Arbejdsskade - ulykker fra og med den 1. januar 2020 - psykisk skade - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - egnethed

Fastslår

En psykisk personskade kan anerkendes som en ulykke efter arbejdsskadesikringsloven, hvis skaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Der skal således være årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og den psykiske personskade. Det er i den forbindelse et krav, at hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage den psykiske personskade hos den konkrete tilskadekomne. Psykiske personskader En psykisk personskade kan være varig eller forbigående, og det er ikke et krav, at skaden medfører behov for behandling eller er blevet behandlet. Det er afgørende for, om der er tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand, at følgerne efter skaden har betydning for den tilskadekomnes aktuelle eller efterfølgende helbredsmæssige tilstand. En psykisk skade, der opfylder personskadebegrebet i arbejdsskadesikringslovens forstand, vil eksempelvis være en forbigående belastningsreaktion/tilpasningsreaktion, uanset om denne helbredsmæssige forringelse kræver medicinsk behandling. Modsat vil eksempelvis en forskrækkelse og vrede, frustration og andre almindelige korterevarende sindsbevægelser eller humørudsving som udgangspunkt ikke udgøre en personskade efter loven. Årsagssammenhæng Der skal foretages en konkret bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk og medicinsk vurdering af, om der er godtgjort en årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og den psykiske personskade. Ved denne vurdering indgår blandt andet hændelsens/påvirkningens karakter og omfang set i forhold til den pågældende skade (egnethed), hvornår symptomerne er dokumenteret opstået (tidsmæssig sammenhæng), hvad der er beskrevet som årsag til symptomernes udvikling særligt i tidsnær sammenhæng hermed og eventuelle forudbestående eller konkurrerende sygdomme/belastninger. Om hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage en psykisk personskade hos den konkrete tilskadekomne, skal ses i lyset af karakteren og sværhedsgraden af den pågældende personskade. Det vil sige, at der skal være en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstår som følge af hændelsen/påvirkningen, og at hændelsen/påvirkningen dermed er den mest sandsynlige årsag til skaden. Ved personskader af mere beskeden karakter, herunder forværringer af forudbestående sygdomme, kan selv en mindre belastende hændelse/påvirkning være tilstrækkelig til at medføre en personskade. Det er dog et krav, at hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage en psykisk reaktion eller forværring af en karakter, der i sig selv udgør en personskade. En psykisk personskade kan være forårsaget af enten en fysisk påvirkning som eksempelvis vold eller en psykisk påvirkning som eksempelvis trusler, chikane eller andre psykisk belastende begivenheder. Ved vurderingen af, om en hændelse/påvirkning er egnet til at forårsage en psykisk personskade, kan blandt andet følgende overvejelser efter omstændighederne indgå: Om hændelsen/påvirkningen er voldsom (eventuelt uventet eller ude af kontrol) eller udramatisk/kontrolleret Om tilskadekomne er direkte eller indirekte impliceret Om der er tale om en trussel, grov verbal overfusning eller en almindelig uoverensstemmelse Om tilskadekomne bliver udsat for personrettet mobning, (seksuel) chikane eller grænseoverskridende adfærd i øvrigt, eller om hændelsen/påvirkningen har karakter af drilleri eller generel omgangstone Om tilskadekomne bliver udsat for vold, fysiske overgreb eller anden truende adfærd Om tilskadekomne er alene under hændelsen/påvirkningen uden mulighed for at tilkalde hjælp Om tilskadekomne har et særligt ansvar for situationen, herunder om et fejltrin kan få alvorlige følger, samt situationens alvor og de mulige konsekvenser i øvrigt ved tilskadekomnes håndtering af situationen Om tilskadekomne efter hændelsen/påvirkningen får støtte fra ledelse og/eller kollegaer Om belastningen udspringer af en magtrelation Oplistningen er ikke udtømmende. Det beror altid på en konkret og individuel vurdering af sagens samlede oplysninger, om hændelsen/påvirkningen er egnet til at forårsage – og er den mest sandsynlige årsag til – den pågældende psykiske personskade. De konkrete sager Sag nr. 1 Tilskadekomne var udsat for en hændelse, da hun som arbejdsmiljøkoordinator skulle deltage i et møde vedrørende en chikanesag om sin leder. Lederen kontaktede tilskadekomne forud for mødet og gjorde opmærksom på, at hun ikke var blevet orienteret om, at der forelå en chikanesag om hende som leder. Tilskadekomne måtte flere gange undskylde over for sin leder, imens hun forsøgte at forklare, at hun flere gange havde rykket for sagen, og at ikke alle beføjelser lå hos hende. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen ikke var den mest sandsynlige årsag til tilskadekomnes psykiske symptomer i form af træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Vi lagde særlig vægt på, at hændelsesforløbet var forholdsvis udramatisk, og at der var tale om en uoverensstemmelse. Tilskadekomne havde efter hændelsen mulighed for at bearbejde hændelsen ved samtale med kollegaer og en anden leder. Sag nr. 2 Tilskadekomne var udsat for en hændelse, da hun som pædagog var på vej tilbage til børnehaven fra en børnefødselsdag og holdt to piger i hånden. Ved fodgængerovergangen trykkede den ene pige på knappen på lyssignalet, hvilket gjorde den anden pige rasende, så hun begyndte at skrige, hoppe og fægte med arme og ben. Tilskadekomne holdt pigen ind til sig med begge arme, da hun var bange for, at pigen ville rive sig løs og løbe ud på kørebanen, hvor der var meget trafikeret. En kollega hjalp tilskadekomne over vejen med pigen, som stadig var i affekt. Da de kom tilbage til børnehaven, fik tilskadekomne beroliget pigen, og de fik snakket lidt, så pigen blev glad igen. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen ikke var den mest sandsynlige årsag til tilskadekomnes psykiske symptomer i form af søvnproblemer, tankemylder, hukommelsesbesvær, kort lunte, nedsat energiniveau og frygt for at fejle. Vi lagde særlig vægt på, at der ikke var oplysninger om, at pigen var i akut fare i situationen, og at tilskadekomne var i stand til at få kontrol over situationen ved at fastholde hende. Tilskadekomne fik hurtigt opbakning fra en kollega i situationen, og ved tilbagevenden til arbejdspladsen fik hun mulighed for at bearbejde hændelsen ved at fortælle om den til inklusionspædagogerne på arbejdspladsen. Sag nr. 3 Tilskadekomne blev i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske udsat for grove telefoniske trusler fra en patient, der blandt andet udtalte ”jeg skal nok få fat på dig og få ram på dig” . Patienten mødte senere samme dag op på sygehuset og konfronterede tilskadekomne. Ankestyrelsen vurderede, at hændelsen var den mest sandsynlige årsag til tilskadekomnes uspecificerede belastningsreaktion. Vi lagde vægt på, at der var tale om en voldsom situation, hvor tilskadekomne havde været udsat for personrettede telefoniske trusler og desuden en fysisk konfrontation. Hændelsen blev også anmeldt til politiet mindre end to uger efter, den var sket, og patienten blev senere kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, om vold eller trussel om vold mod offentlig ansat blandt andet på grund af hændelsen. Tilskadekomne henvendte sig desuden til læge omkring otte måneder efter hændelsen, hvor hun oplyste om hændelsen.