Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 1. Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven. Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v. Stk. 3. Loven fastlægger endelig rammerne for Arbejdsmarkedsrådet og de regionale beskæftigelsesråd på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar. Stk. 2. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL.

§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, jf. dog kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar. Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter 1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og 3) opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

§ 3 a. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver efter stk. 1 til en anden kommunalbestyrelse, som i et International Citizen Service varetager opgaver efter stk. 1.

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal til og med den 31. december 2029 placere beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, samlet i ét stående udvalg efter lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. I kommuner, der styres efter reglerne i § 64 i lov om kommunernes styrelse, skal den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, til og med den 31. december 2029 varetages samlet af ét medlem af magistraten. Stk. 3. I kommuner, der styres efter reglerne i § 65 a i lov om kommunernes styrelse, skal den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen efter § 3, stk. 2, til og med den 31. december 2029 varetages samlet af kommunalbestyrelsen.

§ 6. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog kapitel 2 a. I indsatsen skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

§ 7. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Stk. 2. Kommunen varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommunegrænser. Stk. 3. Kommunen skal sikre, at virksomhedsservicen koordineres på tværs af kommunegrænser, hvis en virksomhed henvender sig med ønsket om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse, og kommunen ikke kan finde en egnet kandidat blandt kommunens ledige. Det samme gælder, hvis en virksomhed med aktiviteter i flere kommuner henvender sig til kommunen med et ønske om at rekruttere til ordinær eller støttet beskæftigelse.

§ 13. Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet. Stk. 2. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.

§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene 1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og 2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Stk. 2. Kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator, jf. § 15 a, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.

§ 15 a. Sundhedskoordinatoren skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til brug for kommunens afgørelse om førtidspension efter lov om social pension. Stk. 2. Den sundhedsfaglige rådgivning ydes efter inddragelse af personen.

§ 16. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen.

§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser, krav til lægeattesters udformning og indhold, muligheden for at fravige reglerne om kommunernes rekvirering af lægeattester i § 15, stk. 1, nr. 2, og muligheden for, at regionerne indbyrdes kan aftale, at en region yder sundhedsfaglig rådgivning og vurdering på vegne af en anden region. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager om jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.

§ 17 a. Kommunen kan overlade til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelse om personlig assistance efter § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Stk. 3. Kommunen kan ikke overlade til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om den sygemeldte er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Andre aktører kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Stk. 4. De opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 3, som andre aktører har fået overladt, forpligter personen på samme måde, som hvis kommunen havde udført opgaven eller truffet afgørelsen. Stk. 5. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.

§ 17 b. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan varetages af andre aktører, herunder at personer omfattet af loven skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger til kommunen, procedurer og klagefrister i forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give kommunen de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af lovgivningen m.v.

§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter § 17 a og regler fastsat i medfør af § 17 b og § 5 i integrationsloven.

§ 18 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af andre aktørers optagelse i EURES-netværket. Stk. 2. Afgørelser truffet efter de regler, der er fastsat med hjemmel i stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 18 b. Arbejdsløshedskasserne har ansvaret for kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed. Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen, i det omfang det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf. Stk. 3. Arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.

§ 18 c. Personer under 18 år må ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med myndigheder, der varetager opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog stk. 2. Stk. 2. Personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

§ 20. Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med at 1) understøtte implementeringen i kommunerne af reformer og 2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet udpeger efter inddragelse af de regionale beskæftigelsesråd områder med mangel på arbejdskraft, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes.

§ 21. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene og arbejdsløshedskasserne.

§ 22 g. Beskæftigelsesministeriet kan iværksætte særlige fokusrevisioner af kommunernes regnskaber for ordninger på ministeriets områder og fastsætte retningslinjer herfor. Retningslinjerne kan angive følgende: 1) Typer af sager, der skal revideres. 2) Revisionsmetoden, som skal anvendes, f.eks. systemrevision, substansrevision, forvaltningsrevision m.v. 3) Kriterierne for udvælgelsen af de relevante stikprøver på områderne og stikprøvernes størrelse. 4) Rapporteringsgrundlaget for fokusrevision, herunder afrapporteringens indhold, afrapporteringens form, detaljeringsniveau og skematik. Stk. 2. Fokusrevision efter stk. 1 udføres efter Beskæftigelsesministeriets bestemmelse af en statsautoriseret eller registreret revisor, som skal være sagkyndig og uafhængig.

§ 23. Beskæftigelsesministeren nedsætter Arbejdsmarkedsrådet, som primært har til opgave at rådgive om og drøfte forhold og aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet af relevans for beskæftigelsesministeren og på tværs af beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.

§ 24. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 forperson og 18 andre medlemmer. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter de i rådet repræsenterede organisationers indstilling. Der udpeges 1) 8 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 3) 2 fra KL, 4) 1 fra Akademikerne og 5) 1 fra Danske Regioner. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer, dog 2 suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets forperson og 1 suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer. Stk. 5. Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 1 repræsentant for Arbejdstilsynet, 1 repræsentant for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 1 repræsentant for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og 1 repræsentant for Børne- og Undervisningsministeriet. Stk. 6. Medlemmerne, herunder forpersonen, suppleanterne for medlemmerne og de tilforordnede, udpeges for 4 år ad gangen. Rådets første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

§ 25. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om Arbejdsmarkedsrådets organisering og opgaver, herunder rådets drøftelser, rådgivning og inddragelse ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at Arbejdsmarkedsrådet kommer med en indstilling om fordelingen af partsmidlerne til arbejdsmiljøindsatsen, inden midlerne fordeles.

§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter de regionale beskæftigelsesråd, som har til opgave at følge beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelsesområdet .

§ 28. Der nedsættes fem regionale beskæftigelsesråd, der har følgende geografiske afgrænsning: 1) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Nordjylland, der dækker kommunerne Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerland. 2) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Midtjylland, der dækker kommunerne Aarhus, Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs og Viborg. 3) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Syddanmark, der dækker kommunerne Assens, Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa. 4) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Sjælland, der dækker kommunerne Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg. 5) Et regionalt beskæftigelsesråd for Region Hovedstaden, der dækker kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gribskov, Glostrup, Gladsaxe, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk og Bornholms Regionskommune.

§ 29. Et regionalt beskæftigelsesråd består af 18 medlemmer. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 4. Der udpeges 1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 2) 5 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3) 1 fra Akademikerne, 4) 1 fra regionsrådet og 5) 5 fra kommuner i regionen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren 1 medlem af rådet eller 1 suppleant for et medlem, hvis et medlem eller en suppleant fratræder under rådets funktionsperiode. Stk. 5. Rådet udpeger som tilforordnede 1 repræsentant for erhvervshuse, 1 repræsentant for VEU-området og enten 1 repræsentant for erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Stk. 6. Medlemmerne, suppleanterne for medlemmerne og de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Rådenes første funktionsperiode regnes fra den 1. februar 2025. Funktionsperioden regnes herefter fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 7. Rådets forperson og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.

§ 30. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om de regionale beskæftigelsesråds organisering og opgaver, herunder rådets drøftelser. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar og udveksling, indsamling og videregivelse af oplysninger mellem de regionale beskæftigelsesråd og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale beskæftigelsesråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med løntilskud. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.

§ 32. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den øvrige arbejdsmarkedslovgivning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende tilmeldinger i kommunen, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 36. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende register over jobordrer. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan for nuværende og tidligere medlemmer anvende nødvendige oplysninger i registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger, som det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med. Stk. 5. Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer og for de relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser, når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en virksomhed og aftaler med dem at formidle relevante ledige medlemmer til virksomheden, jf. § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om kommunernes og arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomheder, således at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.

§ 33. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder. Stk. 2. Kommuner og arbejdsløshedskasser kan anvende andre selvbetjeningsløsninger end Jobnet til borgeres registreringer af cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgning i jobloggen, hvis oplysninger registreret i disse selvbetjeningsløsninger løbende synkroniseres med oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for anden aktør, hvis kommunen har indgået databehandleraftale med anden aktør, jf. § 41, stk. 1.

§ 34. Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne medlemmer. Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv-oplysningerer på Jobnet på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.

§ 35. Jobcentrene skal lægge alle stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, på Jobnet. Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige stillinger på Jobnet.

§ 36. Oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-oplysninger for personer, der efter § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-baserede datagrundlag. Stk. 2. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet og registrering i joblog kan bruges til kontrol i medfør af §§ 53 og 54. Det samme gælder for cv-oplysninger og dokumentation af jobsøgningsaktiviteter, der registreres i kommuners og arbejdsløshedskassers selvbetjeningsløsninger, jf. § 33, stk. 2.

§ 37. De kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder kommunernes og arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, jf. § 33, stk. 2, skal indrettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.

§ 37 a. Beskæftigelsesministeren etablerer et it-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til egne formål, herunder til bæredygtighedsrapportering. Stk. 2. Virksomhederne er dataansvarlige for anvendelsen af data nævnt i stk. 1 lokalt. Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indberetning og behandling af oplysninger, som stilles til rådighed i datagrundlaget nævnt i stk. 1, herunder om behandling og udstilling af oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 44.

§ 37 b. Beskæftigelsesministeren etablerer et it-baseret datagrundlag, som kommunerne kan få adgang til og anvende i forhold til at etablere målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, til virksomhedernes rekruttering af jobsøgende, til formidling af ledige og til virksomhedsrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for arbejdsløshedskasserne. Stk. 2. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har adgang til det it-baserede datagrundlag på tværs af kommunegrænser og kan anvende oplysningerne nævnt i stk. 1 og i § 37 a, stk. 1, på tværs af kommuner og virksomheder. Stk. 3. Oplysningerne, som stilles til rådighed efter stk. 1 og § 37 a, stk. 1, kan anvendes til kommunernes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af beskæftigelsesindsatsen, udarbejdelse af analyser og statistik på beskæftigelsesområdet i kommuner og arbejdsløshedskasser og statistisk opfølgning på virksomhederne og på kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Kommunerne og arbejdsløshedskasserne er hver især dataansvarlige for brugen af data lokalt. Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysningerne, som stilles til rådighed efter § 37 a, stk. 1.

§ 38. Beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

§ 38 a. Jobindsats.dk skal vise et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser,.

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger til brug for it-systemerne.

§ 40. Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag eller læser oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag fra egne systemer, herunder egne selvbetjeningsløsninger, er dataansvarlig, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven, for indberetningen og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag. Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter. Stk. 3. Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 41. Stk. 4. Når en borger vælger at indlæse sine cv-oplysninger registreret på Jobnet i en privat aktørs jobbank eller en anden privat selvbetjeningsløsning, overgår dataansvaret for den videre behandling af oplysningerne til den private aktør.

§ 41. Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale, jf. artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats og øvrige forhold, som er nødvendige, for at den anden aktør kan gennemføre den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32. Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at overlade oplysninger til en anden aktør, jf. stk. 1.

§ 42. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, skal indberette nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag og til det statistiske datavarehus til brug for 1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol, 2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdækkende løsninger, 3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og 4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32. Stk. 3. Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag. Stk. 4. Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Stk. 5. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus modtager og anvender oplysninger på individniveau om 1) uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, 2) test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder, 3) uddannelse fra Danmarks Statistik, 4) aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og fra kommunerne og 5) aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og regionerne. Stk. 2. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus. Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.

§ 44. Oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Stk. 2. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten på den, som oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder anvendelse. Stk. 3. §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 45. Der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Seniorpensionsenheden og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for 1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, 2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren, 3) opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling og joblog, og 4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser. Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle oplysninger.

§ 46. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at orientere de pågældende personer om muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller pensionsordning.

§ 47. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver nødvendige oplysninger til Arbejdstilsynet om modtagere af sygedagpenge med henblik på registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.

§ 48. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande kan Beskæftigelsesministeriet videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

§ 49. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v. efter § 52, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte foranstaltninger til genopretning af data. Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller arbejdsløshedskassen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører til brug herfor skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 50. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer og at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39. Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-servicer.

§ 51. Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som beskæftigelsesministeren anmoder om. Stk. 2. Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de mål, den har sat for udviklingen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om 1) omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar, registrering af cv-oplysninger og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og 2) den i §§ 42 og 45-47 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af data.

§ 52 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i styrelsens opgavevaretagelse, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling i den kommunale beskæftigelsesindsats efter § 3, stk. 2, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

§ 53. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug ved udbetaling af ydelser.

§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 2. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Stk. 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkontoregisteret og arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkontoregisterets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt. Stk. 4. Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang, oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af oplysninger.

§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.

§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar 2015. Stk. 3. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015. Stk. 4. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014, ophæves.

§ 57. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter og tilforordnede, jf. § 25 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fortsætter indtil den 1. juni 2018, og rådet overgår den 1. januar 2015 til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i denne lov. Repræsentanten for Danske Regioner, jf. § 24, stk. 2, nr. 7, udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Stk. 2. Medlemmer og suppleanter af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. § 28, udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. juni 2018. Tilforordnede udpeges første gang med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten for denne udpeges første gang med funktionsperiode indtil den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en suppleant for denne med virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. § 29, nr. 5, første gang inden den 1. april 2015 de regionale positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§§ 58-68. (Udelades)

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.