget for kommunens eller børne- og ungeudvalgets afgørelse. Det er en betingelse, at den pågældende forældremyndighedsindehaver, kommende forælder eller unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke til, at kommunen anmoder VISO’s særlige enhed om en udredning, medmindre kommunen vurderer, at hensynet til barnets eller den unges bedste tilsiger, at kravet om samtykke fraviges. Pligten til at inddrage den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold har karakter af en garantiforskrift. Det betyder, at hvis kommunen ikke efterlever pligten, kan de dele af den psykologiske undersøgelse eller vurdering, som baserer sig på oplysninger fra en standardiseret test, ikke anvendes som grundlag for en afgørelse om (fortsat) anbringelse eller bortadoption af et barn eller en ung. Myndighederne bør i øvrigt i forbindelse med sagsoplysningen altid være opmærksomme på eventuelle sproglige barrierer eller kulturelle forhold, i det omfang det kan have betydning for den konkrete sag. De konkrete sager I sag nr. 1 ophævede Ankestyrelsen børne- og ungeudvalgets afgørelse vedrørende et ufødt barn. Efter afgørelsen skulle barnet anbringes uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen. I oplysningsgrundlaget for børne- og ungeudvalget indgik en forældrekompetenceundersøgelse, hvori der var anvendt standardiserede tests. Ankestyrelsen vurderede indledningsvis, at § 171 b i barnets lov fandt anvendelse, da forældremyndighedsindehaveren var født i Grønland. Ankestyrelsen vurderede endvidere, at bestemmelsen var blevet tilsidesat i forbindelse med kommunens sagsbehandling og børne- og ungeudvalgets afgørelse, og at de dele af forældrekompetenceundersøgelsen, hvori der var anvendt standardiserede tests, ikke skulle have indgået i sagens oplysnings- og afgørelsesgrundlag. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at børne- og ungeudvalget kun i helt særlige tilfælde uden samtykke fra de kommende forældre kan træffe en afgørelse om, at et ufødt barn anbringes uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen efter § 49, jf. § 47, stk. 1, i barnets lov. Samlet set vurderede Ankestyrelsen, at der som følge af sagsbehandlingsfejlens betydning for det samlede oplysningsgrundlag på tidspunktet for børne- og ungeudvalgets afgørelse ikke forelå et så tilstrækkeligt og nødvendigt oplysningsgrundlag, at betingelserne for at træffe afgørelse om anbringelse af et ufødt barn var opfyldt, hvorfor afgørelsen blev ophævet. Ankestyrelsen traf i medfør af styrelsens egendriftsbeføjelse endvidere afgørelse om anden støtteforanstaltning i sagen. I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen børne- og ungeudvalgets afgørelse om fortsat anbringelse med en genbehandlingsfrist på 2 år efter hovedreglen. Umiddelbart forud for ikrafttrædelsen af § 171 b, i barnets lov den 1. maj 2025 afbrød kommunen arbejdet med udarbejdelsen af en forældrekompetenceundersøgelse i sagen. Den ufærdige forældrekompetenceundersøgelse indgik i sagens oplysningsgrundlag i børne- og ungeudvalget. Ankestyrelsen vurderede indledningsvis, at § 171 b i barnets lov fandt anvendelse, da forældremyndighedsindehaveren var født i Grønland. Ankestyrelsen vurderede med børnesagkyndig bistand også, at den foreliggende ufærdige forældrekompetenceundersøgelse, hvori der ikke var anvendt standardiserede tests, var valid og kunne indgå i sagens oplysningsgrundlag. Ankestyrelsen bemærkede, at styrelsen træffer afgørelse på baggrund af de samlede oplysninger i sagen og i den forbindelse vurderer, om der mangler oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne for den pågældende indsats er opfyldt. Herudover bemærkede Ankestyrelsen, at der ikke er krav om, at der foreligger en forældrekompetenceundersøgelse i en sag om anbringelse uden for hjemmet, men at en sådan undersøgelse kan være en blandt mange oplysninger i det samlede oplysningsgrundlag. Ankestyrelsen vurderede samlet set, at sagen var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne træffes afgørelse om fortsat anbringelse af barnet med en genbehandlingsfrist på 2 år. Ankestyrelsens afgørelse er efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren indbragt for retten. Retten i Odense har ved dom afsagt den 21. januar 2026 stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse. I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen en afgørelse vedrørende et ufødt barn. Efter afgørelsen skulle barnet anbringes uden for hjemmet umiddelbart efter fødslen med en genbehandlingsfrist på 3 år. I oplysningsgrundlaget for børne- og ungeudvalget indgik en forældrekompetenceundersøgelse, hvori der var anvendt standardiserede tests. Ankestyrelsen vurderede indledningsvis, at § 171 b i barnets lov fandt anvendelse, da forældremyndighedsindehaverne var født i Grønland. Ankestyrelsen vurderede endvidere, at bestemmelsen var blevet tilsidesat i forbindelse med kommunens sagsbehandling og børne- og ungeudvalgets afgørelse, og at de dele af forældrekompetenceundersøgelsen, hvori der var anvendt standardiserede tests, ikke skulle have indgået i sagens oplysnings- og afgørelsesgrundlag. Ankestyrelsen vurderede med sagkyndig bistand, at der dog kunne lægges vægt på de dele af oplysningerne i den udarbejdede forældrekompetenceundersøgelse, der ikke relaterede sig til de udførte standardiserede psykologiske test. Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke er krav om, at der foreligger en forældrekompetenceundersøgelse i en sag om anbringelse uden for hjemmet, men at sådan en undersøgelse kan være en blandt mange oplysninger i det samlede oplysningsgrundlag. Samlet set vurderede Ankestyrelsen det samlede oplysningsgrundlag i sagen tilstrækkelig til, at der kunne træffes afgørelse om fortsat anbringelse og forlænget genbehandlingsfrist. Ankestyrelsens afgørelse er efter anmodning fra forældremyndighedsindehaverne indbragt for retten. Retten i Aalborg har ved dom afsagt den 1. december 2025 stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse. Fold alle ud