Hvad koster det, når en løsladt borger ikke kommer i job?
En tærskelanalyse af beskæftigelsesindsatsen for tidligere indsatte i Aarhus Kommune, baseret på officielle data fra Jobindsats.dk, Danmarks Statistik, Kriminalforsorgen og Justitsministeriets SØM-model.
16.005 kr.
Offentligt nettotab pr. måned uden job
Kontanthjælp efter skat plus mistet skatteindtægt, pr. borger · pr. 2026M03
Så meget skal en indsats til 40.000 kr. løfte jobchancen for at være tjent hjem
Tærskelberegning, 5 års fastholdelse, 3,5 pct. diskontering · KH-grundlag pr. 2026M03
Denne rapport stiller et simpelt spørgsmål: Hvad koster det Aarhus Kommune, når en tidligere indsat borger forbliver uden for arbejdsmarkedet? Og det modsatte: Hvad ændrer sig i de offentlige budgetter, når en tidligere indsat kommer i job?
De første dage efter løsladelse afgør ofte, om vejen fører mod job, eller tilbage.Illustration · Fotoserie: Beskæftigelse.dk
Del 01
Hvem taler vi om?
Omfanget i Aarhus og overgangsrisikoen viser, at opgaven er systemisk, ikke en niche.
6.243 fuldtidspersoner på kontanthjælp i Aarhus (pr. 2026M03)
8.797 dømte borgere i Aarhus (pr. 2025) · nr. 2/98
Tallet dækker alle strafferetlige overtrædelser: fra trafikforseelser og bødesager til vold, tyveri og narkotika. Hovedparten er mildere overtrædelser: straffelovsovertrædelser, der er mest relevante for denne rapports målgruppe, udgør en delmængde. Men selv den delmængde repræsenterer en volumen, der kræver systematisk kapacitet, ikke enkeltsager og ad hoc-løsninger.
Og opgaven er tidskritisk. Rigsrevisionen dokumenterer, at der i gennemsnit går 12 dage fra løsladelse til etableret tilsyn for prøveløsladte. For knap halvdelen sker det ikke inden for første uge. De første dage efter løsladelse er afgørende for, om borgeren ender i recidiv: tilbagefald til kriminalitet, defineret som en ny dom inden for to år. Hver recidivist udløser store udgifter til retssystem, fængsel og genoptaget forsørgelse.
Der findes intet officielt dansk tal for, hvor mange løsladte der faktisk kommer i job. Det er den vigtigste ubekendte i denne analyse. Derfor kan siden ikke opgøre en kausal effekt af en konkret indsats.
8.797 dømte borgere i Aarhus pr. 2025. Bag hvert tal ét menneske.Illustration · Fotoserie: Beskæftigelse.dk
Del 02
Strukturelle barrierer
Målgruppen har dokumenterede barrierer, som gør, at varighed uden job ofte bliver lang, hvis der ikke gives intensiv støtte.
Uddannelsesprofilen alene viser, hvorfor denne gruppe ikke finder job på egen hånd. 14% af indsatte har slet ikke gennemført nogen form for uddannelse (mod 0,6% i befolkningen). Næsten 39% har kun grundskole som højeste fuldførte uddannelse (mod 24% i befolkningen).
Fig. · Uddannelsesgab: indsatte vs. befolkning · Andel med laveste uddannelsesniveau
Straffeattesten følger med til hver eneste jobsamtale.Illustration · Fotoserie: Beskæftigelse.dk
Når baseline på arbejdsmarkedet allerede er svag før afsoning, og uddannelsesniveauet er lavt, øges risikoen for langvarig passivitet markant. Denne gruppe løser ikke sig selv.
Fra bruttoudgift til offentligt nettotab · pr. 2026M03
Kontanthjælp før skat120.709 kr./år
Skat af kontanthjælp− 24.332 kr./år
Kontanthjælp efter skat96.377 kr./år
Skat fra job ved 300.000 kr. i løn+ 95.681 kr./år
Offentligt nettotab pr. år192.058 kr.
Pr. måned16.005 kr.
Indgangslønnen er en antagelse. Kontanthjælpsudgiften beregnes fra dst_KY24 og y60a02 i samme periode (pr. 2026M03). Skatten tælles én gang.
Det offentlige nettotab uden job er ca.16.005 kr.pr. borger pr. måned ved den centrale lønantagelse (pr. 2026M03).
Kontanthjælp efter skat: 96.377 kr./årSkat i job: 95.681 kr./årI alt: 192.058 kr./år
Tallene ovenfor gælder én borger. Aarhus har aktuelt 6.243 fuldtidspersoner på kontanthjælp (pr. 2026M03) og 8.797 dømte borgere pr. 2025. Vi kender ikke det præcise overlap, men selv en delmængde udgør en betydelig samlet omkostning. Udviklingen de seneste to år:
Pr. 2026M03 udbetalte Aarhus 63,5 mio. kr. i kontanthjælp på én måned til 6.311 fuldtidspersoner, svarende til 120.709 kr. pr. person pr. år.
Del 04
Hvad koster en indsats?
En beskæftigelsesindsats er en engangsinvestering. Passivitet er en løbende udgift.
Priserne nedenfor viser to forskellige typer reference: et benchmark for den gennemsnitlige beskæftigelsesindsats pr. fuldtidsperson og et estimat for en tung pakke med aktivering og mentorstøtte. Satserne for uddannelse og løntilskud er eksempler på enkeltinstrumenter, ikke dele der summer til benchmarkprisen.
Systembenchmark pr. fuldtidsperson
40.000-44.000 kr.
Gennemsnitlig indsats pr. FTP, BM ekspertrapport 2024
Eksempel på enkeltinstrument, sats 2026: 6 ugers jobrettet uddannelse, ~29.491 kr.
Eksempel på enkeltinstrument, sats 2026: løntilskud privat i 3 mdr., ~46.305 kr.
Tung indsatspakke
~139.500 kr.
Aktivering 52.000 kr. + mentorstøtte 87.500 kr. (estimat)
En tung indsatspakke på 139.500 kr. svarer til cirka 8,7 måneders offentligt nettotab ved den centrale lønantagelse (pr. 2026M03). Det er en størrelsessammenligning, ikke en tilbagebetalingstid.
Hvad virker for denne målgruppe?
Nordisk og international forskning (herunder Rockwool Fondens evaluering af JobUpdate-programmet og Justitsministeriets SØM-analyse) peger på fire professionelle anbefalinger til tilrettelæggelsen af indsatser for tidligere indsatte:
01
Kontakt inden for dage, ikke uger
Vinduet efter løsladelse er kort. En tidlig, sammenhængende kontakt begrænser perioden, hvor borgeren står uden støtte.
02
Dedikeret mentor med høj tilgængelighed
Ikke en sagsbehandler med 80 andre sager. En fast kontaktperson der kan svare, når behovet opstår, også uden for normal åbningstid.
03
Jobfokus fra dag ét
Beskæftigelse er ikke belønningen efter et forløb, det er selve forandringsmekanismen. Tidlig arbejdsmarkedskontakt giver struktur, identitet og økonomi.
04
Aktiv træning i at navigere normalsamfundet
Bank, forsikring, NemID, bolig, gæld: mange løsladte mangler basale forudsætninger for at fastholde et job. Indsatsen skal adressere hele livssituationen.
Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad efter virksomhedsrettede tilbud er 60% i Aarhus (pr. 2025QMAT04). Tallet gælder alle borgere i virksomhedsrettede forløb, ikke specifikt tidligere dømte.
Del 05
Hvad skal der til, før det kan betale sig?
Vi adskiller værdien af én jobovergang fra den ukendte effekt af en konkret indsats.
SØM-modellen svarer på ét spørgsmål: hvad er det værd for de offentlige kasser, når en løsladt borger kommer i beskæftigelse eller uddannelse? Svaret er ca. 556.800 kr. over 10 år pr. borger, der opnår det, fordelt med 57 pct. til staten, 37 pct. til kommunerne og 4 pct. til regionerne. Tallet er brutto: det er ikke fratrukket prisen på en indsats, og det er ikke justeret for, hvor mange en indsats faktisk flytter. De to spørgsmål holder vi adskilt her.
100.400 kr.
Offentlig budgetforskel i år 1
SØM-model, pr. borger der opnår udfaldet
556.800 kr.
Offentlig budgetforskel over 10 år
SØM-model, brutto før indsatspris og effekt
192.058 kr.
Værdi af ét succesår i Aarhus-beregningen
Kontanthjælp efter skat plus skat fra job · pr. 2026M03
Det, ingen dansk kilde kan svare på i dag, er hvor mange procentpoint en konkret indsats løfter jobsandsynligheden. Derfor regner vi ikke et afkast ud. Vi regner den anden vej: hvor stor skal effekten være, før indsatsen er tjent hjem? Det er samme metode, Justitsministeriet selv bruger i SØM-rapportens regneeksempel, hvor indsatsprisen var ukendt og resultatet derfor blev et break-even-loft.
KH-grundlag pr. 2026M03.
Krævet løft i jobsandsynligheden
Indsats
3 års fastholdelse
5 års fastholdelse
8 års fastholdelse
Let indsats40.000 kr.
7,4procentpoint
4,6procentpoint
3,0procentpoint
Tung pakke139.500 kr.
25,9procentpoint
16,1procentpoint
10,6procentpoint
Dyr indsats180.000 kr.
33,5procentpoint
20,8procentpoint
13,6procentpoint
Nutidsværdi med 3,5 pct. diskontering. Fastholdelse er antal år i job pr. ekstra borger, som indsatsen flytter.
Tabellen kan læses ærligt i begge retninger. En let indsats til ca. 40.000 kr. skal løfte jobsandsynligheden med 3 til 7 procentpoint for at balancere. Det er inden for, hvad nordisk forskning finder plausibelt. En tung pakke til ca. 139.500 kr. skal løfte den med 11 til 26 procentpoint. Så stor en effekt er ikke dokumenteret i dansk forskning i dag. Det er ikke et argument mod tunge indsatser, men det er et argument for at afprøve dem som pilot med kontrolgruppe, før de skaleres.
To uafhængige beregninger lander samme sted: vores Aarhus-tal giver et krav på ca. 26 procentpoint for den tunge pakke ved tre års fastholdelse, og SØM-modellens landsgennemsnit giver ca. 25.
Aktuelle beregningsværdier: 25,9 procentpoint med Aarhus-tallet (pr. 2026M03) og 25,1 procentpoint med SØM.
Del 06
Recidiv: hvornår sker tilbagefaldene?
Afsnittet viser mønstre og definitioner, ikke en kroneværdi eller en effekt af indsatsen. Kildeperioder: KF 2022-kohorte (opgjort 2024), DST 2021:2023.
30%
Deskriptivt mål
Andel med en ny dom inden for to år efter løsladelse efter Kriminalforsorgens definition.
Risiko for ny dom inden for 2 år (Kilde: Kriminalforsorgen)
Recidivraten varierer kraftigt afhængig af sanktionstype. Fængselsdomme har den højeste tilbagefaldsrate, mens alternative sanktioner som samfundstjeneste og behandling viser markant lavere tal:
Fig. · Recidiv efter sanktionstype · Andel med ny dom inden 2 år (Kriminalforsorgens definition, 2022-kohorte)
Forskellene mellem sanktionstyper er deskriptive og afspejler blandt andet, hvem der får de enkelte sanktioner. De er ikke effektmål for sanktionerne; Kriminalforsorgen fremhæver selv dette forbehold.
30%
Recidivrate (fængsel, KF)
Ny dom inden for 2 år
64,5%
Recidivrate (løsladte, DST)
Bredere definition end KF
42,8%
Af tilbagefaldene sker inden 6 måneder
18.280 af 42.724 tilbagefald (mænd)
Risikoen er front-loaded: ud af alle tilbagefald sker 42,8% inden for de første 6 måneder. De 18.280tidlige tilbagefald svarer samtidig til 14,3% af hele den mandlige kohorte på 128.065. Hvis man venter med indsatsen, er en stor del af skaden statistisk set allerede sket.
Kommunen betaler størstedelen af den langvarige kontanthjælp, men får ikke hele gevinsten ved job.
Set isoleret fra kommunens kasse er regnestykket strammere. Kommunen bærer omkring 80 pct. af kontanthjælpen for langvarige forløb efter statslig refusion, mens en stor del af gevinsten ved job lander hos staten. Skattegevinsten ved flere i arbejde udligner vi bevidst ikke ind i kommunens bundlinje, fordi udligningssystemet reducerer den væsentligt. Regnet så konservativt skal en tung indsats løfte jobsandsynligheden med omkring 40 procentpoint, før den er tjent hjem for kommunen alene, med KH-grundlag pr. 2026M03. Konklusionen er ikke, at indsatsen er en dårlig idé. Konklusionen er, at gevinsten er delt mellem kommune og stat, og at businesscasen derfor også er det.
80 pct.
Kommunal andel af langvarig kontanthjælp
Efter 20 pct. statslig refusion fra uge 53
362.264 kr.
Kommunal nutidsværdi ved fem års fastholdelse
Kommuneskat fra job er udeladt · KH-grundlag pr. 2026M03
ca. 38,5 procentpoint
Tærskel for tung pakke, kommunen alene
139.500 kr., fem års fastholdelse · KH-grundlag pr. 2026M03
De styringsrelevante valg følger af tærsklerne, ikke af et lovet afkast.
01
Det offentlige nettotab er målbart
Uden job er nettotabet ca. 16.005 kr. pr. borger pr. måned (pr. 2026M03). Kontanthjælpen er fratrukket den skat, der kommer retur, og skatten i job er lagt til én gang.
Forbehold: Kontanthjælpen er live og periode-alignet; indgangslønnen på 300.000 kr. er en eksplicit antagelse.
For kommunen alene er tærsklen ca. 38,5 procentpoint for den tunge pakke ved fem års fastholdelse. KH-grundlag pr. 2026M03. En stor del af jobgevinsten lander hos staten.
Forbehold: Kommuneskattegevinsten er udeladt, fordi udligningen reducerer den væsentligt.
Rapporten beskriver 'knap halvdelen' i undersøgelsespopulationen
Indgangsløn i job
240.000 / 300.000 / 360.000 kr.
Tærskelmodellen
Eksplicit antagelse; 300.000 kr. er den centrale beregning
Fastholdelse i job pr. ekstra succes
3 / 5 / 8 år
Tærskelmodellen
Eksplicit antagelse over rapportens tiårige horisont
Beskæftigelsessandsynlighed (ex-indsatte)
Ukendt
Ingen officiel dansk kilde
Kræver registerbaseret forskning
Mentor-enhedsomkostning
Ukendt
Kræver kommunale regnskaber
—
Løsladelse → jobcenter (tidsgab)
Ukendt
Kræver STAR/kommune-data
Kun KiF-tilsyn (12 dage) er dokumenteret
Vigtigste datahul
Vi mangler et officielt dansk mål for, hvor mange procentpoint en konkret indsats løfter jobsandsynligheden for løsladte. Derfor viser rapporten tærskler i stedet for et beregnet afkast. Registerbaseret forskning via DST's forskningsservice, der kobler Kriminalregisteret med e-Indkomst/DREAM, ville lukke datahullet.
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet er også vejen væk fra recidiv.Illustration · Fotoserie: Beskæftigelse.dk
Del 10
Konklusion og anbefalinger
Regnestykket i denne rapport er bevidst forsigtigt. Vi ved, hvad passivitet koster de offentlige kasser: omkring 16.005 kr. om måneden pr. borger uden job (pr. 2026M03). Vi ved, hvad én vellykket jobovergang er værd: over en halv million kroner over ti år ifølge statens egen model. Det, vi ikke ved, er præcis hvor mange procentpoint en konkret indsats flytter. Derfor er anbefalingen ikke et løfte om afkast, men en tærskel: billige, brede indsatser skal kun flytte få procentpoint for at balancere, og de bør sættes i gang nu. Tunge, dyre forløb kræver effekter, som ingen endnu har dokumenteret i Danmark, og de bør afprøves som pilot med kontrolgruppe og registeropfølgning. Det dyreste valg er stadig at lade være med at vide det.
Anbefalinger til Aarhus Kommune
Etabler registerbaseret viden. Bestil en analyse via DST's forskningsservice der kobler Kriminalregisteret med DREAM/e-Indkomst. Det vil give et præcist aarhusiansk tal for beskæftigelsessandsynligheden efter løsladelse.
Kortlæg systemforsinkelsen. Hvor mange dage går der fra løsladelse til første jobcenterkontakt? Det tal findes i kommunens egne sagsdata men er aldrig opgjort systematisk.
Beregn den reelle indsatspris. Gennemsnitlig udgift pr. mentorforløb og virksomhedspraktik kan trækkes fra funktion 5.68.90 og 5.68.92 i kommunens regnskab.
Overvej et pilotprojekt. Et struktureret program for 100 løsladte med mentor, løntilskud og opkvalificering (evalueret med kontrolgruppe) ville give den evidens, der mangler.
Hvad fortæller det os?
De verificerede tal dokumenterer målgruppens omfang, uddannelsesbarrierer, recidivmønstre og de offentlige udgifter. De viser også, hvilke data der stadig mangler, før effekten af en konkret indsats kan vurderes.
Tærskelanalysen gør uenigheden konkret: beslutningen handler om, hvor stor en effekt Aarhus realistisk kan skabe, hvor længe den holder, og hvem der bærer udgiften. De tre forhold skal måles i en pilot, før en tung indsats skaleres.
Rapporten kombinerer to datakilder: (1) Aktuelle kommunedata fra Jobindsats.dk og Danmarks Statistik hentet via Beskæftigelse.dk's datalag, og (2) officielle referencetal fra Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Rigsrevisionen og Folketinget. De viste liveperioder er: y60a02 pr. 2026M03; dst_KY24 og periode-alignet y60a02 pr. 2026M03; dst_STRAFNA6 pr. 2025; y14d03 pr. 2025QMAT04.
SØM-estimatet i del 5 viser en offentlig bruttobudgetforskel pr. person, der opnår beskæftigelsesudfaldet. Tærskelmodellen regner derfra baglæns til det nødvendige løft i jobsandsynligheden.
Aarhus-beregningen bruger periode-alignet kontanthjælp, 2026 skattesatser, en eksplicit indgangsløn på 300.000 kr. og 3,5 pct. diskontering. Fastholdelse på 3, 5 og 8 år vises som antagelser, ikke som observerede effekter.
Kilde: Jobindsats.dk / STAR, Danmarks Statistik, Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet. Rapporten er udarbejdet af Beskæftigelse.dk. Alle data kan genproduceres via de angivne kilder og MCP-kald.
