Kilde: Ankestyrelsen · 43-22
Merudgifter - tabt arbejdsfortjeneste - personkreds - behandlingsmuligheder - medicin - støttetiltag - flere lidelser - diagnose
Administrativ praksis for kommunale afgørelser
Fastslår
Principmeddelelsen fastslår Retten til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at barnet har en betydelig og varigt...
Fortolker
2 kildehenvisningerLov om social service, serviceloven, seneste bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022
Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19. juni 2020
Reglerne
Love og bekendtgørelser Lov om social service, serviceloven, seneste bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022. 41 om dækning af merudgifter. 42 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, nr. 932 af 19. juni 2020. 1, stk. 2, om indgribende lidelse. 1, stk. 4, om langvarig lidelse. Praksis Kasserede: Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere (historiske). Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse: 10-17: Følgelidelser Hvis et barn har lidelser, der er en følge af en betydelig og varig funktionsnedsættelse, skal de lidelser ikke i sig selv være indgribende eller langvarige. Formålet med reglerne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er blandt andet at kompensere for følgerne af en betydelig og varig funktionsnedsættelse. Hvis det er godtgjort, at et barn har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, er der derfor ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste som følge af den samlede funktionsnedsættelse, herunder også eventuelle følgelidelser. Det skal dog være dokumenteret, at der er tale om følgelidelser og ikke selvstændige lidelser. Selvstændige lidelser skal i sig selv være langvarige for at berettige til dækning af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Diagnose Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne, kan have ret til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet endnu ikke har en diagnose. Det er ikke diagnosen i sig selv, der er afgørende, men følgerne af lidelsen eller den nedsatte funktionsevne i barnets daglige tilværelse. Hvis det er tilstrækkelig godtgjort, at barnet har en betydelig funktionsnedsættelse, som der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af, er det ikke afgørende, om barnet eller den unge har fået en egentlig diagnose. Vejledninger Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 med de ændringer, der følger ad vejledning nr. 9047 af 28. januar 2015. 167 om betydelig og varigt nedsat funktionsevne og indgribende, kroniske eller langvarige lidelser.