Gå til indhold

RedaktionelRedigeret af beskæftigelse.dk

Medicinens geografi

Hvordan varierer medicinforbrug på tværs af danske kommuner, og hvad forklarer forskellen?

Baseret på officielle data fra Danmarks Statistik.

Medicinens geografi

Datahistorie · Februar 2026

Medicin& Geografi

Hvorfor din adresse bestemmer din recept

Landsgennemsnit 2024

2.230

Recepter per 100 ældre danskere (60+) i 2024

Lavest

1.754

Samsø

Højest

3.480

Morsø

Spredning

1,98×

En AI-analyse af 98 kommuners medicinforbrug · Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A) · 2024

Fig. · Historien på 30 sekunder

Uden lyd, med tekst i billedet. Alle tal er beregnet direkte fra Danmarks Statistik; grafikken er programmeret med AI-assistance.

Landsgennemsnittet er 2.230 recepter pr. 100 borgere over 60 i 2024. Kommunerne spænder fra 1.754 til 3.480.

Kommuner med mange ældre bruger ikke mere medicin pr. ældre: under 1 % af forskellen mellem kommunerne følger andelen af ældre.

Regionen siger mere: lavest i Hovedstaden (gennemsnit 2.051), højest i Nordjylland (2.423). 21 % af forskellen følger regionen.

Morsø ligger højest, 56 % over landsgennemsnittet, og over 50 % over i alle fem år fra 2020 til 2024.

Samsø ligger lavest med 1.754, selv om 47 % af borgerne er over 60.

Forskellen følger regionen, ikke alderen.

Den oplagte hypotese er enkel: kommuner med flest ældre bruger mest medicin. Mere grå hår, flere recepter. Det lyder logisk. Men når man plotter de 98 kommuners ældreandel mod deres medicinforbrug, sker der noget overraskende.

Alder forklarer under 1%

Korrelation mellem ældreandel og medicinforbrug er nærmest nul

r = 0,08 · p = 0,42 · R² < 0,01 · Alder forklarer under 1% af variationen

Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
FIG 1
r = 0,08 · p = 0,42 · R² < 0,01
R² < 0,01

¹Recepter per 100 ældre: antal receptpligtige medicinkøb i 2024 per 100 indbyggere i aldersgruppen 60+. Kilde: Danmarks Statistik MEDI1.

Alder forklarer under 1%

Spredningsdiagrammet plotter 36 kommuners ældreandel (60+) mod medicinforbrug (recepter per 100 ældre). Regressionslinje og Pearson-korrelation tester hypotesen om at demografi forklarer forbrugsvariation.

Data: Danmarks Statistik MEDI1 (receptpligtige medicinkøb) + FOLK1A (befolkning). Pearson-korrelation og OLS-regression. r = 0,08, R² < 0,01, p = 0,42.

Tabel
MEDI1 + FOLK1A
Frekvens
Årlig
Dybde
2024
Kilde
Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A)

Korrelationen er r = 0,08, statistisk ubetydelig (p = 0,42). Alder forklarer under 1% af variationen. Men se på farverne: de grupperer sig. Region forklarer 21% af variationen, 30 gange mere end alder.

Mønsteret er tydeligt: fra øst mod vest stiger medicinforbrug med 18%. Hovedstaden ligger lavest med 2.051 recepter per 100 ældre. Nordjylland højest med 2.423. Forskellen er statistisk markant (p = 0,0002) og kan ikke forklares af aldersforskelle.

18% forskel fra øst til vest

Regionale forskelle der ikke kan forklares af demografi

η² = 0,21 · p = 0,0002 · Region forklarer 21% af variationen · 30× mere end alder

FIG 2
η² = 0,21 · p = 0,0002
+18% øst→vest

¹η² (eta-squared): Andel af den samlede varians i medicinforbrug der kan tilskrives regionstilhørsforhold. 0,21 betegnes som stor effektstørrelse.

18% forskel fra øst til vest

Vandret søjlediagram der sammenligner gennemsnitligt medicinforbrug på tværs af Danmarks fem regioner. Eta-squared (η²) måler andelen af total variation forklaret af regionstilhørsforhold.

One-way ANOVA med region som gruppevariabel. η² = 0,21, p = 0,0002. Gennemsnit vægtet efter kommunetal.

Tabel
MEDI1 + FOLK1A
Frekvens
Årlig
Dybde
2024
Kilde
Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A)

Morsø Kommune er datasættets mest dramatiske outlier. Med 3.480 recepter per 100 ældre ligger den 56% over landsgennemsnittet, en z-score på +3,55 standardafvigelser. Og det er ikke et tilfælde: ratioen har været stabil på 1,55–1,56 i alle fem år fra 2020 til 2024.

Overforbrug gælder alle medicintyper og alle aldersgrupper. Selv 18–29-årige i Morsø bruger 21% mere medicin end landsgennemsnittet.

Morsø: 56% over landsgennemsnittet

En dramatisk outlier der har været konsistent i 5 år

z = +3,55 σ · Ratio 1,56× i 5 år · Alle ATC-kategorier · Alle aldersgrupper

03006009001200Hjerte-kar1.70×Blod1.79×Nervesystem1.67×Fordøjelse1.63×
Morsø
Landsgennemsnit
FIG 3
z = +3,55 · ratio = 1,56×
+56% over gns.

¹ATC-kategorier: Anatomisk Terapeutisk Kemisk klassifikation. C = Hjerte-kar, N = Nervesystem, A = Fordøjelse, B = Blod og bloddannende organer.

Morsø: 56% over landsgennemsnittet

Parrede vandrette søjler der sammenligner Morsø Kommunes medicinforbrug med landsgennemsnittet inden for fire ATC-kategorier (Hjerte-kar, Blod, Nervesystem, Fordøjelse).

Z-score beregnet som (Morsø − μ) / σ på tværs af 98 kommuner. Ratio = Morsø / landsgennemsnit. Konsistent over 2020–2024.

Tabel
MEDI1
Frekvens
Årlig
Dybde
2020–2024
Kilde
Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A)

Øerne burde ligge højest. De har Danmarks ældste befolkninger: Læsø med 52% over 60, Ærø med 47%, Samsø med 47%. Men virkeligheden er det stik modsatte: øerne bruger mindst medicin.

Samsø har Danmarks laveste forbrug med kun 1.754 recepter per 100 ældre. Det er 21% under landsgennemsnittet, trods en ældreandel der er dobbelt så høj som Københavns.

Ø-paradokset

De ældste kommuner bruger mindst medicin

Samsø: 47% ældre, 1.754 rx/100, lavest i landet · 5 øer alle under gennemsnittet

Samsø 1.754Fanø 1.829Ærø 2.087Langeland 2.156Læsø 2.440
FIG 4
n = 5 øer
−21% (Samsø)

¹Ø-kommuner: kommuner uden fast broforbindelse. Læsø har Danmarks højeste ældreandel (51,6%) men ligger tæt på landsgennemsnittet i medicinforbrug.

Ø-paradokset

Spredningsdiagram med 5 ø-kommuner fremhævet (Samsø, Fanø, Ærø, Langeland, Læsø) mod baggrundsskyen af øvrige kommuner. Viser det kontraintuitive mønster at de ældste kommuner bruger mindst medicin.

Ø-kommuner defineret som kommuner uden fast broforbindelse til fastlandet. Ældreandel fra FOLK1A, medicinforbrug fra MEDI1.

Tabel
MEDI1 + FOLK1A
Frekvens
Årlig
Dybde
2024
Kilde
Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A)

Sammenlign to grupper: de velstående Nordsjællandske kommuner og den vestlige periferi. Aldersstrukturen er næsten ens. Men medicinforbrug adskiller sig med 40%.

Velstand trumfer alder

Nordsjælland vs. vestlig periferi — 40% forskel

Nordsjælland 1.850 vs. periferi 2.585 rx/100 · Ældreandel næsten ens (29,8% vs. 33,5%)

Nordsjælland

1.850

rx / 100

29.8% ældre
GentofteRudersdalHørsholmLyngby-TaarbækFredensborgAllerød
1,40×

Vestlig periferi

2.585

rx / 100

33.5% ældre
MorsøLemvigThistedRingkøbing-SkjernSkiveStruerHolstebro
FIG 5
ratio = 1,40×
1,40× forskel

Velstand trumfer alder

Sammenligning af to kommunegrupper: Nordsjællands velstående forstæder (6 kommuner) og vestlige periferi-kommuner (7 kommuner). Trods næsten ens aldersstruktur adskiller medicinforbrug sig med 40%.

Gennemsnit beregnet som simpelt aritmetisk gennemsnit inden for hver gruppe. Grupperne valgt for at holde ældreandel så ens som muligt (29,8% vs. 33,5%).

Tabel
MEDI1 + FOLK1A
Frekvens
Årlig
Dybde
2024
Kilde
Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A)

Hvad driver den geografiske variation? Hvis man dekomponerer variansen på tværs af medicinkategorier, er svaret klart: hjerte-kar medicin alene forklarer 57% af den samlede geografiske spredning. Nervesystem-medicin bidrager med 22%, fordøjelsesmedicin 13%.

Hjerte-kar driver 57% af variationen

Variansdekomponering på tværs af medicintyper

C (hjerte-kar): 56,6% af varians · CV-range: 18–21% · 4 kategorier forklarer 97,5%

FIG 6
CV range: 18–21%
57% fra hjerte-kar

¹CV (variationskoefficient): Standardafvigelse divideret med gennemsnit, i procent. Angiver den relative spredning uafhængigt af niveauet.

Hjerte-kar driver 57% af variationen

Donut-diagram der viser variansdekomponering: hver ATC-kategoris bidrag til den samlede geografiske variation i medicinforbrug. Hjerte-kar medicin alene driver over halvdelen.

Varians beregnet på tværs af 98 kommuner inden for hver ATC-kategori. Andele summerer til 100%. Variationskoefficient (CV) angiver spredningen relativt til gennemsnittet.

Tabel
MEDI1
Frekvens
Årlig
Dybde
2024
Kilde
Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A)

Hvad fortæller det os?

Det geografiske mønster i medicinforbrug handler ikke om demografi. Det handler om regional lægekultur, ordinationspraksis og socioøkonomiske sundhedsforskelle der er formet over årtier.

Øst-vest gradienten rejser et ubehageligt spørgsmål: er det høje forbrug i vestlige kommuner udtryk for overbehandling, eller er det lave forbrug i hovedstadsområdet udtryk for underbehandling? Svaret er sandsynligvis: begge dele.

Ø-paradokset tyder på, at der findes en beskyttende faktor ved øsamfund, måske tættere sociale netværk, mere fysisk aktivitet, eller en sundhedskultur der foretrækker forebyggelse frem for behandling.

Morsø-anomalien er et stærkt signal om, at lokale forhold spiller en afgørende rolle. En z-score på 3,55 er ikke tilfældig. Det er et mønster der fortjener opmærksomhed.

Data: Danmarks Statistik (MEDI1 + FOLK1A) · Analyse: Februar 2026 · 98 kommuner · Aldersgruppe 60+

Receptpligtige medicinkøb per 100 indbyggere, opdelt på kommune og ATC-kategori

Kilde: Danmarks Statistik