Børne- og ungeudvalgets kompetence, - beslutningsdygtighed - kvalificeret flertal - genbehandlingsfrist

Administrativ praksis for kommunale afgørelser

Fastslår

Afgørelser om anbringelse uden samtykke efter barnets lov kan kun træffes, hvis der er kvalificeret flertal for afgørelsen i børne- og ungeudvalget. Kvalificeret flertal opnås, når mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer stemmer for den pågældende afgørelse. Børne- og ungeudvalget skal altid tage stilling til fastsættelse af en genbehandlingsfrist efter barnets lov, hvis børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller af en ung uden for hjemmet uden samtykke. Hvornår en sag skal genbehandles afhænger af, om barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år, er fristen for genbehandling som hovedregel 1 år. Har barnet eller den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år, er fristen for genbehandling som hovedregel 2 år. Børne- og ungeudvalget kan fravige hovedreglen og træffe afgørelse om at forlænge eller forkorte fristen for genbehandling af sagen. Udvalget kan kun træffe afgørelse om at fravige hovedreglen for fastsættelse af en genbehandlingsfrist på henholdsvis 1 og 2 år, hvis der er kvalificeret flertal for fastsættelse af den konkrete frist. Hvis der ikke kan opnås kvalificeret flertal, skal udvalget træffe afgørelse efter hovedreglen på henholdsvis 1 og 2 år. De konkrete sager I sag nr. 1 traf børne- og ungeudvalget afgørelse om fortsat anbringelse af en ung på 15 år og afgørelse om fastsættelse af en forkortet genbehandlingsfrist på 1 år. Børne- og ungeudvalgets afgørelse om genbehandlingsfrist blev truffet med tre stemmer for en genbehandlingsfrist efter hovedreglen på 2 år og to stemmer for en forkortet genbehandlingsfrist på 1 år. Der var således ikke kvalificeret flertal for en forkortet genbehandlingsfrist. Udvalget traf imidlertid afgørelse om en forkortet genbehandlingsfrist på 1 år, dvs. afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med mindretallets stemmeafgivning. Ankestyrelsen stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse om fortsat anbringelse af den unge, men ændrede genbehandlingsfristen til 2 år regnet fra Ankestyrelsens afgørelse eller endelig dom. Ankestyrelsen slog fast, at en fravigelse af lovens hovedregel om genbehandlingsfrist på 2 år krævede kvalificeret flertal. I sag nr. 2 traf børne- og ungeudvalget afgørelse om anbringelse af et barn på 12 år og afgørelse om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for anbringelsen på 1 år efter hovedreglen. Børne- og ungeudvalget tiltrådte hermed kommunens indstilling om genbehandlingsfrist. Børne- og ungeudvalgets afgørelse om genbehandlingsfrist blev truffet med to stemmer for at følge hovedreglen om en genbehandlingsfrist på 1 år, og tre stemmer for en forlænget genbehandlingsfrist på 2 år. Da der således ikke var kvalificeret flertal for en afgørelse om en forlænget genbehandlingsfrist, traf børne- og ungeudvalget herefter afgørelse om fastsættelse af en genbehandlingsfrist på 1 år efter hovedreglen efter mindretallets stemmeafgivning. Ankestyrelsen stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse af barnet. Ankestyrelsen var enig i, at hovedreglen om en genbehandlingsfrist på 1 år skulle anvendes, da der ikke var kvalificeret flertal i børne- og ungeudvalget for at fravige hovedreglen. Ankestyrelsen ændrede imidlertid enstemmigt og efter en konkret vurdering genbehandlingsfristen til 2 år, da de forhold, som lå til grund for afgørelsen med overvejende sandsynlighed også måtte antages at gælde ud over fristen, og hensynet til barnet på afgørende måde talte for en forlængelse af fristen.

Fortolker

1 kildehenvisninger

lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025
§ 50, stk. 1; § 142, stk. 4; § 50 stk. 1

Baggrund for at behandle sagen principielt

Formålet med principmeddelelsen er at fastslå praksis efter barnets lov § 142, stk. 4, for så vidt angår børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed i forhold til at træffe afgørelse om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke. Ankestyrelsen fastslår med denne principmeddelelse, at kravet om kvalificeret flertal i § 142, stk. 4, i barnets lov, i relation til afgørelser om fastsættelse af en genbehandlingsfrist efter § 50, skal forstås således, at børne- og ungeudvalget kun kan træffe afgørelse om at fravige hovedreglen efter § 50, stk. 1 eller 2, hvis der er kvalificeret flertal for at træffe afgørelse om en forkortelse eller forlængelse af fristen efter en af undtagelsesbestemmelserne i § 50, stk. 4 eller 5. Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Reglerne

Love og bekendtgørelser Barnets lov, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 282 af 17. marts 2025. § 50, stk. 1 og stk. 2, samt stk. 4 og 5, om fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke § 142, stk. 4, om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed til at træffe visse afgørelser Vejledninger Vi har også anvendt vejledning nr. 9148 af 15. marts 2024 om anbringelse (delvejledning 2 af 6 og delvejledning 4 af 6 til barnets lov) Pkt. 220 og 221 om børne- og ungeudvalgets beslutningsdygtighed i forhold til at træffe visse nærmere oplistede afgørelser i medfør af § 142, stk. 4 i barnets lov (delvejledning 2 af 6 til barnets lov) Pkt. 74 og 75 og fastsættelse af en genbehandlingsfrist for afgørelser om anbringelse af børn og unge uden samtykke i medfør af § 50 stk. 1 og stk. 2 samt stk. 4 og stk. 5 i barnets lov.